Podcastindex lancerer ny topliste for kommercielle podcasts
19.2.2026 07:00:00 CET | Danske Medier Research | Pressemeddelelse
Danske Medier Research lancerer K-listen og offentliggør samtidig top 20 over kommercielle podcasts i januar 2026. Listen giver udgivere og annoncører et konkret referencepunkt i et marked i rivende udvikling.

Danske Medier Research, som står bag Podcastindex, lancerer en ny topliste målrettet podcasts, der udgives på kommercielle vilkår. Med introduktionen af K-listen får markedet for første gang en officiel og selvstændig oversigt over kommercielle podcasts i Danmark.
I forbindelse med lanceringen offentliggøres samtidig en top 20 over kommercielle podcasts i januar 2026.
K-listen er udviklet i dialog med de kommercielle aktører og har til formål at skabe større gennemsigtighed og bedre sammenlignelighed af streamingtal blandt aktører inden for samme marked. Dermed får både udgivere og annoncører et mere præcist og fælles referencegrundlag, når podcasts anvendes som kommerciel kanal.
Chef for kommerciel udvikling og analyse i Danske Medier, Niels Marslev, udtaler:
”Med K-listen kan vi nu præsentere en samlet og retvisende topliste for kommercielle podcasts. Det giver både udgivere og potentielle annoncører adgang til valide og sammenlignelige data, som kan understøtte den fortsatte udvikling af podcastmarkedet. Vores ambition er, at listen over tid vil afspejle endnu flere af markedets kommercielle udgivelser.”
K-listen opdateres online hver uge og kan allerede nu ses på podcastindex.dk/k-listen.
Introduktionen af K-listen ændrer ikke ved de eksisterende toplister i Podcastindex, herunder Serielisten, Mest Lyttede, Episodelisten og Udgiverlisten.
Ønsker man at blive en del af Podcastindex og K-listen, kan man kontakte analysekonsulent Benjamin Bo Christensen på bbc@danskemedier.dk
K-listen top 20 - januar 2026
|
1. Mørkeland |
11. Danske Drabssager |
Om K-listen og Podcastindex
- Hvem deltager i Podcastindex?
Alle udgivere, som ønsker det, kan få deres podcast optaget i Podcastindex. Den opdaterede liste over udgivere, som indberetter til Podcastindex, kan findes her: https://podcastindex.dk/udgiverlisten/ - Hvordan beregnes placering på K-listen for 2025?
Listen indeholder podcastserier, der har udgivet episoder mindst én gang i perioden. Seriernes placering baserer sig på det gennemsnitlige antal streams pr. uge en titel er udkommet i den pågældende periode. - Hvad tæller som et stream?
Podcastindex benytter udtrykket stream som en samlebetegnelse for podcastepisoder, som er downloadet og streamet. Vi følger brancheorganisationen IAB’s anerkendte branchestandarder, hvorefter et stream tælles ved gennemlytning af mindst ét minut af en podcastepisodes hovedindhold (uden eventuelle reklamer/skillere mv.).
IAB’s tekniske standarder kan findes her: https://iabtechlab.com/standards/podcast-measurement-guidelines/ - Hvordan indsamles tallene?
Det er alene hver enkelt udgiver, som har adgang til at se streamingtallene for deres podcasts, og derfor skal de medvirkende udgivere dele deres tal. Det er muligt at indberette automatisk til Podcastindex gennem API eller manuelt uploade streamingtal. - Hvordan sikres det, at udgiverne indberetter korrekte tal?
For at sikre et ensartet og retvisende datagrundlag skal udgivere, der ønsker at deltage i målingen, som udgangspunkt lade deres afviklingssystem gennemgå en indledende auditering, hvis de har over 20.000 streams. Anvendes systemer, som er auditeret af IAB Tech Lab, er der ikke behov for auditering før optagelse på listen. Systemer, som er godkendt af IAB Tech Lab, kan findes her.
Ud over den indledende auditering foretages løbende stikprøvevise kontroller, hvor der bedes om adgang til at se udgiverens backend til deres valgte afviklingssystem for at sikre tallenes rigtighed.
Nøgleord
Kontakter
Benjamin Bo ChristensenAnalysekonsulentDanske Medier Research
Tlf:44140330bbc@danskemedier.dkBilleder
Om Danske Medier Research
Danske Medier Research arbejder for at sikre fælles, retvisende tal for danskernes mediebrug og stiller dem til rådighed for markedet. Med fokus på valide metoder driver vi de officielle målinger af danskernes internetbrug (Dansk Online Index) og podcastbrug (Podcastindex) samt medvirker til en række øvrige branchemålinger, undersøgelser og analyser.
Følg pressemeddelelser fra Danske Medier Research
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Medier Research
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
