Ingeniørforeningen, IDA

Akutpakke til dansk beredskab er tiltrængt

20.2.2026 12:02:31 CET | Ingeniørforeningen, IDA | Pressemeddelelse

Del

Regeringens opprioritering af det hjemlige beredskab med over en milliard kroner til udvalgte sektorer i den kritiske infrastruktur er et vigtigt skridt

En opgradering af sikkerheden i den hjemlige kritiske infrastruktur er tiltængt
En opgradering af sikkerheden i den hjemlige kritiske infrastruktur er tiltængt

Den nye geopolitiske situation kalder på en opprioritering af modstandskraften i den hjemlige kritiske infrastruktur. Derfor er det glædeligt, at en række ministre med minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen i spidsen har annonceret en akutpakke til Danmarks kritiske infrastruktur.

Det mener formand for Ingeniørforeningen, IDA Laura Klitgaard, og henviser til den seneste store resiliensundersøgelse som foreningen lavede blandt 1.500 eksperter fra forskellige sektorer.

”Undersøgelsens resultater var ikke prangende, og efterlod et middelmådigt billede af, hvor godt rustet den kritiske infrastruktur fra telekommunikation til vand- og elforsyning er gearet til at håndtere cyberangreb, sabotage og ekstreme vejrhændelser. Derfor er regeringens saltvandsindsprøjtning helt på sin plads, og kan forhåbentlig medvirke til, at vi bliver bedre rustet,” siger hun.

Tanken om at etablere et totalberedskab efter nordisk forbillede er også nødvendigt mener IDA’s formand.

”Det ved jeg, at mange danskere bakker op om. De nordiske lande, vi sammenligner os med, er 5-10 år foran os i den her erkendelsesproces, så det er meget fint, at vi kommer i gang. Risikoen for, at vi udsættes for voldsomme vejrfænomener, militære angreb eller cyberangreb på vores kritiske infrastruktur er stigende, og derfor er der brug for, at så mange som muligt melder sig klar til at yde en indsats for at beskytte landet. Det handler om samfundsansvar,” siger Laura Klitgaard.

Ingeniørforeningen er på linje med mange andre virksomheder med i Interforce, hvis formål er at skabe opbakning i den civile sektor til både forsvar og beredskab. Som medlemsvirksomhed sørger man for at give fleksible rammer for de medarbejdere, der beder om fri til uddannelse og øvelser i Forsvaret, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen eller Kystredningstjenesten.

Kontakter

Ulrik Frandsen 23 65 09 69

Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA

IDA roser regeringen: Danmark har fået sin første teknologi-regering!2.6.2026 16:15:20 CEST | Pressemeddelelse

"Et trygt og sikkert Danmark kræver fokus på teknologi. Der er krig i Europa og i Mellemøsten. Vores energiforsyning og elnet er under pres, kunstig intelligens buldrer frem, og den grønne omstilling kræver stadig nye løsninger. I alle de store spørgsmål, vi står over for, spiller teknologi en hovedrolle. Derfor er det simpelthen så vigtigt, at teknologi går igennem regeringsgrundlaget som en rød tråd. Som en mulighed, vi skal gribe, og som et felt, hvor vi skal have kontrol over udviklingen. Jeg tror aldrig, det er set før. Det er modigt og ansvarligt og det fortjener stor ros”, siger Laura Klitgaard, formand i IDA.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye