Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen deltager ved sikkerhedskonferencen i München
13.2.2026 09:47:30 CET | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Sammen med statsministeren og forsvarsministeren vil udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen deltage ved den årlige sikkerhedskonference i München, der i år afvikles fra 13.-15. februar.
Konferencen finder sted i en geopolitisk brydningstid, hvor der er betydelig usikkerhed om den eksisterende verdensorden. Centrale emner i München vil være det transatlantiske forhold, og hvordan Europa står stærkere i egen ret.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen siger:
"Sikkerhedskonferencen i München afvikles på et tidspunkt, hvor der er opbrud i den gamle verdensorden, som vi har kendt den siden Anden Verdenskrig. Det udfordrer Danmark og Europa, men giver os også nye muligheder for at opsøge nye samarbejdspartnere og partnerskaber - også med lande uden for Europa. Grundlæggende handler det om, at vi som kontinent skal tage større ansvar for egen sikkerhed og kunne forsvare os selv og samtidig insistere på at stå fast på folkeretten og de internationale spilleregler."
Godt 70 stats- og regeringschefer, mere end 65 udenrigsministre og omkring 40 forsvarsministre har bekræftet deres deltagelse ved konferencen, der dermed tegner til at blive en af de mest velbesøgte og vigtigste i konferencens historie.
Udenrigsministeren vil i München deltage i en række drøftelser og bilaterale møder med internationale kolleger med fokus på Danmarks og Europas sikkerhedspolitiske interesser, støtten til Ukraine samt styrkelsen af europæisk og transatlantisk samarbejde.
Det er 62. gang, at konferencen afholdes og den regnes bredt for at være en af verdens mest centrale platforme for dialog om international sikkerhed.
For mere info, kontakt pressevagten@um.dk
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Udenrigsministeriet ansætter særlig rådgiver1.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsministeriet ansætter Jonas Juul Bisserup Bechfeldt som særlig rådgiver for udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen
Danmark giver 85 millioner kroner i ny humanitær støtte til Palæstina og Libanon13.7.2026 08:24:50 CEST | Pressemeddelelse
Den humanitære situation i Gaza og på Vestbredden er fortsat kritisk, mens de seneste måneders eskalering af konflikten i Libanon har forværret en allerede alvorlig humanitær krise.
Udenrigsministeren besøger Montenegro for at støtte landets EU-kandidatur8.7.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I forlængelse af NATO-topmødet i Ankara rejser udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen til Montenegro.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn30.6.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde tirsdag den 30. juni kl. 14.00.
Danmark og Nefco støtter nye kommunale projekter i Mykolaiv-regionen i Ukraine26.6.2026 09:20:57 CEST | Pressemeddelelse
En ny række investeringer støttet af Danmark skal genoprette kritisk infrastruktur og forbedre kommunale ydelser i lokalsamfund i Mykolaiv-regionen i det sydlige Ukraine. Initiativerne bidrager også til en grøn og robust genopbygning af Ukraine.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum