Ny teknologi skal afsløre om hospitalets blodposer forurener patienter med mikroplast

Vi skruer tiden tilbage til d. 24. marts 2022. Her ramte en opsigtsvækkende nyhed alverdens forsider: Der var fundet mikroplast i menneskeblod. Det, der engang blev betragtet som en teoretisk risiko, var nu en målbar realitet. Her i 2026 mangler vi fortsat svar på, hvor meget mikroplast vi bærer rundt på - og ikke mindst hvor den kommer fra.

Det skyldes, at det er tidskrævende og kostbart at analysere blodprøver for mikroskopiske fremmedlegemer manuelt. Derfor vil SDU-forskerne Ayoub Laghrissi, Jacek Fiutowski og Aljaz Kramberger, med en bevilling fra MedTech Odense nu udvikle en robotplatform, der skal gøre det muligt at screene blodprøver i en skala, der hidtil ikke har været mulig. Det hele i tæt samarbejde med overlæge Ole Birger Vesterager Pedersen, Professor ved Klinisk Immunologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital og professor Vibeke Andersen fra Odense Universitets Hospital.

Fra årsværk til samlebånd
Teknologien bag kaldes SERS (Surface-Enhanced Raman Scattering). Ved at belyse en blodprøve med laserlys kan forskerne aflæse et unikt kemisk fingeraftryk, der afslører materialets sammensætning. Udfordringen er ikke længere at se plastikken, men at håndtere mængderne.

"Vi fik for nylig en forespørgsel fra en hospitalsafdeling, der ønskede at teste 2.000 prøver i forbindelse med et studie. Vi regnede på det og måtte konstatere, at det med den nuværende manuelle metode ville tage toethalvt år at gennemføre," fortæller Ayoub Laghrissi, der er adjunkt ved Mads Clausen Instituttet på SDU.

Den nye robot skal fjerne netop den barriere ved at automatisere processen, så tusindvis af prøvepunkter kan analyseres systematisk uden menneskelig indgriben.

Smitter posen af på blodet?
Projektet handler dog om mere end blot effektivisering. I samarbejde med Rigshospitalets Blodbank, der råder over landets største lager af blodprøver, vil Laghrissi og Fiutowski undersøge en hypotese med vidtrækkende perspektiver for sundhedssektoren.

Donorblod opbevares i dag i plastikposer, og forskerne ønsker at klarlægge, om emballagen i sig selv udgør en forureningskilde.

"Vi er interesserede i, hvordan plastikken i poserne potentielt nedbrydes over tid. Kommer mikroplasten fra donorens eget blodomløb, eller migrerer den fra posen og over i blodet, mens det ligger på lager? Det er afgørende viden, før vi transfunderer blodet til patienter," forklarer lektor Jacek Fiutowski.

Hvis det viser sig, at opbevaringen forurener blodet, kan det tvinge hospitalerne til at genoverveje, hvordan vi opbevarer vores vigtigste legemsvæske.

Et opgør med dårlig videnskab
Ambitionen med SERSbot er også at bringe fakta ind i en debat, der ofte er præget af frygt og usikre data. Ifølge forskerne findes der i dag studier af tvivlsom kvalitet, som konkluderer, at plastik findes i vitale organer uden tilstrækkelig dokumentation.

Ved at automatisere analysen og skabe et solidt datagrundlag ønsker Ayoub Laghrissi og Jacek Fiutowski at levere den kemiske evidens, der er nødvendig for at skelne mellem støj og reelle sundhedsrisici.