Generation Z: Bedre end sit rygte
12.2.2026 05:05:00 CET | Copenhagen Business School | Pressemeddelelse
Kritikken af generation Z hviler på en misforstået præmis. Det skyldes, at vi i disse år oplever store aldersforskydninger på arbejdsmarkedet, påpeger CBS-forsker i nyt studie.

Du har sikkert hørt det mange gange: Generation Z er krævende, skrøbelige og svære at lede.
Et nyt studie fra lektor Peter Holdt Christensen fra CBS viser imidlertid, at den fortælling er en myte.
Udfordringerne på arbejdspladsen skyldes ikke, at Z’erne stikker ud i forhold til andre generationer. Derimod oplever vi i disse år en historisk stor aldersforskydning på arbejdsmarkedet.
”I 25 år har boomere og generation X udgjort et flertal, men det har nu ændret sig,” fortæller Peter Holdt Christensen.
Unge lønmodtagere stormer frem
Således udgør generation Z i dag næsten 30 procent af alle lønmodtagere i Danmark. En firedobling på bare ti år.
Og sammen generation Millennials, der er den næstyngste generation på arbejdsmarkedet, repræsenterer de to generationer 58 procent af den samlede arbejdsstyrke.
Ifølge CBS-forskeren er et af problemerne i den nuværende generationsdebat, at den typisk tager udgangspunkt i boomerne og generation X’s behov – og dermed typisk kigger bagud.
I stedet for at skue fremad.
Generation Z er norm-stormere
”Men der er ikke noget nyt i, at unge medarbejdere kommer med andre forventninger og tilgange end deres ældre kolleger. Det bidrager til udvikling af arbejdspladsen,” siger Peter Holdt Christensen og tilføjer:
”I virkeligheden er generation Z – ligesom det formentlig altid har været tilfældet med den yngste generation – norm-stormere. De er en af flere forudsætninger for at gentænke de måder, vi tilrettelægger arbejdslivet på og implementerer nye praksisser.”
Hans forskningsprojekt hedder ”Organisering af arbejdslivet på tværs af generationer” og senere på foråret udkommer han med bogen ”Alder i arbejde”.
Udvalgte syv større virksomheder
Undervejs har Peter Holdt Christensen udført interviews med medarbejdere og ledere fra syv danske arbejdspladser fra hele landet.
Virksomhederne spænder fra produktion- til sundheds- og ingeniørsektoren. De har alle mindst 150 ansatte.
Derudover har han gennemgået hundredvis af forskningsartikler om forskellige generationer på arbejdsmarkedet. Og både hans egen og tidligere forskning peger i samme retning:
Tænk i livsfaser frem for generationer
”Der er ikke videnskabeligt belæg for at påstå, at forskellige generationer på arbejdspladsen medfører store udfordringer. Præmissen om, at de skal ledes forskelligt på baggrund af, hvornår de er født, er simpelt hen forkert. Det bør være efter livsfaser,” siger CBS-forskeren og uddyber:
”Hvis du er 25 år med en småbørnsfamilie, har du med andre ord flere fælles behov med kollegaen på 45, der også har små børn end med din jævnaldrende kontorfælle, der er single.”
-----------------------------------------------------------------------------------------
Fakta om generationer på arbejdsmarkedet
Boomers – født: 1946-1964, udgør ca. 11 procent af arbejdsmarkedet.
Generation X, født: 1965-1979, udgør ca. 31 procent af arbejdsmarkedet.
Millenials, født: 1980-1994, udgør ca. 29 procent af arbejdsmarkedet.
Generation Z, født: 1995-2012, udgør ca. 29 procent af arbejdsmarkedet.
Nøgleord
Kontakter
Peter Holdt Christensen, lektor på CBS: mail: phc.msc@cbs.dk, telefon: 38153767
Thomas FahrenkrugCBS / Presse- og kommunikationschef
Tlf:4185 2607press@cbs.dkOm Copenhagen Business School
CBS er et globalt anerkendt businessuniversitet med dybe rødder i den nordiske, socioøkonomiske model. Vi har et bredt fokus på erhvervslivets og samfundets udfordringer i det 21. århundrede. Derfor har vi en samlet portefølje af tværfaglig forskning og uddannelse af høj kvalitet, der har styrket generationer af fagfolk og ledere i den private sektor og andre steder.
Universitetet ligger på Frederiksberg og har ca. 20.000 fuldtids- og deltidsstuderende, 800 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere, 200 ph.d.-studerende og 700 administrative medarbejdere samt en portefølje af bachelor-, kandidat-, MBA/EMBA-, ph.d.-og efter-/videreuddannelser udbudt på både dansk og engelsk.
Med vores globale profil følger en forpligtelse til at bidrage til udviklingenaf transformative kompetencer hos studerende, kandidater og virksomhedsledere gennem vores uddannelsesaktiviteter og muligheder for livslang læring. Komplekse udfordringer kræver en fælles indsats, og derfor fokuserer vores strategi på at styrke nuværende og starte nye partnerskaber med andre videnskaber, erhvervslivet, myndigheder og civilsamfundet.
Følg pressemeddelelser fra Copenhagen Business School
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Copenhagen Business School
Kina: Kommunistpartiet rykker ind i private virksomheder25.9.2026 07:07:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt studie fra CBS viser, hvordan kommunistpartiet i Kina er blevet integreret i mange private virksomheder.
Topforsker skal bringe grøn forskning ud i virksomhederne18.9.2026 09:09:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny teknologi kan ikke drive den grønne omstilling alene. Derfor skal CBS’ forskningsmiljøer tættere på virksomheder og samfund, siger universitetets ny prodekan for grøn omstilling, professor Andreas Rasche.
CBS-forsker: EU bør bruge statsstøtten dér, hvor Kina er sværest at erstatte17.9.2026 10:20:06 CEST | Nyhed
Kina sidder tungt på forsyningen af magneter til europæisk industri. EU bør især støtte alternativer på strategisk vigtige områder, hvor varerne hverken kan købes andre steder eller erstattes, argumenterer CBS-forsker
EKSPERTLISTE: AfD vinder stort i Sachsen-Anhalt. Hvad sker der nu i Tyskland?7.9.2026 11:05:48 CEST | Aktuelt
Med 39 mandater har AfD sikret sig positionen som det største parti i Sachsen-Anhalt. Resultatet giver imidlertid ikke partiet flertal alene, og der er fortsat usikkerhed om, hvilke partier der ender med at danne delstatens kommende regering. Valgresultatet rejser samtidig en række spørgsmål om AfD’s voksende politiske betydning og konsekvenserne for Tyskland og resten af Europa. CBS har samlet en række forskere, der står til rådighed for interviews og kommentarer om blandt andet AfD’s fremgang, tysk politik og økonomi samt valgets betydning for den politiske udvikling i Europa.
Magten i erhvervseliten har ændret sig3.9.2026 07:35:13 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervseliten i Danmark er halveret. I dag består den af færre men langt større aktører, som inviteres med til møder bag lukkede døre, når store samfundsinteresser er på spil. Det viser et nyt CBS-studie
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum