Mette Touborg fratræder sin stilling som regionsdirektør
17.2.2026 10:30:00 CET | Region Sjælland | Pressemeddelelse
Efter eget ønske fratræder Mette Touborg som regionsdirektør i Region Sjælland for at tiltræde en stilling som kommunaldirektør i Odsherred Kommune. Regionsrådet vil på ekstraordinært møde 24. februar behandle spørgsmålet om udpegning af fremtidig regionsdirektør for Region Sjælland

Mette Touborg takker af efter fire år og to toplederposter i regionen. Først som sygehusdirektør for Holbæk Sygehus og siden efteråret 2024 som regionsdirektør i Region Sjælland.
- Det er et privilegie at have oplevet Region Sjælland indefra og at have mødt så mange engagerede medarbejdere og ledere, der løser regionens opgaver med både høj faglighed og stor omhu. Mange tak for det, siger Mette Touborg og fortsætter:
- Samtidig vil jeg også sende en tak til hele Regionsrådet for et altid godt og tillidsfuldt samarbejde, som kun har bekræftet mig i, hvor afgørende det er med en lokal og regional politisk repræsentation. Det er med til at sætte de helt rigtige rammer, så vi kan løse de vigtige opgaver til gavn for patienter og borgere.
Efterlader Region Sjælland et godt sted
Med Mette Touborgs jobskifte skal der udpeges en ny regionsdirektør til at stå i spidsen for Region Sjælland, frem til den nye Region Østdanmark bliver en realitet 1. januar 2027.
- Jeg vil gerne sige stor tak til Mette for godt samarbejde. Hendes evne til at favne hele organisationen midt i en tid med store forandringer, hvor hun både har haft blik for den overordnede, strategiske retning og samtidig et helt særligt blik for detaljen, har været med til at sikre, at Region Sjælland står et godt sted, hvor vi er klar til at føre sundhedsreformens intentioner ud i livet, siger regionsrådsformand Trine Birk Andersen.
Regionsrådet i Region Sjælland vil på ekstraordinært møde den 24. februar 2026 behandle spørgsmålet om udpegning af fremtidig regionsdirektør for Region Sjælland.
Kontakter
Trine Birk Andersen, tlf. 93 57 77 26
Mette Touborg, tlf. 20 26 11 00
Pressevagten i Region Sjælland, 57 87 50 52
Billeder

Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Region Sjælland vedtager ny råstofplan: Vi skal bruge færre nye råstoffer2.6.2026 17:45:12 CEST | Pressemeddelelse
Regionsrådet i Region Sjælland har vedtaget Råstofplan 2026. Planen sikrer råstoffer til byggeri og anlæg ved udpegning af nye graveområder. Der sættes samtidig mål om at reducere behovet for nye råstoffer gennem mere genanvendelse samt tidligere dialog og større hensyn til borgere, natur og miljø allerede inden, der søges om gravetilladelser.
Ny gratis hjemmetest for klamydia og gonorré13.5.2026 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag kan unge i Region Sjælland bestille en gratis hjemmetest for seksuelt overførte infektioner direkte fra hjemmesiden www.selvtest.dk. Løsningen baner vejen for en landsdækkende ordning.
Datoer for indflytning i de sidste to sengebygninger er på plads5.5.2026 17:11:06 CEST | Pressemeddelelse
Der er nu fastsat en ny tidsplan for indflytning i de sidste to senge- og behandlingsbygninger på Sjællands Universitetshospital i Køge. På trods af at entreprenøren har varslet en forsinkelse på otte måneder, sker selve indflytningen kun tre måneder senere end planlagt.
Ny sociolance skal hjælpe sårbare borgere i Region Sjælland4.5.2026 12:02:47 CEST | Pressemeddelelse
En ny sociolance skal sikre bedre hjælp til nogle af de mest sårbare borgere i Region Sjælland. Bag indsatsen står Region Sjælland i samarbejde med Kalundborg, Holbæk, Lejre og Odsherred kommuner.
Første spadestik taget til 28 nye boliger på Kofoedsminde16.4.2026 13:03:48 CEST | Pressemeddelelse
Region Sjælland har taget første spadestik til 28 nye boliger på den sikrede institution Kofoedsminde i Rødby. Byggeriet er en investering på 195 mio. kr. og forventes taget i brug i oktober 2027. De nye boliger afløser ældre og midlertidige løsninger og skal skabe mere sikre og tidssvarende rammer for både beboere og medarbejdere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum