Et kvart århundrede i tårnets tjeneste
20.3.2026 06:37:06 CET | Rundetaarn | Pressemeddelelse
Jeanette Bursche står i spidsen for et stykke folkekær kulturarv, som hun arbejder for at holde velbesøgt, velbevaret og velformidlet. Onsdag den 1. april markerer Rundetaarns direktør sit 25-års jubilæum i tårnet.

Lige nu er Rundetaarns direktør nok mest kendt som bygherre for en omfattende restaurering af Rundetaarn observatorium, hvor hatten er blevet løftet af Christian IV’s astronomiske tårn, som alle danskere kender. Men i sine 25 år i tårnets tjeneste har Jeanette Bursche selv båret mange kasketter, og karrierestien har været snoet som tårnets ikoniske sneglegang – og samtidig holdt inden for nogenlunde de samme kvadratmeter.
Jeanette Bursche blev ansat i 2001 som studentermedhjælper og solgte billetter med samme ildhu, som hun kaster sig ud i de projekter, hun siden har løftet. Hun nåede at være både kontorfuldmægtig, personalechef og souschef, før hun i 2020 tiltrådte som direktør.
I sin tid som leder har Jeanette Bursche målrettet arbejdet for ”at udvikle, forbedre og forstærke”, som direktøren selv udtrykker det, på alt fra sikkerheden til gæsteoplevelsen og formidlingen af tårnets næsten 400 år lange rolle i dansk astronomihistorie. Det nuværende bygningsprojekt, hun har ansvaret for fra sit kontor øverst oppe i Rundetaarn, er den omfattende restaurering af tårnets Folkeobservatorium med kuppel og stjernekikkert fra 1929, som forventes afsluttet senere i år.
Siden 2020 har Rundetaarn haft vokseværk under Jeanette Bursches ledelse. På få år er den faste stab fordoblet, så organisationen er bedre rustet til at løfte både formidling og gæsteoplevelse. Det viser sig blandt andet med Rundetaarns jubilæumsmarkering af en tidligere tårndirektør, astronomen Ole Rømer, der opdagede lysets hastighed for 350 år siden. Bursche leder mere end 60 ansatte, og blandt kolleger er hun kendt for sin store ansvarsfølelse for både bygningen og menneskene i den.
Jeanette Bursche er 46 år, født og opvokset i København og bor på Christianshavn med sin mand og deres tre børn, Vigga, Liva og Frede. Hvis fritiden ikke tilbringes på københavnske loppemarkeder eller klædt i gult og blåt på Brøndby Stadion, sker det med hele familien i sommerhuset ved Vesterlyng i Nykøbing Sjælland. Her, langt fra byens lys, findes både en stjernekikkert og en hængekøje – gaver, som hun har fået af tårnets personale som en påmindelse om universet uden for Rundetaarn.
Nøgleord
Kontakter
Jeanette BurscheDirektør, Rundetaarn
Tlf:41786611jb@rundetaarn.dkRosa LembckeKommunikation, Rundetaarn
Tlf:28518230rl@rundetaarn.dkBilleder
Om Rundetaarn
Med sin karakteristiske Sneglegang er Rundetaarn et af Danmarks mest ikoniske bygningsværker. Tårnet blev opført af Christian IV til Københavns Universitets observatorium i 1642. Rundetaarn rummer i dag også skiftende udstillinger, koncerter og andre aktiviteter i Bibliotekssalen halvvejs oppe i tårnet på etagen over Trinitatis Kirke.

Følg pressemeddelelser fra Rundetaarn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rundetaarn
For børn: Gå til astronomi i Rundetaarns nyrestaurerede observatorium17.8.2026 10:02:49 CEST | Pressemeddelelse
Til efteråret starter Rundetaarn igen det populære formidlingsformat Astroklubben efter en større restaurering af observatoriets kuppel og stjernekikkert fra 1929. Astronomiklubben er for ruminteresserede børn mellem 10 og 12 år, og Rundetaarn modtager netop nu ansøgninger før næste hold starter i oktober.
H.M. Kongen genindviede Folkeobservatoriet på toppen af Rundetaarn12.8.2026 22:22:03 CEST | Pressemeddelelse
Efter en omfattende restaurering af Rundetaarns ikoniske observatoriekuppel og teleskop fra 1929, står observatoriebygningen nu færdig. Hans Majestæt Kongen forestod genindvielsen af Folkeobservatoriet på tårnets top onsdag den 12. august i forbindelse med en sjælden solformørkelse over Danmark.
Dybfrossen viden: Kunst og iskerneforskning smelter sammen i ny udstilling i Rundetaarn4.6.2026 10:05:13 CEST | Pressemeddelelse
Hvilke historier gemmer isen på? Bliv klogere på klodens klimahukommelse, når Rundetaarn fra den 26. juni til den 20. september danner ramme om en udstilling, der forener forskning og kunst.
Nu sker det: Ikonisk kuppel hejses tilbage på Rundetaarn i dag21.5.2026 07:12:15 CEST | Pressemeddelelse
Tidspunktet er fastlagt: Torsdag den 21. maj kl. 12 hejses Rundetaarns tre ton tunge observatoriekuppel tilbage på toppen med kran efter en omfattende restaurering. Fra Købmagergade kan publikum opleve det spektakulære løft – og i timerne op til få indblik i Observatoriets historie, skrive en hilsen til en tidskapsel og se film om restaureringsarbejdet.
Rundetaarns observatoriekuppel hejses på plads efter restaurering6.5.2026 06:59:21 CEST | Pressemeddelelse
Rundetaarns ikoniske kuppel genforenes med tårnet den 21. maj. Den spektakulære begivenhed markerer afslutningsfasen på et stort restaureringsprojekt af det historiske Folkeobservatorium på tårnets top, og byens borgere inviteres til at overvære synet og sende en hilsen til fremtiden, når en tidskapsel senere placeres i tårnets teleskop.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



