8 millioner kubikmeter jord danner fundamentet for ny jernbane på Vestfyn

På projektet Ny Bane over Vestfyn er jordarbejdet et af de mest omfattende anlægsarbejder, som Vejdirektoratet har gennemført i nyere tid. I alt flyttes cirka 7,8 mio. m³ jord, hvoraf omkring 3,1 mio. m³ indbygges i banens dæmninger og i de tilhørende vejanlæg.

For en højhastighedsbane stilles der ekstraordinære krav til underlaget. Selv meget små sætninger er uacceptable, og jorden skal opføre sig stabilt og forudsigeligt over tid.

”Jordarbejdet er helt afgørende for, at banen kan fungere sikkert i mange år frem. Hvis fundamentet ikke er i orden, kan resten af anlægget ganske enkelt ikke realiseres,” siger Janie Winther Ipsen, projektchef i Vejdirektoratet.

Vestfyns geologi giver særlige udfordringer
Geologien på Vestfyn er kompleks. Landskabet er formet af istidens aflejringer og består af en blanding af bakker, lavninger og dale. Under overfladen skifter jordforholdene ofte over korte afstande, og store områder er præget af blødbund, som banen ikke kan bygges direkte på.

Til trods for mere end 2.100 geotekniske boringer står det klart, at mængden af blødbund og kvaliteten af den opgravede jord flere steder er mere udfordrende end forudsat i projektgrundlaget.             

”Man kan lave nok så mange forundersøgelser, men jorden afslører først sin fulde kompleksitet, når man begynder at grave. Derfor har vi løbende måttet tilpasse løsningerne undervejs,” siger Jens Aalund, teknisk konsulent i Vejdirektoratet.

Kalk gør våd ler anvendelig
En central løsning har været kalkstabilisering, hvor kalk blandes i lerjord for at forbedre jordens styrke og bearbejdelighed. Store dele af lerjorden på strækningen er i sin naturlige tilstand for våd og for blød til at kunne anvendes direkte i banebyggeriet.

Ved hjælp af kalkstabilisering har det været muligt at genanvende store mængder jord og samtidig reducere behovet for tilkørt sand markant.

”Kalkstabilisering har gjort det muligt at arbejde med jorden, som den er, i stedet for at fjerne den. Det har været afgørende for både fremdrift og ressourceforbrug,” fortæller Jens Aalund.

Samlet set har projektet reduceret sandforbruget med omkring 900.000 m³, svarende til cirka 45.000 lastbillæs.

Tidsplanen holder
Jordarbejdet udføres af tre entreprenørfirmaer fordelt på seks entrepriser og med omkring 550 medarbejdere i gang på byggepladserne. I perioder arbejdes der i døgndrift for at holde den stramme tidsplan, blandt andet ved udfletningsanlæggene vest for Odense og øst for Kauslunde, hvor arbejdet foregår tæt på eksisterende jernbane i drift.

Indtil nu er der på knapt halvandet år flyttet omkring 5,6 mio. m³ jord, og de resterende 2,2 mio. m³ forventes håndteret i løbet af 2026.

”På trods af store tekniske og geologiske udfordringer skrider arbejdet planmæssigt frem, og fundamentet for den kommende højhastighedsbane begynder at tage form,” siger projektchef Janie Winther Ipsen.

Fundamentet for banen i form af jordarbejde og broer skal stå færdigt i sommeren 2027, hvorefter arbejdet med sporudlægning og kørestrøm kan påbegyndes.

Læs mere om jordarbejdet på Vestfyn: Fundamentet i en højhastighedsbane