EUDP – Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram

Ny rapport om innovativ energiteknologi: Sådan skal 628 millioner kroner bruges

18.2.2026 08:54:57 CET | EUDP – Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram | Pressemeddelelse

Del

EUDP har igen i 2025 været med til at sætte skub i en række nye grønne energiteknologier. Programmet har i løbet af året uddelt i alt 628 millioner kroner til 81 innovative projekter. Nu kan du dykke dybere ned i hvordan støtten skal bruges.

Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) støtter hvert år virksomheder og universiteters arbejde med udvikling og demonstration af nye, grønne energiteknologier. Og nu har programmet netop offentliggjort sin årsberetning for 2025, hvor du kan blive klogere på, hvordan årets midler fordeler sig – og hvilke nye teknologier, der med hjælp fra EUDP skal bidrage til at styrke Danmarks grønne omstilling, konkurrencekraft og forsyningssikkerhed.

Mange forskellige teknologier støttes

EUDP er teknologineutral i sin tilgang og favner således bredt. Det varierer fra år til år, hvilke teknologiområder der modtager de største andele af tilskudsmidlerne.

I 2025 har EUDP givet tilskud til projekter inden for alt fra energieffektivitet og systemintegration til biomasse og sol- og vindenergi.

Blandt årets støttede projekter finder man blandt andet et nyt og effektivt geotermisk system, der skal hente varme fra undergrunden til vedvarende energi og fjernvarmeproduktion, et intelligent dronesystem til reparation af offshore vindmøllevinger og et projekt omhandlende æstetiske energigenererende tage.

”Når jeg ser tilbage på 2025, ser jeg et år, hvor energiteknologiens betydning er blevet endnu tydeligere – og hvor behovet for målrettet, langsigtet og ambitiøs støtte til innovation står klart,” skriver Kim Lehmann, forperson for EUDP's bestyrelse.

Desuden fordeler årets tilskud sig på flere forskellige puljer og projekttyper – henunder to nye særpuljer, som begge fik en flyvende start med masser af ansøgninger.

Sådan fordeler de 81 projekter sig:

  • 35 EUDP-projekter har modtaget i alt 478 millioner kroner.
  • Tre projekter har modtaget i alt 25 millioner kroner under den nye særpulje Smart Energy og Digitalisering, der har fokus på digitalisering og øget dataanvendelse i energisektoren.
  • Et projekt har modtaget 50 millioner kroner fra den nye pulje til pyrolyseprojekter.
  • Tre projekter har modtaget i alt 23 millioner kroner fra Nordsøpuljen, der har til formål at reducere det miljømæssige footprint for olie- og gasindustrien.
  • 35 IEA-samarbejder (projekter under Det Internationale Energiagentur) har modtaget i alt 34 millioner kroner.
  • Fire internationale projekter under CETPartnership har modtaget i alt 18 millioner kroner.

Nyt strategisk fokus i praksis

EUDP’s strategi blev revideret i 2024. Dette resulterede i syv (delvist) nye fokusområder, som for første gang ses anvendt i 2025. Støtten til de 81 nye projekter fordeler sig relativt jævnt på de nye fokusområder, som det fremgår af figuren nedenfor, hvor det dog også ses, at projekter omhandlende energieffektivisering tager den største bid af kagen.

Figur: Sum af tilsagnsbeløb tildelt fra EUDP i 2025 fordelt på programmets strategiske fokusområder.

Fra idé til virkelighed 

EUDP’s årsberetning understreger, at støtteprogrammet fortsat gør en markant forskel for dansk innovation og den grønne omstilling ved at løfte innovative løsninger op fra tegnebrættet og ud i virkeligheden.

Siden programmets start i 2007 er der samlet uddelt 7,3 milliarder kroner til mere end 1.400 projekter, hvoraf størstedelen er succesfuldt afsluttede, og i dag skaber grønne effekter – både i Danmark og internationalt.

De bærende elementer i EUDP’s arbejde er fortsat de samme – og måske vigtigere end nogensinde før. Grøn omstilling, nye energiteknologier og energieffektivitet udgør rygraden i indsatsen. Men uden innovation sker der ingen bevægelse. Innovation, der tør udfordre det kendte, og som kan omsætte idéer til løsninger, der fungerer i praksis og i markedet. Det er netop her, EUDP spiller en central rolle – i spændingsfeltet mellem idé og virkelighed, gennem udvikling og demonstration,” skriver Kim Lehmann i årsberetningen.

Blandt projekterne, som nåede målstregen i 2025, ses også flere projekter, som tydeligt demonstrerer, hvordan offentlig støtte kan være med til at modne og skalere nye teknologier.

Et af de afsluttede EUDP-projekter har udviklet en innovativ offshore ladeløsning, som gør det muligt at forsyne skibe med grøn strøm, mens de ligger for anker. Et andet projekt har demonstreret en ny metode til at omdanne rå biogas direkte til grøn metanol. Og et tredje projekt har etableret en testfacilitet, der skal bane vejen for fremtidens endnu større og mere effektive vindmøller. Og der er mange flere grønne løsninger i vente.

”EUDP vil også fremover bidrage til at bygge bro mellem vision og virkelighed – og sikre, at Danmark fortsat er blandt dem, der ikke blot taler om løsningerne, men udvikler og demonstrerer dem,” forklarer EUDP’s forperson, Kim Lehmann.

Flere projekter på vej i 2026

Igen i år er det muligt at søge om tilskud til innovativ energiteknologi ved EUDP. Lige nu har programmet åbent for ansøgninger til årets første runde, hvor der igen kan søges om støtte til udvikling og demonstration af nye grønne energiløsninger.

Læs mere og følg med på EUDP's hjemmeside.

Download rapporten

Du kan læse mere i den fulde rapport for 2025: EUDP’s Årsberetning 2025.

Nøgleord

Kontakter

Links

Følg pressemeddelelser fra EUDP – Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra EUDP – Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye