De rigeste danskeres formuer vokser og vokser: Steget med 31 procent siden 2020
27.1.2026 05:05:00 CET | AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd | Pressemeddelelse
Gennemsnitsformuen i top-1-procent er vokset med knap 14 millioner kroner på fire år, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) baseret på nyeste formuedata. Det svarer til en stigning på 31 procent. Analysen viser også, at den rigeste procent af befolkningen ejer en fjerdedel af danskernes samlede formue.

FORMUEULIGHED
De rigestes formuer er vokset i meget højere tempo end formuerne blandt resten af befolkningen.
Gennemsnitsformuen for top-1-procent er på knap 58 millioner kroner. Tallet har rykket sig markant siden 2020, så det nu er cirka 31 procent højere end dengang. Stigningen svarer til knap 14 millioner kroner.
Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Analysen går frem til 2024, som er det nyeste år med formue- og gældsdata på tværs af hele befolkningen.
Tallene er opgjort per voksen, så for en parfamilie i top-1-procent er nettoformuen dobbelt så stor, ligesom de er korrigeret for inflation.
”De allerrigeste danskere fortsætter med at blive meget rigere. Deres formuer var i forvejen enormt langt fra den almindelig danskers, og de seneste år er deres formuer vokset langt hurtigere end hos den typiske dansker,” siger Sune Caspersen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Analysen tager udgangspunkt i danskernes nettoformuer. Det vil sige det beløb man i teorien ville stå med i hånden, hvis man solgte sin bolig, bil, aktier og andre værdipapirer, hævede opsparingen, herunder hele pensionen, og indfriede al gæld.
”Det er særligt udviklingen i unoterede aktier, som for eksempel familieejede virksomheder, der er med til at skubbe til en udvikling, hvor de rige bliver rigere. Men også prisstigninger på boliger spiller en rolle i de seneste år,” siger Sune Caspersen.
Den typiske danskers formue halser efter
Mens de rigestes formuer er vokset kraftigt, er den typiske danskers formue vokset med cirka 3 procent svarende til 31.000 kroner i samme periode.
Stigningen kommer efter nogle år, hvor medianformuen var faldet i forhold til udgangspunktet i 2020, når man tager højde for inflationen.
”Faktisk var der et par år, hvor inflationen havde ædt af den typiske danskers formue, og først nu er købekraften genvundet,” siger Sune Caspersen.
Medianen er formuen hos den ene dansker, der ligger lige præcis i midten af alle danskeres formue, altså den typiske dansker.
Én procent af danskerne ejer en fjerdedel
Analysen viser også, at den rigeste procent af befolkningen ejer en fjerdedel af danskernes samlede formue.
”En stor del af formuerne er koncentreret på en ret lille gruppe af danskere,” siger Sune Caspersen.
”Det er ikke amerikanske tilstande endnu, men det er bemærkelsesværdigt, hvordan de mest velhavende fastholder det hop i formueandelen, som de tog for fire år siden,” siger Sune Caspersen.
Analysens hovedkonklusioner
- Den mest velhavende ene procent af danskerne har i gennemsnit en formue på knap 58 millioner kroner. Tallet har rykket sig mærkbart siden 2020, så det nu er 31 procent højere end dengang. Stigningen svarer til knap 14 millioner kroner. Tallet er korrigeret for inflation.
- Til sammenligning er den typiske danskers formue vokset med 3,3 procent eller 31.000 kroner i faste priser. Medianformuen hos den typiske dansker er på 960.000 kr.
- Formuekoncentrationen i toppen er stor i Danmark. Fra 2020 til 2021 steg den rigeste procents andel af den samlede danske formue, så de ejede hver fjerde formuekrone. Den formueandel har de fastholdt lige siden. Mere præcist er andelen nu 25,3 procent.
Tabel: Stigning i formuer siden 2020
Tabellen viser formuernes udvikling i kroner for udvalgte grupper i perioden 2020 til 2024.
|
2020 |
2024 |
Stigning i perioden 2020 til 2024 |
Procentvis stigning |
|
|
Top-1-procent |
44.012.000 kr. |
57.769.000 kr. |
+13.757.000 kr. |
+31,3 pct. |
|
Top-10-procent |
10.663.000 kr. |
12.712.000 kr. |
+2.049.000 kr. |
+19,2 pct. |
|
Median |
930.000 kr. |
960.000 kr. |
+31.000 kr. |
+3,3 pct. |
|
Gennemsnit |
2.028.000 kr. |
2.282.000 kr. |
+255.000 kr. |
+12,6 pct. |
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre
Kontakter
Sune CaspersenChefanalytiker
Tlf:26 20 02 28sc@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
6 ud af 10 unge med lave karakterer vælger gymnasiet11.8.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere unge med lave karakterer i grundskolen vælger at gå på gymnasiet end tidligere, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). De er den primære årsag til, at flere unge end tidligere vælger en gymnasial uddannelse. Men kun hver anden af de unge opfylder gymnasiets formål i form af at gennemføre og starte på en videregående uddannelse.
Uddannelse: Unge kvinder med ikke-vestlig baggrund er nu på niveau med kvinder med dansk oprindelse23.7.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end otte ud af ti kvindelige efterkommere med ikke-vestlig baggrund får en uddannelse, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er samme andel som blandt kvinder med dansk baggrund. Blandt mændene er der fortsat et gab, men det er skrumpet hastigt ind siden 2015. Ikke-vestlige efterkommere bruger i høj grad uddannelse til at bryde den sociale arv.
Over 43.000 unge er uden job og uddannelse: Politisk målsætning misset med 5.000 personer20.7.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Det kræver politisk handlekraft, hvis 2030-målet om en halvering af unge uden job og uddannelse i forhold til niveauet i 2016 skal nås, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Delmålet for 2025 om en reduktion på 20 procent blev ikke engang halvvejs indfriet.
Danmark er bedst i EU til at få ledige i job – for 15. år i træk17.7.2026 09:06:12 CEST | Pressemeddelelse
Det danske arbejdsmarked er i europæisk topklasse, når det gælder at få ledige hurtigt i job, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Også når det kommer til at få langtidsledige i job, er Danmark bedst.
Over 900.000 danskere lever med meget generende smerter og ubehag3.7.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Næsten hver femte dansker har smerter eller ubehag i lemmer og led, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). I 2010 gjaldt det hver syvende dansker. Forskning viser, at fravær fra arbejdsmarkedet på grund af smerter koster samfundet 58 milliarder kroner om året.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum