Nyt samarbejde skal forebygge spiseforstyrrelser blandt unge kvinder
18.2.2026 08:02:00 CET | Gjensidige | Pressemeddelelse
Gjensidige og Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade går sammen om at udbrede The Body Project. Et nyt initiativ der skal forebygge dårlig mental trivsel blandt unge kvinder i Danmark.

Omkring 98.000 danskere lever i dag med en spiseforstyrrelse. Med en tidlig indsats skal The Body Project bidrage til at bryde denne tendens.
Det evidensbaserede tilbud er målrettet piger og kvinder mellem 14 og 25 år, der ønsker et sundere kropsbillede og et stærkere selvværd, og gennem 2026 vil Gjensidige og Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade i samarbejde udbrede gruppeforløbet.
En spiseforstyrrelse er en alvorlig sygdom, der ikke kun påvirker den ramte, men også de pårørende. Camilla Hersom, direktør i Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade, understreger betydningen af forebyggelse:
“Deltagere i The Body Project reducerer risikoen for at udvikle en spiseforstyrrelse med op til 60 procent. Det viser, hvor effektiv tidlig indsats kan være, og hvorfor vi ønsker, at flere får kendskab til tilbuddet.
Med The Body Project tager vi et vigtigt skridt mod at forebygge spiseforstyrrelser og styrke unge kvinders mentale trivsel. Samarbejdet med Gjensidige skal være med til at udbrede kendskabet, for når vi handler tidligt, kan vi reducere risikoen for spiseforstyrrelser markant og samtidig skabe et samfund, hvor flere unge kvinder føler sig tilpas i deres egen krop,” siger Camilla Hersom.
Hos Gjensidige møder fagchef i Sundhed, Mette Glad, ofte kunder, der ønsker at handle på tidlige tegn på mistrivsel.
"Jeg oplever, at der eksisterer et stort behov for The Body Project, som tager fat i noget af det, vi finder utroligt vigtigt, nemlig tidlig handling, som kan være forebyggende for i dette tilfælde spiseforstyrrelser og selvskade. Vi får henvendelser fra forældre, som kontakter os med bekymringer, der endnu ikke kræver behandling, men som tydeligt kalder på handling, og der kan vi nu henvise til The Body Project."
Programmet består af fire sessioner, hvor deltagerne mødes i små grupper, deler erfaringer og udfordrer urealistiske kropsidealer. Det er et trygt rum, hvor unge kvinder kan opbygge modstandskraft mod samfundets og mediernes pres. Og behovet er tydeligt. Nyere undersøgelser viser nemlig, at to ud af tre unge kvinder er utilfredse med deres vægt, og hver tredje mellem 16 og 24 år kæmper med et skrøbeligt mentalt helbred.
Der findes lige nu ikke et lignende tilbud til drenge og unge mænd, der lider af spiseforstyrrelser, da forskningen på området ikke er lige så langt fremme, som den er ved spiseforstyrrelser hos kvinder. Vi følger udviklingen på området og håber, at der kommer et lignende forebyggende tilbud, mens det er vigtigt at man ved, at der i offentligt regi er regulære behandlingstilbud til både drenge og piger, understreger Mette Glad.
Nøgleord
Kontakter
Andreas MortensenSenior presserådgiverGjensidige
Tlf:27 52 46 44am@gjensidige.dkJanne BruvollUdviklings- og kommunikationschefForeningen Spiseforstyrrelser og Selvskade
Tlf:5117 7578janne@spiseforstyrrelse.dkGjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 4.800 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark og Sverige. I Norge tilbydes også pension og opsparing.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Mange danskere risikerer ubehagelig ferieoverraskelse i Europa12.10.2026 07:46:00 CEST | Pressemeddelelse
Efterårsferien er over os, men hver fjerde dansker vælger rejseforsikringen fra, når de skal på ferie. Uden en rejseforsikring kan der dog vente en ubehagelig ferieoverraskelse i form af usikkerhed og en dyr ekstraregning, hvis uheldet er ude, advarer direktør.
Cykling med AirPods kan koste dig bøde: 3 ud af 10 tjekker ikke reglerne inden ferien10.10.2026 07:33:00 CEST | Pressemeddelelse
Cykling med AirPods kan koste en bøde i Madrid, kørekort er nødvendigt på el-løbehjul i London, og i Athen skal du have refleksvest på. Alligevel sætter hver tredje dansker sig ikke ind i de lokale trafikregler, før de hopper på cyklen eller el-løbehjulet i udlandet.
Gjensidige og Sparekassen Kronjylland forlænger partnerskab9.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter fire års succesfyldt samarbejde har Gjensidige og Sparekassen Kronjylland indgået en ny aftale, der forlænger partnerskabet og skaber et stærkt fundament for den videre udvikling af samarbejdet til gavn for kunderne.
Undersøgelse: Næsten halvdelen af boligejerne kan ikke lukke for vandet ved akut vandskade8.10.2026 11:23:31 CEST | Pressemeddelelse
Når strømmen går eller køkkenvasken pludselig er utæt, gælder det om at handle hurtigt. Men det er langtfra alle boligejere, der ved, hvad de skal gøre, når uheldet er ude. Det viser en ny undersøgelse.
Fire ud af ti har fået lækket sit password7.10.2026 07:34:00 CEST | Pressemeddelelse
Hele 40 procent af danskerne har inden for de seneste tre år fået besked om, at en eller flere af deres adgangskoder har været en del af et datalæk. Det understreger behovet for stærke, unikke adgangskoder, advarer forsikringsselskab og bank.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum