Varmerekorderne står i kø langs Grønlands vestkyst
16.2.2026 08:18:06 CET | DMI – Danmarks Meteorologiske Institut | Pressemeddelelse
Grønlands vestkyst har netop skrevet sig ind i vejrhistorien som den varmeste januar nogensinde målt. I Nuuk endte gennemsnitstemperaturen på 0,1 graders varme – 7,8 grader varmere end normalt for Nuuks middeltemperatur i januar. Flere andre byer langs kysten følger samme tendens.

Mens kulden har bidt sig fast i Danmark, er lun luft strømmet op til Grønland over flere omgange, og det har sendt termometeret i rødt flere steder. Sne og frost er smeltet væk som var det forår, og indbyggere har gået med åben jakke.
Den varmeste dag i januar i Nuuk steg temperaturen til 11,3 grader, og gennemsnittet for hele måneden lyder på 0,1 graders varme.
0,1 grader er ny rekord for Nuuk i januar måned. Rekorden ligger 7,8 grader over klimanormalen (1991-2020) og 1,4 grader over den 109 år gamle rekord for Nuuk fra 1917.
Men det var ikke kun i Nuuk, temperaturen løb væk fra normalen. Fra sydspidsen af Grønland og hele vejen op langs vestkysten – en strækning på over 2.000 km – har temperaturen sat månedsrekorder.
For eksempel i llulissat ved Diskobugten ramte januars månedsmiddel også et nyt niveau. Gennemsnittet for januar blev 1,6 graders frost. Det er 1,3 grader varmere end forrige rekord fra 1929 og 11,0 grader varmere end normalen for januar.
- Varmen har ramt hele den vestlige del af Grønland, og flere byer ryger ind som exceptionelt varme for årstiden. Det sker fra tid til anden, at varmere luft strømmer op over Grønland, eller fønvind kan give plusgrader en dag eller to. Men så markante afvigelser, over så lang tid og over så stort et område, er noget der gør indtryk, siger DMI’s klimatolog Caroline Drost Jensen og supplerer:
- Jeg holder løbende øje med temperaturmålingerne i februar, da vinteren i Grønland meget vel kan ende med at byde på flere rekorder.
Læs om hvordan varmen i Grønland hænger sammen med kulden i Danmark
Klimaforandringer udfordrer frosten
Det sker fra tid til anden, at kulden og varmen bytter plads, og det sker af og til, at termometeret kryber op over nul grader om vinteren i Grønland. Varmerekorden kommer heller ikke umiddelbart som nogen overraskelse for Martin Olesen, der er klimaforsker ved Nationalt Center for Klimaforskning ved DMI.
- Når vi ser en varmerekord for en hel måned i en 150 år lang måleserie, kan det selvfølgelig være tilfældigt, men ser man rekorder i samme ende af temperaturskalaen klumpe sig sammen i slutningen af en lang måleperiode som for Nuuk og flere andre byger i Grønland, så er det til gengæld en tydelig indikation på, at noget er under forandring. Og noget ér under forandring, fortæller klimaforskeren og fortsætter:
-Vi både ved og ser tydeligt, at den globale opvarmning er i fuld gang, hvilket helt forventeligt giver flere rekorder i den varme ende af temperaturskalaen og gradvist færre rekorder i den lave ende af temperaturskalaen.
Den aktuelle situation, hvor det er varmt i Nuuk og Sydvestgrønland og koldt i Danmark er et velkendt vejrfænomen. Men ifølge Martin Olesen får det noget uvante varme vejr i Nuuk sandsynligvis et ekstra skub af den globale opvarmning, og det faktum at Arktis generelt opvarmes 3 til 4 gange hurtigere end det globale gennemsnit.
Kontakter
DMI Kommunikation
Tlf:39157509presse@dmi.dkOm Danmarks Meteorologiske Institut
Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) blev etableret i 1872, og det er i dag en institution under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
DMI varetager den meteorologiske betjening af samfundet inden for Rigsfællesskabet Danmark, Færøerne og Grønland med omliggende farvande og luftrum.
Den meteorologiske betjening omfatter prognose- og varslingstjeneste samt kontinuerlig overvågning af vejr, klima og dertil relaterede miljømæssige forhold i atmosfæren, på landjorden og i havet.
Følg pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Følg vandstanden live28.5.2026 10:41:25 CEST | Pressemeddelelse
På dmi.dk kan alle nu følge vandstanden i vandløb i realtid som et nyt skridt i en bredere formidling af DMI’s viden om vand.
DMI lancerer ny side til tørkeovervågning26.5.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Stigende temperaturer betyder, at tørke er blevet et voksende problem. Derfor lancerer DMI en ny tørkeovervågning, der gør det nemmere for haveejere, landbrug, kommuner og myndigheder at følge med i, hvor tør jorden er, og hvordan tørken udvikler sig i Danmark.
DMI underviser Forsvarets pilotelever i meteorologi20.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Uanset om fremtiden udspiller sig i Forsvarets transportfly, helikopteren eller de spritnye F-35 kampfly, skal luftens helte gennem en stejl læringskurve, der giver dem elementær meteorologisk viden.
DMI vil bruge svævefly for at undgå skrald i sårbar natur7.5.2026 09:35:33 CEST | Pressemeddelelse
DMI tester om små svævefly kan hente vejrmåleudstyr hjem igen fra høje luftlag, så de kan genbruges og ikke bliver til skrald i Arktis. Radiosonder sendes op med vejrballoner for at indhente data fra atmosfæren til vejrmodeller
El Niño kan varme 2026 og 2027 op7.5.2026 07:47:26 CEST | Pressemeddelelse
En kraftig El Niño er ved at udvikle sig i det tropiske Stillehav, og konsekvenserne vil formentlig gå kloden rundt. Seneste El Niño puffede 2024 op på førstepladsen som varmeste år nogensinde målt, og meget tyder på, at en ny El Niño i samspil med klimaforandringer kan skabe rekordvarme år globalt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum