Eftermiddagssang: Februar har gjort os mindre
11.2.2026 12:09:58 CET | Randers Bibliotek | Pressemeddelelse
Der er både plads til Carl Nielsen, Suzanne Brøgger og Frank Jæger, når Randers Bibliotek inviterer indenfor til eftermiddagssang i februar.

Der er ganske vist ”Liden sol” i disse dage, og det kan føles som om, vi stadig er midt i ”Den kedsom vinter”. Men det varer ikke længe, før ”Lyset springer pluds’lig ud”, og vi oplever endnu en ”Lysfyldt morgen”.
Og i de to sætninger gemmer der sig intet mindre end titlerne på fire af de sange, man kan synge med på til eftermiddagssang under glaspyramiden på Hovedbiblioteket onsdag den 25. februar fra 16.30 til 17.15.
”Dagens tema er ’Februar har gjort os mindre’, som er et citat fra Frank Jægers vinterskønne ’Liden sol’. På trods af den let dystre titel, er det et fortrøstningsfuldt blik fremad mod lyset, der venter lige om hjørnet,” fortæller biblioteksmusikant Peter Elmelund, der spiller for på guitar.
Eftermiddagssang i februar er en del af Korby Randers Ugen 2026, og der er lagt op til hyggeligt samvær med kaffe på kanden. Dagens sangvælgere er Randers Biblioteks egne Henrik Gadegaard og Marie Garsdal Brøsted, der både præsenterer sangene og synger for.
Kontakter
Peter ElmelundBiblioteksmusikant
Tlf:87 10 68 33pe@randersbib.dkFølg pressemeddelelser fra Randers Bibliotek
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Randers Bibliotek
Beredskabsdag i Langå: Hvad gør du, hvis strømmen går?9.10.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan står vi sammen, hvis hverdagen pludselig bliver anderledes? Og hvad betyder beredskab egentlig for dig, din familie og dit lokalsamfund? Kig forbi Beredskabsdagen på Langå Bibliotek og få en spændende og lærerig dag med oplevelser, aktiviteter, konkrete råd og samtaler om beredskab.
CSR-pris handler om mennesker: Rikke og Cecilie fik et job og fandt et venskab6.10.2026 06:59:51 CEST | Pressemeddelelse
Randers Bibliotek modtog mandag den 5. oktober 2026 en partnerskabspris fra Randers Kommune for 10 års arbejde med CSR og et vigtigt bidrag til et mere mangfoldigt arbejdsmarked. Rikke Madsen og Cecilie Sabroe er nogle af de medarbejdere, der profiterer af et øget antal flexjob på biblioteket.
Efterårsferie med læsemaraton, teater, natur, musik og krea på Randers Bibliotek30.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
24 timers læsemaraton for unge, musikleg for de små, oplæsning og varm græskarsuppe omkring et lejrbål, familieteater og kreative værksteder. I uge 42 fylder Randers Bibliotek efterårsferien med gratis oplevelser for børn, unge og familier som en del af BørneKulturUgen.
Sjældent foredrag med randrusianernes yndlingsforfatter17.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang nogensinde i Danmark har du muligheden for at møde den populære forfatter Kaja Nylund. Forfatteren til den elskede serie om Rebekka lægger vejen forbi Randers Bibliotek til en samtale om inspiration, musik og mennesker.
Syng med Lise og Thomas: Sangskatten genspejles i kunsten15.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Direktør for Randers Kunstmuseum Lise Jeppesen og museumsinspektør Thomas Guntzelnick Poulsen fra Museum Østjylland står i spidsen for fællessang i september 2026 på Hovedbiblioteket i Randers. Temaerne er sangen i kunsten og glæden ved at synge.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum