AP Bæredygtig bliver til AP Omtanke - nyt navn samme formål
27.10.2025 09:00:00 CET | AP Pension | Pressemeddelelse
AP Omtanke forbliver et livscyklusprodukt og samtidig fastholdes både risiko- og afkastprofilen, så kunderne fortsat kan investere med samme forventninger som tidligere.

AP Bæredygtig er en investeringsmulighed med høje ambitioner for bæredygtighed. Alle investeringer bliver valgt ud fra, at de hver især bidrager til mindst et af FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling - det gælder i dag og det vil også gælde fremover. Vi foretager imidlertid nogle ændringer til investeringsmuligheden for at balancere gældende krav og afkastmuligheder.
Med ændringen justeres minimumsandelen af investeringer, der kan dokumenteres som fuldt bæredygtige, fra 95 til 55 procent. Det betyder, at der fremadrettet vil være investeringer i AP Omtanke som ikke længere klassificeres som fuldt bæredygtige efter EU’s definition.
AP Omtanke forbliver et livscyklusprodukt og samtidig fastholdes både risiko- og afkastprofilen, så kunderne fortsat kan investere med samme forventninger som tidligere.
”Med AP Omtanke ønsker vi at kombinere gennemsigtighed og fokus på ansvarlighed med solide afkastmuligheder. Vi tilpasser os den regulatoriske udvikling, men vi fastholder vores høje ambitioner og vores grundlæggende idé om, at alle investeringer skal bidrage til en mere bæredygtig udvikling,” siger Pernille Jessen, Investeringsdirektør, AP Pension.
Navneskiftet til AP Omtanke sker for at sikre, at produktet afspejler sin karakter korrekt og følger de gældende retningslinjer for markedsføring af bæredygtige investeringsprodukter. Ændringerne træder i kraft per 1. februar 2026.
AP Omtanke vil fortsat være klassificeret som et artikel 8-produkt under EU’s disclosureforordning.
Nøgleord
Om AP Pension
AP Pension er et uafhængigt, kundeejet pensionsselskab. Pension er i centrum, og fokus er på at skabe overskud til alle vores kunder.
Følg pressemeddelelser fra AP Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AP Pension
AP Pension leverer værdiskabende rapport i en urolig bæredygtighedstid8.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
AP Pension forenkler bæredygtighedsrapporteringen og gør den mere overskuelig og brugbar uden at sænke ambitionsniveauet. Et stærkt datagrundlag og enklere processer frigør tid til det, der skaber reel værdi: Dokumenterbare CO₂‑reduktioner, en stigende grøn investeringsandel og et fortsat fokus på mennesker, ligestilling og arbejdsmiljø. Kursen mod 2030‑målene fastholdes i en tid med høj kompleksitet og forandring.
Tre danske pensionsselskaber investerer over 2 mia. kr. i nordisk energisikkerhed19.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
AP Pension, Lægernes Pension & Bank og PenSam investerer hver 1,1 mia. svenske kroner i infrastrukturfonden SEB Nordic Energy. Investeringen skal styrke energisikkerheden og robustheden i Norden og samtidig give pensionskunderne stabile, langsigtede afkast.
AP Pension ansætter Steen Michael Erichsen som Partnerdirektør11.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Som led i at styrke den strategiske salgsindsats ansætter AP Pension Steen Michael Erichsen som Partnerdirektør. Steen Michael tiltræder i den nyoprettede stilling den 16. marts og vil referere til CCO Janni Bové Schou.
AP Pension sender 277 mio. kr. retur til kunderne efter historisk vækstår9.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
AP Pension afslutter 2025 med historisk høj vækst og solide finansielle resultater. Det kundeejede pensionsselskab sender 277 mio. kr. retur til kunderne via AP Loyalitetsbonus og leverer et resultat på 336 mio. kr. før udlodning af AP Loyalitetsbonus, et samlet investeringsafkast på 12,3 mia. kr. samt en historisk høj samlet præmievækst på 29 pct.
AP Pension indgår partnerskab med Goodtalks om Mental Health Awards26.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
AP Pension har indgået et flerårigt partnerskab med Goodtalks om det nye nationale awardshow Mental Health Awards, der finder sted for første gang den 8. oktober 2026 hos AP Pension i Nordhavn. Formålet med samarbejdet er at styrke indsatsen for mental sundhed på danske arbejdspladser og anerkende de organisationer og personer, der gør en særlig indsats på området.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum