Stort flertal af danskerne er villige til at dele deres sundhedsdata

Undersøgelsen, som bygger på svar fra et bredt udsnit af den danske befolkning, viser, at langt de fleste danskere grundlæggende bakker op om en mere aktiv brug af sundhedsdata i sundhedsvæsenet. Kun fem procent svarer, at de slet ikke vil frigive deres sundhedsdata til forskning, behandling og diagnosticering. 

Samtidig tegner der sig et nuanceret billede af, hvordan danskerne ønsker, at deres data bliver brugt. 27 procent er villige til at stille alle deres sundhedsdata til rådighed uden betingelser, mens den største gruppe - cirka 36 procent - er helt enige i, at data kan bruges mere aktivt, hvis fuld anonymitet er sikret. Derudover ønsker 26 procent at blive spurgt hver gang, sundhedsvæsenet vil anvende deres data. 

Ifølge IDAs formand, Laura Klitgaard, er resultaterne et klart signal om, at befolkningen er klar til mere teknologi i sundhedsvæsenet. 

”Helt grundlæggende er undersøgelsens resultater opløftende. Det er fantastisk, at danskerne generelt ikke er bange for teknologiske løsninger, og det synes jeg, vi skal glæde os over, men i den grad også handle på. Blandt IDAs medlemmer er der mange, som udvikler løsninger på netop dette felt, så der er rigtig gode muligheder for, at teknologi kan hjælpe med at indfri ambitionerne i sundhedsreformen,” siger Laura Klitgaard. 

Hun understreger samtidig, at opbakningen er tæt forbundet med tillid til, at der bliver passet godt på vores data i sundhedsvæsenet. 

”Så længe der bliver passet godt på vores data, viser undersøgelsen, at danskerne faktisk er helt med på mere teknologi i velfærd og sundhed. Det åbner for, at vi kan komme i gang med at udrulle de mange teknologiske løsninger, der allerede findes.” 

Brugere og ingeniører skal med fra start 

IDA peger samtidig på, at både brugere og udviklere i dag risikerer at blive overset, når nye teknologiske løsninger implementeres på hospitaler og plejehjem. 

”Ingeniører er uddannet til at tænke brugere og borgere ind i alt, hvad vi udvikler. Alligevel oplever vi, at både brugerne og de tekniske fagligheder bliver glemt, når teknologien skal fungere i praksis. Det er problematisk, for vores viden er afgørende for stabil drift, sikkerhed og realistiske krav,” siger Laura Klitgaard. 

Ifølge IDA er tidlig og løbende inddragelse nøglen til borgernes tryghed. 

”Hvis teknologi skal skabe værdi, kræver det brugerinddragelse fra start og hele vejen. Borgere, sundhedsprofessionelle og tekniske eksperter skal tænke sammen. Ellers mister vi både kvalitet, tryghed og tillid. I sidste ende handler det om, at borgerne kan føle sig trygge ved at dele deres sundhedsdata.” 

Tværfaglighed er en forudsætning for tillid 

Undersøgelsen peger på behovet for tættere samarbejde mellem fagligheder, hvis sundhedsteknologi og datadrevne løsninger skal forankres bredt i samfundet. 

”Fremtidens løsninger bliver kun stærke, hvis de udvikles tværfagligt. Teknologien får først sin rette plads, når ingeniører, praktikere og brugere former den i fællesskab,” siger Laura Klitgaard. 

Baggrund 

IDA har fået udarbejdet en befolkningsundersøgelse for at få viden om, hvor danskerne står i forhold til brug af teknologi i sundhed og velfærd. I takt med at nye teknologiske løsninger vinder frem, er borgernes tillid, tryghed og villighed til at dele sundhedsdata afgørende for, at potentialet kan realiseres i praksis.