GF Forsikring advarer mod et farligt fænomen, når temperaturen stiger
18.2.2026 11:38:05 CET | GF Forsikring | Pressemeddelelse
Efter uger med hård frost lover DMI nu plusgrader i weekenden. Det får GF Forsikring til at advare mod istapper og sne, der kan falde ned fra tage og gøre skader på fodgængere og parkerede biler.

- Som husejer eller virksomhedsejer har man pligt til at sørge for, at ingen kommer til skader på ens matrikel. Udover at rydde sne og salte foran huset skal man faktisk også fjerne istapper og store mængder sne fra taget, så det ikke risikerer at falde ned og gøre skade på personer eller ting. Man kan blive gjort erstatningsansvarlig på samme måde, som hvis en fodgænger falder og brækker benet på grund af manglende snerydning, siger Martin Rundager, direktør for Skadehjælp i GF Forsikring.
Faldende sne er istapper kan altså have alvorlige konsekvenser for fodgængere. Men selve huset kan også lide skade af tøvejret, forklarer her Martin Rundager:
- Når det begynder at tø, skal store mængder vand væk på kort tid, og det kan give udfordringer for husejere. Men ved at følge nogle enkle råd kan man forebygge de værste skader. Det handler fx om at fjerne blade, ispropper og snavs, så smeltevandet kan løbe frit. Og så er et godt råd at være opmærksom på vandforbruget: For har man en frostskade på et rør, så viser det sig først rigtigt, når det begynder at tø – og så handler det om at lukke for vandet, hvis vandforbruget pludselig stiger, så man ikke får en vandskade, siger han.
I det medlemsejede GF Forsikring gælder det solidariske princip om overskudsdeling, som betyder, at alle GF-medlemmer får del i et evt. overskud, når regnskabet gøres op sidst på året – uanset om man i årets løb har haft en skade eller ej. Det vil sige: Jo færre skader og omkostninger i årets løb, jo mere overskud er der til alle. Så når GF Forsikring løbende giver medlemmerne gode råd om, hvordan de bedst forebygger skader, er det hjælp til selvhjælp - både menneskeligt, samfundsmæssigt og økonomisk for den enkelte.
Nøgleord
Kontakter
GF Forsikrings pressetelefon
Send også gerne mail. Det er ikke muligt
at sende sms'er til pressetelefonen.
Rasmus DamkjærKommunikation & PresseGF Forsikring
Presse- og kommunikationskonsulent
Følg pressemeddelelser fra GF Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Forsikring
Jubilæum: 40 år som nøgleperson i GF Forsikrings drift5.10.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
ODENSE: I fire årtier har 63‑årige Lars Dyrby været den, man ringede til, når noget skulle fikses, flyttes, smøres eller ryddes. Nu kan han fejre sit 40-årsjubilæum som GF Forsikrings ”altmuligmand”.
Ny undersøgelse: Danske virksomheder er bekymrede for nye cybertrusler1.10.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Bekymringen for cyberangreb vokser blandt danske virksomheder, og særligt udviklingen inden for AI skaber uro. Det viser en ny undersøgelse fra GF Forsikring, som samtidig peger på, at virksomhederne har stort fokus på at kunne komme hurtigt tilbage i drift, hvis de bliver ramt.
Et vejrskifte kan komme pludseligt: Tusindvis af bilister får ikke skiftet dæk29.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny lov og højere bøder har fået flere til at huske det vigtige skift fra sommer- til vinterdæk, men tusindvis hænger stadig i bremsen. Får man ikke skiftet, er det farligt for trafiksikkerheden, lyder det fra GF Forsikring.
LB Forsikring og GF Forsikring køber sig ind i IT-selskabet Gensam15.9.2026 10:24:49 CEST | Pressemeddelelse
Det danske forsikringsmarked får nu et styrket medlemsejet alternativ på IT-området. Landets to største medlemsejede forsikringsselskaber, LB Forsikring og GF Forsikring, køber sig ind i Gensam, der hidtil har haft Himmerland Forsikring som eneejer. Formålet er at etablere en fælles IT-platform til gavn for i alt godt en million medlemmer.
De populære el-løbehjul kan blive en dyr fornøjelse, advarer GF Forsikring7.9.2026 08:15:34 CEST | Pressemeddelelse
El-løbehjul er sjove og praktiske, men mange danskere risikerer at komme på kant med loven, hvis det nye hurtige transportmiddel viser sig at være ulovligt. Det kan i værste fald ende med et erstatningskrav i millionklassen, lyder det fra GF Forsikring.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum