Ny viden om Nordeuropas radiator: Vulkanudbrud i fortiden kan have skubbet havstrøm mod kollaps
17.2.2026 10:59:19 CET | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
Ny forskning fra Københavns Universitet peger på, at vulkanudbrud under istiden kan have udløst pludselige klimaskift ved at forstyrre den Atlantiske havcirkulation (AMOC) og at temperaturen herefter kunne svinge mellem varme og kulde i tusindvis af år. Studiet bidrager med nye brikker til forståelsen af, hvad der kan få Nordeuropas radiator til at gå ned.

Hvis den står af, kan Danmarks klima ændre sig dramatisk. Havstrømmen AMOC, Atlantic Meridional Overturning Circulation, pumper varmt vand fra den sydlige halvkugle mod Nord og er helt central for at sikre et lunt og mildt klima i Danmark. Derfor kaldes den også for Nordeuropas radiator. Hvis den kollapser kan det danske klima ændre sig til noget, der minder om Alaskas med vintertemperaturer ned til minus 35 grader.
Men den globale opvarmning og de større mængder smeltevand fra Arktis, truer havstrømmens stabilitet og evne til at pumpe varmt vand fra Syd mod Nord. Forskere verden over er dog fortsat meget uenige om, hvor galt det står til og hvor stor risikoen er for et decideret kollaps af havstrømmen, og hvor hurtigt det kan ske.
I et nyt studie lavet af et internationalt forskerhold med forskere fra bl.a. Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet, kaster forskerne nu endnu et element i puljen af ting, der kan få AMOC havstrømmen til at ændre sig: Vulkanudbrud.
“Vores studie peger på, at AMOC kan være langt mere følsom over for ydre påvirkninger, som vulkanudbrud, end vi tidligere har troet. Det giver vigtig indsigt i, hvordan systemet også kan reagere i fremtiden,” siger professor Markus Jochum fra Niels Bohr Institutet, som er en af forfatterne på studiet.
Kan forklare pludselige klimaforandringer
Ved at kombinere data fra iskerner med hundredvis af klimamodeller har et forskerhold fra blandt andet Niels Bohr Institutet lavet simuleringer af, hvordan ekstreme vulkanudbrud kan sende klimasystemet ud af balance og skubbe den vigtige havstrøm AMOC ind i et svækket eller helt nedbrudt stadie.
“Vi viser, at store vulkanudbrud nær ækvator historisk har kunnet forårsage et kollaps i den atlantiske havstrøm, hvilket igen kunne udløse pludselige klimaskift, der varede i tusinder af år,” siger førsteforfatter Guido Vettoretti fra Niels Bohr-Institutet.
Store vulkanudbrud sender svovl og støv ud i atmosfæren og stratosfæren, som forhindrer solen i at opvarme Jorden. Det sætter gang i en kold kædereaktion, som bl.a. fører til mere havis og en ændring af saltindholdet i havet, hvilket til sidst sætter ”pumpen” i AMOC ud af drift.
Den store istid sluttede for over 10.000 år siden, men strakte sig over 100.000 år, hvor der gentagne gange skete pludselige skift mellem kolde og varme perioder – de såkaldte Dansgaard-Oeschger-begivenheder. Klimabegivenheder som forskere længe har diskuteret årsagen til.
Her viser det nye studie, at meget store vulkanudbrud kunne have være netop den årsag, der ændrer klimaet markant i århundreder eller årtusinder – særligt hvis klimaet i forvejen har nærmet sig et kritisk punkt, som vi ser det i vores tidsalder med global opvarmning.
“Det er som at vippe et balancebræt – hvis systemet er tæt på et tippepunkt, skal der kun et lille skub til. Vores model viser, at et vulkanudbrud kan være det skub,” forklarer professor Markus Jochum.
Mere om forskningen
Forskningen er lavet i samarbejde med kolleger fra Norge, Schweiz og Taiwan.
Forskerne bag studiet er: Guido Vettoretti, Ruei-Jia Hu, Ingo Bethke, Kirstin Krüger, Michael Sigl, Stephen Outten, Jaimei Lin, Roman Nuterman, Anders Svensson, Peter Ditlevsen, Markus Jochum.
Studiet er udgivet i det videnskabelige tidskrift Science: https://www.science.org/doi/10.1126/sciadv.adx2124
Nøgleord
Kontakter
Markus Jochum
Professor
Is-, Klima- og Geofysik
Niels Bohr Institutet
Københavns Universitet
mjochum@nbi.ku.dk
+4535326921
Michael Skov Jensen
Kommunikationskonsulent
Presse
Københavns Universitet
msje@adm.ku.dk
+4593565897
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Hvor fandt stenalderens første bønder egentlig deres planter? Nyt studie giver svar13.2.2026 10:05:51 CET | Pressemeddelelse
Ved hjælp af avancerede maskinlærings- og klimamodeller har forskere vist, at forfædrene til afgrøder som hvede, byg og rug sandsynligvis var langt mindre udbredte i Mellemøsten for 12.000 år siden, end man hidtil har troet. Det kan betyde, at kultiveringen af de første planter og dermed landbruget opstod andre steder end hidtil antaget.
Når krisen kradser, står Danmarks frivillige klar11.2.2026 13:25:56 CET | Pressemeddelelse
En del af befolkningen står parat til at træde til, når der er krise og andre har brug for hjælp. Disse mennesker udgør en slags civilt beredskab af frivillige, mener KU-forskere fra Sociologisk Institut. Men det er ikke nødvendigvis de samme frivillige, du kender fra foreningslivet.
Graviditet ændrer kvinders reaktioner på spædbørn9.2.2026 14:28:56 CET | Pressemeddelelse
Gravide kvinder reagerer mere positivt end ikke-gravide, når de præsenteres for lydoptagelser, videoer og billeder med spædbørn. Det tyder på, at en graviditet forbereder kvinder mentalt på at håndtere signaler fra spædbørn, viser et nyt studie fra Københavns Universitet og Psykiatrisk Center København.
Algoritmer afslører nye sider af det moderne gennembruds litteratur3.2.2026 13:16:47 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Københavns Universitet har digitaliseret 850 romaner fra det moderne gennembrud (1870-1900) og analyseret dem ved hjælp af algoritmer og AI. De kan nu vise, at perioden gemmer på en række oversete værker, der behandler temaer som køn og religion på overraskende måder.
Ny forskning: Styrket tidlig indsats giver markant færre ordblinde elever2.2.2026 09:50:41 CET | Pressemeddelelse
Et nyt undervisningsprogram målrettet elever i 1. klasse med øget risiko for ordblindhed har stor positiv effekt, viser en ny undersøgelse ved Center for Læseforskning på Københavns Universitet. I 3. klasse var andelen af ordblinde betragteligt lavere blandt de elever, der havde deltaget i det nye undervisningsprogram sammenlignet med eleverne i kontrolgruppen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum