Der er mere leg på vej til Børnenes Skov i Øster Toreby
12.2.2026 13:33:04 CET | Klimaskovfonden | Pressemeddelelse
KFUM Spejderne Toreby har fået 1 million kroner af Nordea-fonden til at skabe et leg- og læringsområde i Børnenes Skov, som er plantet af Gulborgsund Kommune, Region Sjælland og Klimaskovfonden.

I Børnenes Skov planter Region Sjælland et træ for hvert nyfødt barn i regionen. Skovene vokser op, sammen med børnene, og bliver til nye naturområder, hvor børn og voksne kan gå på opdagelse, lære og lege i naturen, og nu er der nye aktiviteter på vej til skoven i Øster Toreby på Lolland.
Med bevillingen på 1 million kroner fra Nordea-fonden vil KFUM spejderne i Toreby nemlig bygge et nyt leg- og læringsområde til glæde for lokalområdets borgere. Her skal blandt andet være en frugtlund og et madpakkehus med en grejbank, der ligger op til leg.
”Vi er meget glade for at kunne etablere en leg- og læringsplads i Børnenes Skov, der kan blive til gavn for en lang række børn og unge i vores område. Det kan give nogle helt særlige leg- og læringsaktiviteter for os spejdere, skoler, daginstitutioner og børnefamilier, ” siger Lise Philipsen fra KFUM spejderne Toreby.
Samtidig skal der bygges en naturlegeplads og bålpladser, som skal gøre det mere attraktivt for alle omkring skoven at komme ud i naturen og få endnu bedre mulighed for at lære den at kende.
”Vi har fokuseret på aktiviteter, der kan skabe en større naturforståelse og forståelse af bæredygtighed fx ved at grave i jord og lære om jordinsekter, save i træ og lære om byggematerialer, kigge på dyr, planter og insekter og lære om naturen, genbruge leg- og læringsredskaber og tilberede mad i skoven på grill og over bål og bruge frugter fra frugttræerne i madlavningen,” siger Lise Philipsen.
Meget mere end bare leg
Selvom Børnenes Skov også er lavet til leg og læring har den også et større formål. Den nyplantede skov skal være med til at reducere CO2-udledningen, styrke biodiversiteten og skabe rekreative områder. Men for alt det skal kunne lade sig gøre, er det vigtigt at folkene omkring skovområdet bakker op om projektet.
”Vi er glade for, at der er lokale borgere, som ønsker at skabe noget i de skove, vi er med til at plante. Skoven er en vigtig del af den CO₂-reduktion, der skal ske i Danmark, og jo flere der ønsker at bruge skoven og bakke op om den, jo større incitament vil der være til at plante endnu flere,” siger Poul Erik Lauridsen, der er direktør i Klimaskovfonden.
Region Sjælland har bevilget 2 millioner kroner over fem år til projektet, der har overskriften ’Børnenes Skove’. Årligt vil det svare til ca. 6500-7000 træer, som over en vil blive til ca. 15 hektar skov.
Du kan også selv give et bidrag til Børnenes Skove her.

Nøgleord
Kontakter
Astrid Bjørg MortensenKommunikationsansvarlig
Tlf:23 11 17 51am@klimaskovfonden.dkKlimaskovfonden
Klimaskovfonden bidrager til de danske klimamål gennem skovrejsning og udtagning af kulstofrige lavbundsjorde i Danmark. Fonden giver virksomheder, lodsejere, kommuner og privatpersoner mulighed for klimahandling gennem bidrag til klimaindsatsen gennem bidrag til CO2-enheder fra fondens projekter, eller ved at ansøge om støtte til klimaprojekter på arealer i Danmark. Klimaskovfonden er en uafhængig statslig forvaltningsenhed oprettet af Folketinget.
Følg pressemeddelelser fra Klimaskovfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klimaskovfonden
Kommunerne vil have vild natur: næsten halvdelen af nye skove skal være ny urørt skov26.2.2026 13:56:21 CET | Pressemeddelelse
Når kommunerne skal til at plante skov, bliver tæt på halvdelen urørt. I de kommuneejede projekter, som Klimaskovfonden har givet tilsagn til det seneste år, skal urørt skov nemlig dække hele 47 procent af de nye skove.
Tidligere landmand: Jeg nyder at skabe natur26.2.2026 13:34:10 CET | Pressemeddelelse
Det giver en helt andet form for tilfredsstillelse, når man går i natur, man selv har været med til at præge, lyder det fra en lodsejer i Thy, som med støtte fra Klimaskovfonden har rejst skov i tre delområder på sin ejendom.
Første kirke i Nordjylland rejser skov med Klimaskovfonden24.2.2026 13:46:16 CET | Pressemeddelelse
Ljørslev Kirke på Mors bliver den første kirke i Nordjylland, der får tilskud fra Klimaskovfonden til at plante skov. Og det skal være en skov alle kan få glæde af, lyder det fra menighedsrådet.
25 kirker planter skov på landbrugsjord24.2.2026 13:36:45 CET | Pressemeddelelse
Der er kommet gang i kirkernes grønne omstilling. Indtil videre har 25 kirker fået tilskud fra Klimaskovfonden til at rejse skov på deres jorder. De nye skove bliver til glæde for lokalsamfundene.
“Det er en god følelse at kunne sige til mine børn, at det her har vi gjort”17.2.2026 08:47:00 CET | Pressemeddelelse
Hvorfor bruge sin arv på at købe jord og rejse skov flere hundrede kilometer væk fra sit hjem i Vedbæk? For klimaets skyld, lyder det fra Katrine Øigaard Sonstad, der med støtte fra Klimaskovfonden nu rejser skov på over 20 ha tidligere landbrugsjord på Mols.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum