Zoom

Fra reaktiv produktivitet til proaktiv intelligens: Zoom lancerer nye funktioner i AI Companion

19.2.2026 11:36:25 CET | Zoom | Pressemeddelelse

Del

Den reaktive produktivitets æra er forbi. Nye agentiske funktioner i Zooms AI-assistent hjælper brugere med at samle indsigt, automatisere rutineprægede opgaver og bevare fokus, så de kan slippe administrative opgaver og i stedet fokusere på det, der reelt skaber værdi.

København, den 19. februar 2026 - Lanceringen af funktionen My Notes* og opdateringer i funktionen Personal Workflows er markante nyheder i Zooms AI Companion i februar.

My Notes løfter den AI-baserede måde at tage noter på til et nyt og langt mere personligt niveau. My Notes fungerer som en personlig referent på tværs af Zoom-møder, fysiske møder og møder på andre platforme som Microsoft Teams og Google Meet, hvor den i realtid samler og forbedrer alt indhold. Resultatet er detaljeret og personlig dokumentation af enhver samtale eller møde, der sikrer, at ingen vigtige indsigter eller konklusioner overses, og at det efterfølgende arbejde bliver overskueligt og lige til at gå til.

Funktionen Personal Workflows hjælper brugere med at automatisere rutineprægede opgaver som fx at sende faste opdateringer eller lave opfølgninger, og det hele kan sættes op ved at formulere opgaven i et naturligt sprog. Sammen med alle AI Companions eksisterende funktioner gør Personal Workflows det muligt for teams at bruge mindre tid på administration og mere tid på reelt, værdifuldt arbejde.

“AI er ikke længere bare et værktøj. Det er en betroet samarbejdspartner, der hjælper brugere med at analysere, handle og levere langt mere målrettet,” siger Lijuan Qin, Head of Product, AI hos Zoom.

“Med AI Companion kan man bevæge sig fra at administrere arbejde med AI til at accelerere sin indsats. Det er et skifte fra reaktiv produktivitet til proaktiv intelligens, hvor teknologien ikke bare understøtter arbejdet, men løfter det," slutter hun. 

De nye funktioner er allerede inkluderet i betalte Zoom Workplace-konti, men kan også tilkøbes som selvstændigt abonnement. Gratisbrugere kan prøve funktionerne, dog med månedlige begrænsninger.

Fakta:

My Notes og Personal Workflows:

  • Brugere kan holde fuldt fokus på mødet, mens My Notes i AI Companion indsamler de vigtigste detaljer. Brugeren kan stadig selv notere ideer og pludselige indskydelser og lade AI Companion tage sig af det fulde mødereferat.

  • Funktionen Voice recorder er udviklet til de fysiske møder: Brugere kan benytte mobilens stemmeoptager til fysiske møder, og AI Companion kan bagefter opsummere indholdet på samme måde som ved virtuelle møder.

  • Find nemt mødenoter samlet ét sted i Zoom Hub uanset om mødet blev afholdt i Zoom Meetings, Google Meet eller Microsoft Teams.

  • For brugere, der foretrækker at administrere deres arbejde via web, vil alle funktioner være tilgængelige i browser med Transcribe. (Udrulning forventes senere i februar.)

  • Brug naturligt sprog til at beskrive en opgave, der skal automatiseres som fx at sende en opfølgende besked efter et møde. Et salgsteam kan fx sige: “Efter hvert kald med en kunde skal der automatisk udarbejdes en opfølgende mail med de vigtigste punkter fra mødet, som skal sendes inden for 30 minutter.” Personal Workflows forenkler dermed både opsætning, tilpasning og eksekvering af enhver automatisering.

Andre nye funktioner

  • Customized starters kan tilgås via AI Companion i en webbrowser, hvilket gør det muligt at justere logik og svar i foruddefinerede samtalestartere som Post-Meeting Follow-Up eller Daily Reflection, så AI-output føles mere personligt og relevant.

  • Data fra Team Chat driver nu AI Companion 3.0, hvilket udvider adgangen til viden i en organisation, fordi samtaler forbindes i realtid. Det gør det muligt hurtigt at få et overblik over kontekst, finde nødvendige oplysninger og hurtigere træffe beslutninger på et oplyst grundlag.

  • Image Upload gør det muligt at uploade og analysere billeder, PDF’er og tekstdokumenter, så AI Companion kan forstå indhold fra diagrammer, whiteboards og dokumenter og levere indsigter om emnet med det samme.

*Bemærk: Opdateringer og nye funktioner udrulles i løbet af februar.

Læs mere om om AI Companion på Zooms hjemmeside. 

Om Zoom  
Zooms mission er at levere en AI-first platform, der skaber forbindelse mellem mennesker. Genskab teamwork med Zoom Workplace – Zooms åbne samarbejdsplatform, hvor AI Companion giver teams mulighed for at være mere produktive. Sammen med Zoom Workplace styrker Zooms forretningstjenester salgs-, marketing- og kundeserviceteams, herunder Zoom Contact Center, kunderelationer gennem hele kunderejsen. Zoom blev grundlagt i 2011, er børsnoteret (NASDAQ: ZM) og har hovedkvarter i San Jose, Californien. 

Nøgleord

Kontakter

Anne Ø. Laursen, pressekontakt
anne@thecentral.dk
+45 24 25 45 90

Følg pressemeddelelser fra Zoom

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Zoom

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye