Den nye Sundskole får ekstra plads: Udvalget vil opstille svanemærkede pavilloner
17.2.2026 10:17:20 CET | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse
Børne- & Skoleudvalget i Guldborgsund Kommune har indstillet til byrådet, at der skal opstilles to svanemærkede pavilloner ved den nye Sundskole for at sikre den nødvendige kapacitet, når skolen tager imod elever de kommende år.

Den nye, svanemærkede skole i Sundby får nu ekstra plads til eleverne og personalet. Det har Børne- og Skoleudvalget besluttet på sit seneste møde.
Både den nuværende og den nye sundskole er designet til at rumme to klasser på hver årgang – fra børnehaveklasse til 9. klasse. Selvom kommunens børnetal generelt er faldende, så er situationen i Sundby, at elevtallet på flere af skolens årgange giver grundlag for tre klasser.
Administrationen indstillede til det nye Børne- & Skoleudvalg, at de ekstra klasser skulle rummes i den nye skolebygning ved at indrette klasseværelser i lokaler, der hidtil har været tiltænkt andre formål.
Børne- og Skoleudvalget besøgte ved sit første udvalgsmøde i januar byggepladsen for at se den nye skoles rammer og for at høre skolebestyrelsens og skoleledelsens tanker.
Udvalget forkastede efterfølgende administrationens indstilling og bestilte i stedet en løsning med midlertidig opstilling af pavilloner for at øge antallet af klasselokaler.
Sagen om en midlertidig pavillonløsning er blevet behandlet af Børne- & Skoleudvalget ved et ekstraordinært møde mandag den 16. februar. Efterfølgende har Økonomi- og Erhvervsudvalget ligeledes behandlet sagen og sendt forslaget videre til beslutning ved det kommende byrådsmøde 26. februar.
Fire nye undervisningslokaler
De to svanemærkede pavilloner vil hver indeholde to undervisningslokaler og vil som udgangspunkt blive lejet i en femårig periode.
Placeringen er valgt, så pavillonerne ligger tæt på skolens øvrige bygninger og integreres i landskabet. De får terrasse og niveaufri adgang, og der er afsat midler til udendørsfaciliteter som legeplads og legeredskaber. Indvendigt indrettes de som almindelige klasselokaler.
Udvalg glæder sig over god og fleksibel løsning
Formanden for Børne- & Skoleudvalget i Guldborgsund Kommune, Henrik Steen Jensen, glæder sig over, at udvalget har fundet en god og fleksibel løsning:
“Vi ønsker at sikre, at eleverne får de bedst mulige rammer, når de starter på den nye sundskole efter sommerferien. Vi kan se, at der til august 2026 vil være fire klasser mere, end skolen er designet til, og derfor vælger vi at handle hurtigst muligt. De svanemærkede pavilloner giver os en fleksibel og bæredygtig løsning, der understøtter skolens pædagogiske arbejde.”
Børne- & Skoleudvalgets næstformand, Henriette Klingberg-Nielsen, supplerer:
“Flere børn og børnefamilier - det er jo godt! Det er vigtigt for os, at både elever, forældre og medarbejdere kan have tillid til, at der er plads nok. Vi er derfor meget glade for, at der er bred opbakning til en midlertidig pavillonløsning, så skolen ikke skal starte med at inddrage flere faglokaler, bibliotek og lærerforberedelseslokale. Pavillonerne giver skolen den nødvendige luft, skaber ro omkring skolens start og er i tråd med skolebestyrelsens ønske.”
For yderligere information:
Henrik Steen Jensen, formand for Børne- & Skoleudvalget i Guldborgsund Kommune: 25 18 29 56
Henriette Klingberg-Nielsen, næstformand i Børne- & Skoleudvalget i Guldborgsund Kommune: 25 18 29 58
Emil Andersen, presse- og kommunikationskonsulent i Guldborgsund Kommune: 25 18 01 73
Billeder

Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Økonomi- & Erhvervsudvalget i Guldborgsund Kommune prioriterer boliger i ny havnetidsplan14.8.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udviklingen af havnen i Nykøbing Falster er godt i gang. Nu har Økonomi- & Erhvervsudvalget i Guldborgsund Kommune principgodkendt en tidsplan for, hvad der skal ske de kommende 10 år.
Borgerne inviteres til at forme fremtidens havn gennem kunst11.8.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan skal naturen og fællesskaber på fremtidens havn i Nykøbing Falster sanses og udvikles? Det spørgsmål inviteres borgere, besøgende og skoleelever til at være med til at udforske, når mini-festivalen Performing Landscapes rykker ind på havnen den 28. og 29. august.
Mange borgere er i tvivl om digital fuldmagt – nu inviterer Bibliotek & Borgerservice til informationsmøde27.7.2026 08:56:17 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan hjælper man en ægtefælle, forælder eller anden pårørende med digitale opgaver på en lovlig og sikker måde? Det spørgsmål møder medarbejderne i Guldborgsund Bibliotek & Borgerservice ofte, og derfor inviteres borgere nu til informationsmøde om digital fuldmagt samt læse- og skriveadgang til Digital Post.
Bioblitz i Bøtø viser klimaforandringer22.7.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 4-5 juli 2026 blev der afholdt bioblitz i Bøtø på Falster. Der var inviteret 22 eksperter, som skulle finde så mange dyre- og plantearter som muligt på 24 timer. Fundene viser at flere ”klimaarter” kommer til Danmark.
Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsudvalget på besøg hos nytteindsatsen7.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsudvalget i Guldborgsund var for nylig på besøg hos nytteindsatsen Grønnere Guldborgsund i Horbelev for at få et førstehåndsindtryk af det arbejde, der hver dag bliver udført af borgere. Her mødte udvalget lederen af nytteindsatsen, som fortalte om opgaverne, hverdagen og de resultater, som indsatsen skaber i kommunen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum