Nyt comedyshow til Danmark: Tova Leigh bringer Fifty Shades of RAGE til Hotel Cecil i København

11.2.2026 10:00:00 CET | Live Nation Denmark ApS | Pressemeddelelse

Del

Den internationale comedy-sensation Tova Leigh bringer sit anmelderroste show Fifty Shades of RAGE til Hotel Cecil den 5. oktober 2026. En kompromisløs, modig og hylende morsom one woman show-oplevelse om sex, hormoner, feminisme og det kaos, der følger med moderne kvindeliv.

Artwork for Tova Leighs 2026 show

Efter en udsolgt turné i 2024 vender Tova Leigh tilbage med Fifty Shades of RAGE. Et nyt og endnu skarpere comedy-show, hvor absolut intet er helligt. Denne gang zoomer hun direkte ind på sex: lyst, selvtilfredsstillelse, vaginal tørhed, hormoner, moderskab og kvindekroppen i konstant forandring.

Med sin karakteristiske blanding af brutal ærlighed, selvironi og ufiltreret raseri tager Tova Leigh publikum med helt derhen, hvor få tør gå, og får dem til at grine hele vejen. Fifty Shades of RAGE er moderne kvindelighed serveret råt for usødet, højt, ærligt og uden undskyldninger.

Tova Leigh er en britisk komiker, forfatter og digital skaber, der har opnået international succes ved at sige det, mange tænker, men sjældent siger højt. Hun slog for alvor igennem på sociale medier med virale videoer om moderskab, parforhold og kvindelivets absurditeter og har i dag opbygget et globalt publikum på tværs af platforme.

Hendes humor er kendetegnet ved en kompromisløs ærlighed og en sjælden evne til at balancere det rasende, det sårbare og det ekstremt morsomme. På scenen forener hun stand-up, storytelling og personlig erfaring i shows, der både underholder og rammer præcist i mellemgulvet.

Med Fifty Shades of RAGE cementerer Tova Leigh sin position som en af de mest markante stemmer inden for moderne comedy – en kunstner, der tør udfordre tabuer og give publikum en oplevelse, de ikke vidste, de manglede.

Forbered dig på en aften uden filter, uden skam og uden pauser til at trække vejret. Fifty Shades of RAGE er ikke bare comedy – det er en forløsning. Oplev Tova Leigh live på Hotel Cecil den 5. oktober 2026.

Ingen filter. Ingen skam. Kun raseri, sex og latterkramper.

 

BILLETINFORMATION

  • Billetpris/gebyr: 250 kr. (45). Dertil lægges et ordregebyr på 10 kr. pr. transaktion.
  • Billetsalg starter fredag d. 13. februar kl. 10:00 via livenation.dk og ticketmaster.dk
  • Live Nation Presale: torsdag d. 12. februar kl. 10.00 – kun for nyhedsbrevsmodtagere via livenation.dk
  • Begrænsning på 10 billetter pr. køb.

OM TOVA LEIGH

Tova Leigh er en britisk komiker, forfatter og performer kendt for sin ærlige, provokerende og kompromisløse humor. Med udgangspunkt i kvindeliv, moderskab, sex, hormoner og moderne relationer udfordrer hun tabuer og sociale normer gennem stand-up og storytelling. Hendes arbejde har opnået international opmærksomhed og gjort hende til en markant stemme inden for nutidig comedy, hvor latter, genkendelse og rå ærlighed går hånd i hånd.

FØLG TOVA LEIGH HER:

Instagram | Facebook | YouTube | TikTok

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Pressefoto af Tova Leigh
Tova Leigh
Download

Links

Følg pressemeddelelser fra Live Nation Denmark ApS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Live Nation Denmark ApS

KIEFER SUTHERLAND – Live på Hotel Cecil, København 23. april 20264.2.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse

Skuespillerikonet Kiefer Sutherland gæster Hotel Cecil i København den 23. april 2026 med sin Love Will Bring You Home Tour 2026. Kendt af millioner fra film og tv, men på scenen står han som sangskriver og frontmand med fokus på historier, americana og country, spillet af et sammenspillet band. Koncerten er en spændende mulighed for at opleve Sutherland i et format, hvor stemmen, sangene og egne fortællinger er i centrum.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye