Direktør René Christensen vælger akvakulturen til
19.2.2026 08:44:00 CET | Dansk Akvakultur Producentorganisation | Pressemeddelelse
Direktør for Dansk Akvakultur Producentorganisation (DAPO), René Christensen, har besluttet ikke at genopstille til Folketinget ved det kommende folketingsvalg. Beslutningen skyldes et ønske om at fortsætte arbejdet med udviklingen af dansk akvakultur.

DAPO kan oplyse, at direktør René Christensen har truffet beslutning om ikke at genopstille til Folketinget ved det kommende folketingsvalg.
René Christensen har tidligere været medlem af Folketinget i 15 år og fremhæver, at tiden i Folketinget har været både meningsfuld og værdifuld.
- Jeg var meget glad for at være medlem af Folketinget i 15 år. At være en aktiv del af det danske demokrati er en gave, som jeg både har været stolt af og taknemmelig for at få lov til at opleve, udtaler René Christensen.
Han understreger samtidig, at han i dag er stærkt motiveret af arbejdet som direktør i Dansk Akvakultur Producentorganisation og af branchens muligheder.
- De seneste tre år har jeg haft fornøjelsen af at være direktør i Dansk Akvakultur Producentorganisation. Det har været - og er - en fantastisk rejse. Jeg er stolt af de resultater, vi har opnået i sekretariatet i tæt samarbejde med bestyrelsen og medlemmerne, siger han.
René Christensen fremhæver, at beslutningen ikke er et farvel til det politiske arbejde, men et valg om at arbejde mere målrettet med branchens udvikling, herunder erhvervsudvikling og den grønne omstilling.
- Akvakultur er en vigtig del af fremtidens fødevareproduktion og rummer et betydeligt potentiale for vækst. Branchen står stærkt i Danmark, når det gælder innovation inden for fisk og skaldyr. Akvakultur er desuden en klima- og miljøeffektiv produktionsform sammenlignet med mange andre animalske fødevarer, og netop det gør området både meningsfuldt og relevant at arbejde med, udtaler René Christensen.
Han ser frem til fortsat at arbejde for at styrke dansk akvakulturs position nationalt og internationalt i tæt samarbejde med bestyrelsen og medlemmerne.
Nøgleord
Kontakter
Cecilie Winther KristensenPresse- og kommunikationsansvarligDansk Akvakultur Producentorganisation
Tlf:20150860cecilie@danskakvakultur.dkRené ChristensenDirektørDansk Akvakultur Producentorganisation
Tlf:52501118rene@danskakvakultur.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Dansk Akvakultur Producentorganisation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Akvakultur Producentorganisation
Dansk akvakultur får plads i nyt EU-forum om vandresiliens5.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aquaculture Advisory Council er udvalgt til EU-Kommissionens nye Water Resilience Stakeholder Platform. Brian Thomsen, chefkonsulent i Dansk Akvakultur Producentorganisation og formand for AAC, skal repræsentere den europæiske akvakultursektor i platformen.
Nyt groft hærværk mod havbrugsvirksomhed: Ingen skal gå på arbejde i frygt for vold3.8.2026 11:39:16 CEST | Pressemeddelelse
Flere store arbejdsskibe tilhørende Musholm A/S i Reersø har fået skåret fortøjningerne over. På et af skibene er elektronisk udstyr i styrehuset blevet smadret med, hvad der efter skaderne at dømme kan ligne en økse. Dansk Akvakultur Producentorganisation kræver et klart politisk opgør med angreb på lovlige virksomheder og den stadig mere aggressive retorik mod havbrug.
Gentagne angreb på akvakulturvirksomheder kræver politisk handling30.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
To akvakulturvirksomheder ved Snaptun er igen blevet udsat for omfattende hærværk. Fortøjninger til flere arbejdsskibe er blevet skåret over, og skibene risikerede at drive ud i et trafikeret farvand. Dansk Akvakultur Producentorganisation ser med stor alvor på hændelsen, der føjer sig til tidligere tilfælde af brandstiftelse mod erhvervets fartøjer.
Ny FN-rapport bakker op om behovet for mere akvakultur i Danmark og EU14.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
FAO’s nye hovedrapport viser, at verdens produktion af fisk, skaldyr og andre akvatiske fødevarer har nået et historisk højt niveau. Væksten kommer i stigende grad fra akvakultur.
Dansk Akvakultur Producentorganisation åbner ny medlemskategori for tangproducenter9.6.2026 08:34:54 CEST | Pressemeddelelse
Ny medlemskategori skal give tangproducenter større adgang til DAPO og styrke organisationens repræsentation af et akvakulturerhverv i udvikling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum