DFDS A/S
19.2.2026 07:30:00 CET | Globenewswire | Pressemeddelelse
DFDS ÅRSRAPPORT 2025
DFDS ÅRSRAPPORT 2025
| SELSKABSMEDDELELSE nr. 05 - 19. februar 2026 |
Hele året 2025
- Omsætningen steg 4% til DKK 30,9 mia.
- EBIT reduceret 65% til DKK 0,5 mia.
- Justeret frit cash flow på DKK 1,2 mia.
Forventning 2026
- Omsætning på omkring niveau med 2025
- EBIT-interval på DKK 800-1,100 mio.
- Justeret frit cash flow over nul
| 4. kvt. | 4.kvt. | Ændring, | Hele året | Hele året | Ændring, | |
| DKK mio. | 2025 | 2024 | % | 2025 | 2024 | % |
| Omsætning | 7.303 | 7.196 | 1 | 30.947 | 29.753 | 4 |
| EBITDA | 705 | 743 | - 5 | 3.743 | 4.440 | - 16 |
| EBIT | - 62 | 2 | n.a. | 520 | 1.506 | - 65 |
| Justeret frit cash flow | 440 | 164 | 168 | 1.184 | 957 | 24 |
| ROIC, % | - | - | - | 1,2 | 4,4 | - |
| Finansiel gearing, gange | - | - | - | 4,1 | 3,9 | - |
CEO kommentar
Vores finansielle resultater begyndte at vende i 4. kvartal 2025, da det under-liggende resultat var højere end i 2024 justeret for ikke-sammenlignelige poster. Vi afsluttede også året med et stærkt cash flow.
Mediterranean blev igen profitabelt i 4. kvartal 2025 og resultatforbedringen forventes at fortsætte i 2026. Netværket er tilpasset gennem kapacitetsreduktioner og lancering af en ny prismodel.
De nordiske og kontinentale logistikforretningsenheder forbedrede også resultaterne, i høj grad drevet af Boost-projekterne.
Disse positive udviklinger mere end opvejede lavere resultater i nogle få andre områder. Der var en afmatning i volumen på Kanalen, selvom forbruget ombord steg.
Omkostningsdækning var fortsat en udfordring i kvartalet, da konkurrence-presset forhindrede fuldt tilsvarende prisstigninger. Et omkostningsreduktionsprogram på DKK 300 mio. blev igangsat i november 2025.
Omkostningsreduktionsprogram
Den første fase af omkostningsreduktionsprogrammet blev afsluttet i de sidste to måneder af 2025, da vi tog afsked med omkring 400 værdsatte og dygtige primært kontor-baserede kolleger. En engangsomkostning på DKK 97 mio. indgår i 4. kvartal 2025. I løbet af 2026 vil yderligere konkrete omkostningsreduktionsinitiativer blive realiseret for at nå målet om en samlet omkostningsreduktion på DKK 300 mio.
Finansiel gearing
Vores resultforventning forventes at reducere den finansielle gearing i 2026.
Kapitalstrukturen forventes yderligere konsolideret, målt ved egenkapitalandelen og gæld/egenkapital-forholdet. Gæld-til-indtjenings-forholdet, NIBD/EBITDA, forventes at falde til under 4,0x ved årets udgang af 2026 og forventes at komme under 3,5x ved udgangen af 2027. På den baggrund er vores finansielle gearingsmål, målt ved NIBD/EBITDA, revideret til et mellemsigts-interval på 2,5-3,5x fra det tidligere langsigtede interval på 2,0-3,0x.
Udlodning
For 2025 foreslår bestyrelsen til generalforsamlingen, at der ikke udloddes til aktionærerne for at prioritere yderligere konsolidering af kapitalstrukturen.
Forventning 2026
Omsætningen i 2026 forventes at blive på omkring niveau med 2025. EBIT forventes at blive inden for et interval på DKK 0,8-1,1 mia. Forventningen er detaljeret i årsrapporten.
Telefonkonference i dag kl. 10.00 CET
Tilmeld dig forud via dette link.
Adgangskode sendes efter tilmelding.
Følg live-streaming via dette link.
Den fulde årsrapport, der kun foreligger på engelsk, og en forkortet dansk oversigt over 4. kvartal 2025 er vedhæftet og sammen med andre materialer også tilgængelige her.
Kontakt
Torben Carlsen, CEO +45 33 42 32 01
Karen Boesen, CFO +45 20 58 58 40
Søren Brøndholt Nielsen, IR +45 33 42 33 59
Dennis Kjærsgaard, Media +45 42 30 38 47
Om DFDS
Vi driver et transportnetværk i og omkring Europa med en omsætning på DKK 30 mia. og 16.500 heltidsansatte.
Vi transporterer varer i trailere med færge, vej og jernbane samt tilbyder komplementære og relaterede transport- og logistikløsninger.
Vi transporterer også passagerer i bil og til fods med færger på korte ruter og på ruter med overnatning.
DFDS blev grundlagt i 1866, har hovedkontor og er børsnoteret i København.
This information is subject to the disclosure requirements pursuant to Section 5-12 the Norwegian Securities Trading Act
Vedhæftede filer
Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Globenewswire
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Globenewswire
2026 China International Fair for Trade in Services (CIFTIS)18.8.2026 16:21:01 CEST | Press release
2026 CIFTIS Telecommunication, Computer and Information Services Section Media Briefing Held in Beijing
2026 China International Fair for Trade in Services (CIFTIS)18.8.2026 16:13:49 CEST | Press release
2026 CIFTIS Sports Services Section: Highlights Preview
SK pharmteco Inc.18.8.2026 15:41:43 CEST | Press release
SK pharmteco Marks Construction Progress with Ribbon Cutting for Two Advanced Manufacturing Facilities at Swords, Ireland Campus
Coloplast Finance B.V.18.8.2026 15:27:45 CEST | Press release
Coloplast A/S - Interim Financial Report, 9M 2025/26
Clean Core Thorium Energy18.8.2026 15:15:00 CEST | Press release
CCTE Engages Kinectrics to Independently Review ANEEL Fuel Qualification Program
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum