Statens Naturhistoriske Museum - Københavns Universitet

Pindsvin kan høre ultralyd – ny forskning kan være nøglen til færre trafikdrab

11.3.2026 06:03:00 CET | Statens Naturhistoriske Museum - Københavns Universitet | Pressemeddelelse

Del

Et nyt studie fra Statens Naturhistoriske Museum viser for første gang, at europæiske pindsvin kan høre ultralyd – viden, der kan bruges til at holde dem væk fra trafikken.

Pindsvind om natten foran en bil med tændte lygter
Europæiske pindsvin kan høre højfrekvent ultralyd, og det muliggør udviklingen af specialdesignede lydafskrækkere, der potentielt kan reducere antallet af pindsvin, der dør i trafikken. Bestanden er nemlig i bekymrende tilbagegang, og en af hovedårsagerne er, at de bliver påkørt af biler. Danmarks Pindsvin, WWF, Verdensnaturfonden ©

Det europæiske pindsvin er et af vores mest elskede pattedyr, men bestanden er i bekymrende tilbagegang, og en af hovedårsagerne er, at de bliver påkørt af biler. Men nu viser et nyt studie, at pindsvin kan høre ultralyd. Og det kan få betydning for deres overlevelse.

Adjunkt ved Statens Naturhistoriske Museum, Sophie Lund Rasmussen, har ledet et studie, der beskriver det europæiske pindsvins hørelse og øreanatomi. Hun har med sit forskerhold, med deltagelse af specialister fra Aarhus Universitet, City Dyreklinik, Oxford Universitet, Aarhus Universitetshospital og Syddansk Universitet, opdaget, at europæiske pindsvin kan høre højfrekvent ultralyd. Resultaterne, der offentliggøres i dag d. 11. marts i Biology Letters, muliggør udviklingen af specialdesignede lydafskrækkere, der potentielt kan reducere antallet af pindsvin, der dør i trafikken.

Sophie Lund Rasmussen, også kendt som ‘Dr. Pindsvin’, som står i spidsen for projektet, udtaler:

– Jeg er henrykt! Vores resultater muliggør potentielt, at vi kan udvikle lydafskrækkere, der er målrettet pindsvin, og ikke generer bilisterne og deres kæledyr. Tænk hvis det bruges til at holde pindsvinene væk fra bilerne, og andre potentielle farer, såsom robotplæneklippere og kanttrimmere.

En væsentlig årsag til pindsvinedødeligheden er påkørsler i trafikken, som anslås at dræbe op til ét ud af tre pindsvin om året. Derfor er der et akut behov for strategier til at reducere antallet af trafikdræbte pindsvin.

Sophie Lund Rasmussen uddyber:

– Der er stadig lang vej endnu - vi skal have undersøgt hvilke lyde, der i så fald skræmmer pindsvin, og om de kan afholde pindsvinene fra at gå ud foran bilerne. Det kræver et større forskningsprojekt, og det er her bilindustrien kommer ind i billedet.

Forsker%20Sophie%20Lund%20Rasmussen%20med%20et%20pindsvin.
Dr. Pindsvin møder et pindsvin om natten, hvor de normalt er aktive. Pindsvinene kan være svære for bilisterne at se, når de krydser vejen om natten. Statens Naturhistriske Museum, Joan Ostenfeldt ©

Fra grundforskning til konkrete løsninger

Kortlægningen af pindsvins hørelse bidrager både med ny grundviden og åbner op for nye muligheder for at udvikle tiltag, der kan beskytte pindsvinet fra menneskeskabte farer.

Medforfatter Aage Kristian Olsen Alstrup fra Aarhus Universitet, udtaler:

– Det er interessant på denne måde at få kortlagt den basale biologi omkring pindsvinets hørelse - som så ofte før leder denne slags forskning til potentielt helt nye muligheder for at iværksætte tiltag, der på sigt kan være med til at beskytte pindsvin i forhold til såvel biler som robotplæneklippere.

