Borgernær Sundhed bliver en ny afdeling på Regionshospitalet Randers
17.2.2026 06:45:00 CET | Regionshospitalet Randers | Pressemeddelelse
Den nye afdeling får til opgave at sikre et nært og sammenhængende sundhedsvæsen, når hospitalet, som led i sundhedsreformen, overtager ansvaret for en række opgaver, der i dag varetages af kommunerne.

1. januar 2027 overtager Regionshospitalet Randers blandt andet ansvaret for akutsygepleje og sundheds- og omsorgspladser fra Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs kommune. Derfor etablerer hospitalet nu den nye afdeling Borgernær Sundhed, der får til opgave at opbygge det nære sundhedsvæsen med sundhedstilbud af ensartet og høj faglig kvalitet uden for hospitalets matrikel.
- Det er en stor og vigtig opgave at sikre gode, sammenhængende forløb for borgere og patienter så tæt på deres eget hjem som muligt. Det er hele ambitionen med sundhedsreformen, og derfor er det dejligt, at der nu bliver sat gang i processen med at sikre den fremtidige organisering, som er et vigtigt første skridt, siger Jakob Søgaard Clausen (DD), der er formand for det nye Sundhedsråd Kronjylland.
Første stilling i opslag
Den nye afdeling, Borgernær Sundhed, skal fra årsskiftet kunne varetage drift og udvikling af akutsygeplejen og de godt 100 sundheds- og omsorgspladser i hospitalets optageområde. Planen er derfor hurtigst muligt at få ansat de to afdelingsledere, så hospitalet kan tage hul på arbejdet med at få etableret den nye afdeling, der skal være klar til sikker drift 1. januar 2027.
- Vi er på udkig efter en afdelingsledelse, der har mod på at være med til at opbygge og sidenhen drifte og udvikle en helt ny afdeling, hvor størstedelen af medarbejderne og arbejdsopgaverne ikke er på hospitalet. Det kræver, at man som leder tænker helhedsorienteret og er dygtig til at samarbejde på tværs af fagligheder, afdelinger, sektorer og geografi, siger sundheds- og hospitalsdirektør Henrik Larsen.
Stillingen som chefsygeplejerske er netop slået op, og den anden afdelingslederstilling bliver slået op, når den faglige profil er endeligt afklaret.
Nøgleord
Kontakter
Jakob Søgaard Clausen (DD)FormandSundhedsråd Kronjylland
Tlf:61 28 17 86jakcla@rm.dkHenrik LarsenSundheds- og hospitalsdirektørRegionshospitalet Randers
Tlf:78 42 01 01henlar@rm.dkJanni LundagerKommunikationschefRegionshospitalet Randers
Tlf:20 52 13 70janlua@rm.dkLinks
Regionshospitalet Randers
Regionshospitalet Randers er akuthospital for Kronjylland og Djursland og dækker dermed den nordøstlige del af Region Midtjylland. I hospitalets område er der ca. 230.000 indbyggere.
Følg pressemeddelelser fra Regionshospitalet Randers
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Regionshospitalet Randers
Første patienter i ny dialyse på Regionshospitalet Randers23.3.2026 09:29:53 CET | Pressemeddelelse
Patienterne og personalet i Dialysen på Regionshospitalet Randers har længe set frem til at kunne rykke ind i nye lokaler, og nu sker det med flag, rundstykker og festlighed.
Regionshospitalet Randers har tilfredse patienter og fødende18.3.2026 07:04:28 CET | Pressemeddelelse
Kronjyske patienter og fødende er generelt godt tilfredse med den behandling og pleje, de modtager på Regionshospitalet Randers. Det viser den seneste landsdækkende undersøgelse af patienternes tilfredshed, som er offentliggjort 18. marts.
Nu kan man donere plasma i Randers16.3.2026 11:37:52 CET | Pressemeddelelse
Det er en mærkedag for Regionshospitalet Randers, at borgere nu kan donere plasma lokalt og dermed bidrage til produktionen af livsvigtig medicin. I dag blev de første plasmadonorer budt velkomne i Randers Sundhedscenter.
Fem nye år til universitetsklinik: Styrker forskning og udvikling af kræftscreening i Danmark3.3.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Det er godt nyt for forskning i screeningsprogrammer at Universitetsklinik for Kræftscreening får fem nye år.
Medicinsk stuegang i Psykiatri styrker de psykiatriske patienters fysiske helbred20.2.2026 06:45:00 CET | Pressemeddelelse
Når en psykiatrisk patient får for eksempel diabetes eller en infektion, bliver det af forskellige årsager måske ikke opdaget og behandlet. Det bidrager til at gøre psykiatriske patienters liv kortere end resten af befolkningens. En ny indsats skal være med til blandt andet at ændre det.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum