92 millioner kroner skal sparke liv i endnu flere danske bymidter

20.2.2026 15:00:08 CET | Erhvervsministeriet | Pressemeddelelse

Del

Med en ny udmøntning fra Indstillingsudvalg for bæredygtig byudvikling får 16 byer i Danmark nu muligheden for at skabe mere levende bymidter.

Tomme butikslokaler i gågader landet over er i disse år ikke et særsyn. I 2025 nåede udbuddet af erhvervslejemål det højeste niveau i 22 år. Det kan have alvorlige konsekvenser for Danmarks mindre byer, som lider under manglende liv i bymidterne.

Regeringen nedsatte derfor i 2024 et udvalg for bæredygtig udvikling af

bymidter. I 2025 blev der udmøntet knap 50 mio. kr.  fra EU’s Regionalfond til 16 bymidter fordelt på 9 projekter, og udvalget er nu klar til at udmønte anden og sidste runde på knap 92 mio. kr., der skal forstærke danske bymidter og lokale fællesskaber.

Pengene tilfalder 15 projekter i 16 forskellige bymidter rundt i landet. En af disse byer er Korsør, som erhvervsministeren besøger i dag. 

Erhvervsminister Morten Bødskov siger:

”Lukkede butikker og tomme lokaler i centrum af danske byer er skadeligt for vores lokalsamfund. De seneste mange år er det gået den forkerte vej. Det går ud over den lokale udvikling og arbejdspladser. Det er uholdbart. Vi skal have vendt udviklingen og gjort vores bymidter attraktive, så de ikke syner hen. Der skal være liv i alle afkroge af Danmark – fra Skagen til Gedser. Det handler om sammenhængskraft, så vi ikke bliver et opdelt land. Derfor er det godt, at vi styrker endnu flere bymidter. Målet er, at vi også fremover har pulserende og blomstrende byer i hele Danmark.”

Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin siger:

”Tomme butikslokaler og stille gågader er ikke bare et handelsproblem – det er en trussel mod fællesskabet i mange mindre byer. Når bymidter mister liv, mister byerne noget af deres sammenhængskraft – og det er det, vi nu tager fat på. Med de 92 millioner kroner giver vi bymidterne et løft og styrker de lokale fællesskaber og skaber udvikling, så flere byer igen får liv, handel og steder, hvor mennesker mødes.”

Formand for indstillingsudvalget for bæredygtig byudvikling John Wagner siger:

”Vi investerer igen i byer i hele Danmark, så de får en økonomisk håndsrækning til at få skabt liv, aktivitet og handel i de udfordrede bymidter. Vi har i indstillingsudvalget lagt vægt på, at projekterne skal gøre bymidterne mere attraktive og skabe lokal sammenhængskraft, så endnu flere får glæde af at besøge og bruge de blomstrende bymidter, men også til fordel for borgerne og det lokale erhvervsliv. Vi ser frem til at følge udviklingen i de 17 udvalgte byer på både Sjælland, Fyn og i Jylland, som forhåbentligt kan være med til at inspirere lignende bymidter i hele landet.”

Udvalget har indstillet at i alt 9 projekter får tilskud under temaet ”fysisk omstilling til levende og bæredygtige bymidter”. Projekterne dækker byerne Nyborg, Korsør, Rødekro, Hundested, Vojens, Hedensted, Tønder, Nykøbing Falster, Brønderslev og Hjallerup.

Udvalget har herudover indstillet i alt 6 projekter til tilskud under teamet ”bystrategier og bysamarbejder”. Projekterne dækker bl.a. byerne Ringkøbing, Solrød Strand, Faxe, Haslev, Maribo og Helsinge.

Nøgleord

Kontakter

Vedhæftede filer

Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye