Seniorerne trodser pensionsalderen og bliver i job
13.2.2026 08:34:16 CET | TEKNIQ | Pressemeddelelse
Lysten til at arbejde vinder over pensionisttilværelsen for stadig flere seniorer. En vigtig tendens, der er med til at holde hjulene i gang og sikre nok kollegaer, mener erhvervsorganisationen TEKNIQ.

Lysten til at blive på arbejdsmarkedet er stigende blandt seniorerne. Det gælder både for dem, der nærmer sig pensionsalderen, og for dem, der allerede har passeret den. Det viser nye tal fra Jobindsats.dk, som understreger, at seniorerne i høj grad tager en ekstra tørn, selvom folkepensionsalderen løbende er blevet sat op.
Udviklingen vækker glæde i erhvervslivet, hvor behovet for kvalificerede medarbejdere er stort.
- Selvom dåbsattesten siger pension, vælger mange heldigvis at holde fast i værktøjet lidt endnu. Den erfaring og de kompetencer, seniorerne har, er med til at binde arbejdspladserne sammen og sikre stabilitet i en travl hverdag. Når seniorerne vælger at tage en ekstra tørn i stedet for at gå på pension, er det en gevinst for både virksomhederne og dansk økonomi, siger Maria Schougaard Berntsen.
Lokale forskelle afslører potentiale
Selvom tendensen er positiv over hele linjen, dækker tallene over geografiske forskelle. I Region Midtjylland er andelen af beskæftigede over folkepensionsalderen 9,3 procent, mens den i Region Nordjylland ligger på 8,2 procent.
Forskellene kan også ses kommunerne imellem. Lolland er den kommune med den laveste andel af beskæftigede over folkepensionsalderen med 6,3 procent, mens Gentofte indtager den anden ende af skalaen med en andel på 12,9 procent.
De forskelle viser, at der er et potentiale for at beholde endnu flere seniorer i job.
- Tallene fortæller os, at der stadig er gode kræfter at hente, hvis vi bliver bedre til at udligne forskellene på tværs af landet. Det skal kunne betale sig at blive ved, og her er økonomiske gulerødder som seniorpræmien helt afgørende. Det gør regnestykket bedre for den enkelte seniorer, og for arbejdsgiverne er det en gevinst at kunne beholde de erfarne medarbejdere, siger Maria Schougaard Berntsen.
Nøgleord
Kontakter
Kathrine Ejdum KjølbergPresseansvarlig
Tlf:77411560kek@tekniq.dkBilleder
Vedhæftede filer
Om TEKNIQ
Erhvervsorganisationen TEKNIQ repræsenterer det tekniske erhvervsliv, der er drivkraften i den bæredygtige og digitale vækst i Danmark. Virksomhederne beskæftiger cirka 55.000 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
TEKNIQ: Hver tredje bolig hænger fast i sort opvarmning27.3.2026 08:38:18 CET | Pressemeddelelse
Selvom flertallet af danskerne holder deres hjem varmt med grøn energi, er hver tredje husstand fortsat afhængig af fx olie eller gas. Det bremser den grønne omstilling og gør Danmark sårbart, advarer erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Organisationer: Arbejdsmarkedet skal kunne rumme flere19.3.2026 06:47:00 CET | Pressemeddelelse
TEKNIQ og Danske Handicaporganisationer går nu sammen for at sætte fokus på de mange danskere, der i dag står uden for arbejdsfællesskabet. Der er hårdt brug for alle, der kan og vil bidrage, hvis vi skal sikre fremtidens velfærd og vækst, lyder det fra de to organisationer.
TEKNIQ: Mindre bøvl og flere hænder sikrer fremtidens velfærd16.3.2026 15:41:50 CET | Pressemeddelelse
Venstres netop fremlagte 2030-plan leverer nødvendige svar på, hvordan vi sikrer fremtidens velfærd. Det kan styrke erhvervslivets fundament, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Organisationer: Formueskatten er en regning til dem, der skaber job og vækst12.3.2026 06:10:00 CET | Pressemeddelelse
Formueskatten sender regningen til familieejede virksomheder, der har deres livsværk bundet i mursten, inventar og udstyr. Erhvervsorganisationen TEKNIQ og brancheorganisationen HORESTA advarer nu om konsekvenserne.
TEKNIQ: Mindre bøvl og lavere skat giver plads til vækst10.3.2026 12:39:55 CET | Pressemeddelelse
Venstre viser med nyt udspil den nødvendige vilje til mere digitalisering, skattelettelser og et opgør med bøvl for virksomheder, som samlet set vil sikre fremdrift, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