Sophie Lund Rasmussen håber at resultaterne kun er begyndelsen. Hun udtaler:

– Næste skridt er at undersøge, hvordan pindsvin reagerer på ultralyd. Hvis lydene kan holde dem væk fra biler, kan det gøre en reel forskel for pindsvinenes overlevelse. Jeg håber, bilindustrien vil støtte forskningen, så vi sammen kan udvikle effektive lydafskrækkere og samtidig øge trafiksikkerheden. Det er forskning i øjenhøjde.

Sådan blev pindsvinets hørelse kortlagt

Forskningsleder Sophie Lund Rasmussen stod bag den rapport, der sidste år førte til, at det europæiske pindsvin blev klassificeret som ”næsten truet” på IUCNs europæiske rødliste. I arbejdet med at reducere trafikdrab har hun længe overvejet, om ultralyd kan bruges til at holde pindsvin væk fra biler – men først måtte pindsvinets hørelse beskrives videnskabeligt.

Derfor samlede hun et internationalt forskerhold, som kortlagde pindsvinets øreanatomi ved hjælp af højopløselige mikro-CT-scanninger af et dødt pindsvin. Scanningerne afslørede små, tætte mellemøreknogler, en let stigbøjle og en kompakt snegl – anatomiske træk, der er kendetegnende for dyr, som kan høre ultralyd.

For at bekræfte dette målte forskerne det auditive hjernestammerespons hos levende pindsvin, der var klar til at blive genudsat i naturen efter at have været i pleje. Resultaterne viste, at pindsvin reagerer på lyd mellem 4 og 85 kHz, med størst følsomhed omkring 40 kHz. Pindsvin kan altså høre lyde inden for ultralydsspektret Fundene åbner for udvikling af lydafskrækkere, som kan høres af pindsvin, men ikke af mennesker eller kæledyr.

Billederne%20viser%20den%203D-model%2C%20som%20mikro-CT-scanningerne%20skabte%20af%20pindsvinets%20indre%20%F8re%20og%20mellem%F8re
Billederne viser den 3D-model, som mikro-CT-scanningerne skabte af pindsvinets indre øre og mellemøre. Her kan man blandt andet se pindsvinets mellemøreknogler (hammeren (malleus), ambolten (incus) og stigbøjlen (stapes). Statens Naturhistroiske Museum, Sophie Lund Rasmussen ©

Kontakter

Billeder

Forsker Sophie Lund Rasmussen med et pindsvin.
Dr. Pindsvin møder et pindsvin om natten, hvor de normalt er aktive. Pindsvinene kan være svære for bilisterne at se, når de krydser vejen om natten.
Statens Naturhistriske Museum, Joan Ostenfeldt ©
Download
Billederne viser den 3D-model, som mikro-CT-scanningerne skabte af pindsvinets indre øre og mellemøre
Billederne viser den 3D-model, som mikro-CT-scanningerne skabte af pindsvinets indre øre og mellemøre. Her kan man blandt andet se pindsvinets mellemøreknogler (hammeren (malleus), ambolten (incus) og stigbøjlen (stapes).
Statens Naturhistroiske Museum, Sophie Lund Rasmussen ©
Download

Links

Om Statens Naturhistoriske Museum

Statens Naturhistoriske Museum er smukt beliggende i hjørnet af Botanisk Have nær Nørreport Station. Museet er nationalmuseum for naturhistorien i Danmark og har ansvaret for forvaltningen af de nationale naturhistoriske samlinger og den tilknyttede forskning og formidling. Samlingerne udgør museets absolutte kerne. De omfatter ca. 14 millioner genstande indsamlet over 400 år; heriblandt skind, skeletter, dyr i sprit, insekter på nål, planter på herbarieark, fossiler, mineraler og meteoritter. Hertil kommer de levende samlinger i Botanisk Have, der omfatter ca. 8.000 forskellige plantearter såsom orkidé, kaktus, kødædende planter og eksotiske træarter.

Adresse:
Øster Voldgade 5–7, 1350 København K

Statens Naturhistoriske Museum

Følg pressemeddelelser fra Statens Naturhistoriske Museum - Københavns Universitet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Statens Naturhistoriske Museum - Københavns Universitet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye