Fyns Politi

Snevejret er gået i land - vær opmærksom

Del

12.2.2026 16:11:25 CET | Fyns Politi 

Den Lokale Beredskabsstab har igen været samlet klokken 16.00. Der er fortsat fine forhold i det fynske, hvor snevejret kun har resulteret i godt en håndfuld materielle færdselsuheld.
På Ærø hjælper hjemmeværnet hjemmeplejen med fremkommelighed. Det sker med et terrængående køretøj.
De kommunale beredskaber melder, at de fint kan følge med i forhold til snerydning og saltning.
Kør fortsat forsigtigt og efter forholdene der ude.

12.2.2026 12:13:52 CET | Fyns Politi 

Den Lokale Beredskabsstab har netop holdt møde. Meldingen fra det samlede beredskab er, at det er nogenlunde roligt på Fyn. Snevejret har givet en håndfuld materielle færdselsuheld, men heldigvis uden personskade.
Der er lidt udfordringer i det Sydfynske, men ikke noget stort problem. Både spidsplov og militærambulancer i form af pansrede mandskabsvogne er klar, skulle det blive nødvendigt. 
Kør fortsat forsigtigt der ude, og vis hensyn, hav tålmodighed, sænk farten og hæv afstanden.

12.2.2026 06:14:11 CET | Fyns Politi 

Godmorgen
Det sner mange steder i det fynske her til morgen. Det samlede beredskab følger snevejret, men foreløbig intet at melde.
Vær opmærksom i trafikken, og husk de gode råd. Medbring en skovl, tæppe, væske og livsvigtig medicin. Sørg for strøm på mobilen og brændstof på bilen.
Vejret kan også være anderledes, der hvor du skal hen, så følg vejrudsigterne og ikke mindst trafikinformationerne. 
Kør forsigtigt og efter forholdene.
Mvh
Fyns Politi 

Abonner på myndighedsmeddelelser fra Fyns Politi

Abonner på alle kommende myndighedsmeddelelser fra Fyns Politi ved at registrere din mailadresse nedenfor. Du kan altid ophæve dit abonnement igen.

Flere meddelelser fra Fyns Politi

Sne og blæst giver udfordringer i trafikken6.2.2026 11:39:18 CET | Myndighedsmeddelelse

En opdatering på vejr og trafik. Det forløber stadig roligt der ude i vinterlandskabet. Bilister har vist agtpågivenhed. Tak for det. Vi har det seneste døgn registreret 19 mindre færdselsuheld, der med stor sandsynlighed kan relateres til vejret. Ingen er umiddelbart kommet noget til, og der har været mindre materiel skade. Fortsæt den forsigtige kørsel. Det er fortsat glat, og der er varsel om let isslag for hele kredsen frem til klokken 18.00.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye