Bluesstjernen Keb' Mo' kommer til Danmark
17.2.2026 09:00:00 CET | All Things Live ApS | Pressemeddelelse
Blues i verdensklasse rammer Danmark til sommer, når den amerikanske stjerne Keb' Mo' besøger Vejle og København.

To helt særlige aftener venter, når Keb’ Mo’ bringer sin tidløse blues til Danmark med to koncerter denne sommer. To koncerter med en kunstner, der har brugt næsten 50 år på at forfine sit håndværk og stadig lyder sulten.
Med fem GRAMMY’er og 14 Blues Foundation Awards i bagagen har Keb’ Mo’ egentlig ikke noget at bevise. Men det har aldrig været pointen. Han startede sin rejse som 21-årig, da han fik sit første store job med Papa John Creach fra Jefferson Airplane, og brugte de næste mange år bag kulisserne som guitarist og sangskriver.
I 1994 trådte han for alvor frem med sit selvbetitlede debutalbum, og kort efter hentede han sin første GRAMMY for Just Like You. Siden har han toppet blueshitlisterne, optrådt ikoniske steder som Carnegie Hall og i Det Hvide Hus, og han har samarbejdet med alt fra Taj Mahal og Willie Nelson til Bonnie Raitt og Lyle Lovett.
Ud over musikken har han også medvirket i serier som The West Wing og Sesame Street, og han har gennem hele karrieren været stærkt engageret i sociale og kulturelle projekter, hvor musikken gør en forskel.
Live er Keb’ Mo’ noget helt særligt. Det er virtuost uden at være pralende, afslappet uden at være løst. Publikum i både Vejle og København kan se frem til en aften, hvor bluesen føles helt tæt på, og hvor hver sang lever sit eget liv.
KEB’ MO’
26. JUNI - VEJLE MUSIKTEATER, VEJLE
27. JUNI - DR KONCERTHUSET, KØBENHAVN
BILLETSALGET STARTER: 20. FEBRUAR 2025 KL. 9:00
BILLETSALG VIA: ALLTHINGSLIVE.DK
Nøgleord
Kontakter
Marie Louise BankSenior Marketing & Social Media Manager
marielouise@allthingslive.comLinks
Om All Things Live
All Things Live Denmark er tidligere ICO Concerts, som er en af Nordens største og ældste koncertarrangører, og er gennem mere end 30 år en af de førerende selvstændige nordiske promoters. All Things Live Denmark promoverer årligt mere end 600 shows på tværs af Danmark, Skandinavien og resten af Europa med hovedfokus på koncerter med internationale og lokale artister samt lokal og international comedy.
Vi beskæftiger os med alle typer kunstnere, og vores repertoire spænder bredt fra rock over hiphop og country til de allerstørste pop-navne. Vi har arrangeret koncerter med blandt andre The Rolling Stones, Rammstein, Justin Bieber, Céline Dion, Katy Perry, Sam Smith, Zach Bryan, Andrea Bocelli og BLACKPINK samt med danske artister som MORTEN, Rune Rask, Ganger, Freja Kirk, Ankerstjerne og Nabiha. Videre har vi lavet lokale comedy tours med Heino Hansen, Tobias Dybvad, Mikkel Klint Thorius og Eva Jin og internationale comedy shows med navne som Kevin Hart, Michael McIntyre, Trevor Noah og Gabriel Iglesias.

Følg pressemeddelelser fra All Things Live ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra All Things Live ApS
Snarky Puppy indtager DR Koncertsalen16.2.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Femdobbelte GRAMMY-vindere gæster København 31. august
Lærke Bagger er tilbage med nyt show - MEGA WORKSHOP 3.0 ruller ud på landevejene i 202612.2.2026 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
Med base i hendes nye bog "Strik 3", drager Lærke Bagger på tour rundt i landet med hendes nye show MEGA WORKSHOP 3.0. Et show, der er en kombination af foredrag, talk, og en aktiv spontan workshop.
Namesbliss kommer til Danmark9.2.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et af UK’s mest fremadstormende alt-rap-navne gæster København
Islands største komiker Ari Eldjárn optræder i to danske byer3.2.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Oplev det nye show The Icelanders Guide to Europe fyldt med skarpe imitationer og kulturel selvironi, når den islandske comedystjerne Ari Eldjárn kommer til Danmark i 2026.
Det tyrkiske rapfænomen Ezhel giver sit største show i DK til dato, når han rammer Poolen 5. november29.1.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Rapperen Ezhel har de seneste år cementeret sig som en prominent repræsentant for tyrkisk hiphop og trap. Sidste år besøgte han Danmark for første gang, og gav en bankende udsolgt koncert i Pumpehuset. I år tager han den til et endnu højere niveau i Poolen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum