Ricki fik et nyt liv hos ARGO: Ligesom de genbrugsting han sorterer
12.2.2026 09:03:54 CET | ARGO | Pressemeddelelse
Ricki var på kontanthjælp i 10 år, inden han fik job hos ARGO med at sortere genbrugsting. Nu har han fået selvtilliden tilbage og er en del af et fællesskab igen.

Kasketten sidder højt, smilet står bredt, og de handskeklædte hænder sorterer hjemmevant i plastiksækkene med genbrugsting, som borgerne har afleveret under halvtaget på Køge Genbrugsplads. Her hører Ricki Hansen til. Blandt flyttekasser fra Silvan, stablede paller og vogne med blåt trådnet. 16 timer om ugen står han med sine kollegaer ”under halvtaget” og tager imod borgernes gode genbrugsting og sorterer det hele til genbrugsbutikken Gensalg eller gratisområdet Direkte Genbrug. Ricki fik en ny chance på genbrugspladsen.
Men Ricki har ikke altid båret sin kasket højt. Faktisk har det meste af Rickis ungdomsliv foregået uden for fællesskabet, uden et arbejde og forladt af et system, der smed ham ud af folkeskolen i syvende klasse.
”Jeg var nok lidt af en ballademager, og jeg kæmpede med at følge med i det faglige i skolen. Jeg forsøgte at læse til murer og var også på produktionsskole i en periode. Men det gik ikke. Jeg endte med at være på kontanthjælp i 10 år, inden jeg fik jobbet hos ARGO,” fortæller Ricki Hansen.
10 lange og mørke år, hvor Ricki brugte det meste af sin tid på at spille computer og langsomt forsvinde ind i sig selv.
”Der var en kæmpestor nedtur. Alle omkring mig tog uddannelser, fik job, hus og kæreste. Jeg sad fast derhjemme.”
Fra kontanthjælp til genbrugspladsen
Som 28-årig tog han selv ned på kommunen og bankede i bordet. Den triste tilværelse på kontanthjælp fik en ende, og Ricki startede i et kommunalt ressourceforløb i ARGOs genbrugsbutik, Gensalg, som er en del af genbrugspladsen i Køge.
”Den første dag var sygt angstprovokerende. Jeg startede med at møde seks timer om ugen, hvor jeg støvsugede i Gensalgsbutikken og ryddede op på pladsen,” fortæller Ricki og fortsætter:
”Men jeg blev mødt med åbne arme. Mine nye kollegaer var så hjælpsomme, søde og tålmodige, og jeg turde at være mig selv og begyndte langsomt at åbne mere op.”
Især Rickis mere erfarne kollega Kim Sambleben tog ham under sine vinger og hjalp ham godt i gang med arbejdsopgaverne i ”under halvtaget”. Der står de stadig sammen i alt slags vejr i de genkendelige gule jakker og sørger for at vores genbrugsting kommer til at gøre glæde hos andre. Ricki fik en ny chance på genbrugspladsen.
”Jeg har fået meget mere selvtillid, og nu tror jeg på, at jeg er god nok. Jeg må gerne være her, og mit arbejde er vigtigt.”

Et helt nyt liv
I dag tør Ricki også godt at tale med og betjene kunderne i Gensalgsbutikken, og han føler sig endelig som en del af et fællesskab igen.
”Jeg elsker mine kollegaer. Der er nogen, som jeg kan spejle mig i, der også har noget med i bagagen. Mit job hos ARGO gør mig virkelig glad, og det giver mig en mere stabil hverdag med faste rutiner og forpligtelser,” afslutter Ricki.
Her 3,5 år efter den første arbejdsdag med støvsugeren, er han ansat i fleksjob 16 timer om ugen. Primært ”under halvtaget” og ellers inde i genbrugsbutikken Gensalg på Køge Genbrugsplads. Privat bor Ricki nu sammen med sin kæreste og deres hund Coby i Herfølge.
Ricki fik en ny chance på genbrugspladsen, og det gjorde en verden til forskel.
Nøgleord
Kontakter
Niko GrünfeldBæredygtigheds- og kommunikationschef
Tlf:20203244ngr@argo.dkBilleder



Om Argo:
ARGO er et affalds- og energiselskab, der behandler restaffald for borgere og virksomheder i 16 sjællandske kommuner. I alt over 654.000 borgere. Vi arbejder efter prioriteringen: Genbrug før genanvendelse før energiudnyttelse før deponering. Mest muligt affald skal genbruges og genanvendes, og energiudnyttelsen skal ske miljømæssigt forsvarligt og med størst muligt udbytte i form af el og fjernvarme. Vi er ca. 215 medarbejdere fordelt på forretningsområderne, genbrugspladser, genbrugsbutikker, kraftvarmeværk, omlastning, deponi og administration. ARGO er ejet af kommunerne Greve, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Odsherred, Roskilde, Solrød og Stevns Kommune. Vi driver 14 genbrugspladser, et kraftvarmeværk, to genbrugsbutikker og et miljøcenter, hvor vi omlaster, sorterer og deponerer affald.
Følg pressemeddelelser fra ARGO
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ARGO
ARGO skifter skilte, så du forstår, hvor affaldet ender7.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
ARGO ændrer skiltene ved deponicontainerne på vores 14 genbrugspladser. Fremover står der “Til nedgravning”. For det er præcis, hvad der sker med affald som badedyr, haveslanger og asbestplader, når de ikke kan genanvendes eller nyttiggøres på anden måde.
Derfor graver vi dit badedyr ned i jorden19.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Er dit badedyr gået i stykker og skal smides ud? Så ender det på et deponi. Her graves deponiaffald ned i jorden under kontrollerede forhold.
Ny genbrugschef i ARGO4.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hver dag ruller biler og trailere ind på ARGOs 14 genbrugspladser med pap, haveaffald, gamle møbler og ting, der stadig har liv i sig. Det bliver til 1,7 millioner besøg om året. Det stiller krav til både drift, vejledning og blik for de ressourcer, borgerne afleverer. Fra august får Camilla Bjerg Pedersen ansvaret for området.
ARGO leverer positivt årsresultat og rekordhøj fjernvarmeproduktion10.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter første år i ny selskabsstruktur leverer ARGO et positivt årsresultat og rekordhøj fjernvarmeproduktion. Selskabet offentliggør nu sit første klimaregnskab og regnskabet for 2025.
Toiletter, køleskabe og et juletræ fra ARGO bliver til kunst på ARKEN19.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ting, som borgere har afleveret på ARGOs genbrugspladser, får nyt liv i Thomas Dambos nye udstilling The Garbage Man, der åbner på ARKEN den 24. maj. Som officiel partner har ARGO bidraget med både almindelige hverdagsgenstande og mere overraskende fund.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum