Region Sjælland halverer CO₂ udledningen fra energi på ét år
17.2.2026 06:00:00 CET | Region Sjælland | Pressemeddelelse
På blot ét år har Region Sjælland reduceret CO₂-udledningen fra fjernvarme, forsyning og el med 51 %. Samlet set er regionens totale udledninger faldet med 8 % fra 2023 til 2024, selv om aktiviteten er steget.
Sundhedssektoren står for omkring 6% af Danmarks samlede CO₂‑udledning – omtrent det samme som alle landets husholdninger tilsammen. Derfor er sektorens klimaindsats afgørende, hvis Danmark skal nå sine nationale klimamål. Region Sjællands netop offentliggjorte klimaregnskab for 2024 viser, at sundhedsvæsenet kan bidrage med markante reduktioner.
– Klimaregnskabet viser, at Region Sjællands indsats gør en reel forskel. Men vi er langt fra mål. Vi skal tage de store skridt fra centralt hold, som udbud og indkøb med fokus på reduceret og grønnere forbrug, energirenovering og forebyggelse. Samtidig skal vi tage de mange små skridt. Her har vi alle sammen et ansvar og en mulighed for at bidrage, siger Trine Birk Andersen, regionsrådsformand for Region Sjælland.
Markant fald i udledningen fra fjernvarme og el
Reduktionen i energiudledninger skyldes især et ca. 20% lavere forbrug af fjernvarme og at fjernvarmen i stigende grad produceres med et lavere CO₂‑aftryk. Elforbruget er stort set uændret, men gennem køb af grønne certifikater kompenseres CO₂ udledningen fra el med 83%.
Samlet udvikling – med mere aktivitet og mere præcise data
Samlet set er regionens totale udledninger reduceret med 8% fra 2023 til 2024, selv om aktiviteten er steget. Ambulante forløb er steget med 3 % og indlæggelser med 11%, hvilket naturligt øger ressourceforbrug til bl.a. medicinsk udstyr, fødevarer og øvrige varer.
Det øgede aktivitetsniveau samt et mere detaljeret datagrundlag, som giver et mere præcist billede af klimaaftrykket på tværs af kategorier, betyder, at klimaregnskabet også viser stigninger i udledningen fra varer, bygningsvedligehold samt dele af personale- og varetransport.
– Vi tager hele billedet på os - både de store reduktioner og de steder, hvor udledningen stiger. Stigningerne afspejler, at vi har større aktivitet på vores sygehuse og at vores datagrundlag nu er mere detaljeret. Det gør os bedre i stand til at styre indsatserne, hvor effekten er størst – og fastholde den kurs, der allerede har givet reduktioner på energiområdet, siger Bruno Jerup, formand for Udvalget for grøn omstilling, bæredygtighed og miljø.
Medarbejderne driver den grønne omstilling
Medarbejdernes engagement er en vigtig drivkraft i regionens grønne omstilling. En ny undersøgelse viser, at 72% af medarbejderne er motiverede for at bidrage til grønne tiltag i hverdagen. Det har bl.a. ført til etableringen af et grønt rejsehold, som arbejder tæt på klinikken med praktiske løsninger.
- Undersøgelsen understøtter det indtryk, vi har haft i mange år nemlig det, at engagementet i den grønne omstilling er stort blandt medarbejderne. Derfor sender vi nu rejseholdet ud som en hjælp og forhåbentlig en ekstra motivation til alle de medarbejdere, som vil videre med den grønne indsats, siger Jesper Lambert, enhedschef i Regional enhed for grøn omstilling.
Sygeplejerske og grøn projektleder Kristine Thiesson supplerer:
- Med rejseholdet tager vi udgangspunkt i de enkelte afdelingers hverdag. Vi går med på vagt og arbejder sammen med medarbejderne om at finde løsninger og værktøjer, der både reducerer klimaaftrykket og giver mening i en travl klinisk praksis.
FAKTA
Region Sjællands klimaregnskab 2024 giver et samlet overblik over regionens klimaaftryk inden for energi, transport, tjenesteydelser, varer og bygningsvedligehold. Det bygger på baselineåret 2022 og bruges til at følge udviklingen frem mod målet i 2035.
Regnskabet følger GHG‑protokollen (scope 1, 2 og 3) og udarbejdes af Regional enhed for grøn omstilling i samarbejde med danske Transition der bl.a. rådgiver om bæredygtighed, energi og klimarelaterede dataanalyser.
|
Hovedkategorier |
2023 (ton CO2e) |
2024 (ton CO2e) |
Ændring i procent |
|
Bygningsvedligehold |
20.188 |
22.612 |
12% |
|
Energi |
20.294 |
9.909 |
-51% |
|
Transport |
36.021 |
13.280 |
-63% |
|
Tjenesteydelser |
60.712 |
55.975 |
-8% |
|
Varer |
153.124 |
164.402 |
7% |
|
* Total |
290.000 |
266.000 |
-8% |
* Totaludledninger er afrundet.
Læs Region Sjællands klimaregnskab 2024 her: Link til Region Sjællands klimaregnskaber
Kontakter
Trine Birk Andersen, regionsrådsformand i Region Sjælland, tlf. 93 57 77 26
Bruno Jerup, formand for Udvalget for grøn omstilling, bæredygtighed og miljø, tlf. 21 64 34 30
Jesper Lambert, enhedschef i Regional enhed for grøn omstilling, tlf. 22 13 43 91
Pressevagten, Region Sjælland, tlf. 57 87 50 50
Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Et moderne sørgebind: Nyt symbol skal hjælpe sorgramte17.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sjællands Universitetshospital vil med et nyt symbol gøre det lettere for mennesker i sorg at blive mødt med hensyn, forståelse og omsorg i hverdagen.
Stor tilslutning til gratis slidgigtforløb i Næstved: - Vi rammer et reelt behov8.7.2026 10:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Et gratis træningsforløb til borgere med slidgigt i knæ eller hofte har på bare 7,5 måned nået sit mål om at inkludere 1.000 borgere. Projektet Styrke, som er udviklet i samarbejde mellem Region Sjælland og Næstved Kommune, var oprindeligt planlagt til at løbe over tre år.
Ny kampagne skal få flere praktiserende læger til Region Sjælland2.7.2026 09:00:43 CEST | Pressemeddelelse
Flere læger får nu nemmere ved at få øje på det gode lægeliv i Region Sjælland. En ny kampagne synliggør de mange muligheder for læger, som ønsker eller overvejer at slå sig ned i områder, hvor der mangler læger.
Flere afgange og natbusser skal styrke den kollektive trafik i Region Sjælland24.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 28. juni 2026 indfører Region Sjælland en række nye tiltag i den kollektive trafik. Natbusser, flere afgange og bedre forbindelser til uddannelse skal gøre det nemmere at komme rundt – også uden for myldretiden.
Sjællands Universitetshospital åbner sin første almenmedicinske lægeklinik9.6.2026 12:02:35 CEST | Pressemeddelelse
Der mangler praktiserende læger i mange dele af Region Sjælland – også i den sydlige del af regionen. Derfor har Sjællands Universitetshospital i dag – 9. juni – indviet sin første lægeklinik i Nykøbing Falster.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum