LEGO® Koncernen fejrer sin hjemby med “I ❤️ Billund” – dette års eksklusive sæt fra LEGO® House
19.2.2026 15:25:10 CET | LEGO House | Pressemeddelelse
Dette års eksklusive LEGO House sæt hylder LEGO klodsens fødeby og genskaber nogle af Billunds mest ikoniske LEGO vartegn i miniatureformat.

19. februar 2026, Billund: LEGO® House, Home of the Brick, præsenterer i dag årets eksklusive sæt, I ❤️ Billund (40507) – en hyldest til LEGO® koncernens hjemby og stedet, hvor al LEGO kreativiteten tog sin begyndelse.
Sættet består af 1.404 LEGO elementer og gengiver Billunds historie og særkende gennem en række miniaturebygninger, der hver især repræsenterer et kapitel i LEGO historien og udviklingen af klodsen.
Sættet er designet af LEGO House Master Builders i samarbejde med designere fra LEGO Koncernen. Det eksklusive sæt giver fans mulighed for at bygge Billunds fortid, nutid og fremtid med LEGO klodsens universelle sprog.
“Billund er hjertet i vores fortælling. Det er her, LEGO legen begyndte – og hvor den fortsat udvikler sig,” siger Søren Bering Andersen, Head of Experiences i LEGO House. ”Med I ❤️ Billund ønsker vi ikke kun at genskabe bygningerne, men også den betydning, stedet har for familier, fans og alle, der har drømt i LEGO klodser.”
Sættet rummer alt fra de arkitektoniske linjer i LEGO House og forlystelserne i LEGOLAND® Billund til innovationskraften i LEGO Campus og byens tidlige forbindelser til rejse og leg.
Et byg, der samler familien
Sættet er opbygget af fire moduler: tre landskabsmoduler forbundet af en fælles base, så familie og venner kan bygge hver deres del af Billund parallelt og til sidst samle det hele til én helhed.
Hvert modul fortæller sin del af historien om Billund.

LEGO House – Home of the Brick
Midt i modellen står LEGO House med den karakteristiske klods-inspirerede arkitektur og de klare farver, der symboliserer de kreative muligheder i LEGO leg.
Blandt de mange detaljer er:
- Et miniaturetræ – Tree of Creativity – med en kran, der symboliserer LEGO Koncernens fortsatte udvikling.
- Et gyldent trofæelement, der markerer LEGO Masters Academy, som for nylig lancerede Level 1.
- Fire mindre zoner i rød, gul, grøn og blå, der symboliserer de fire Oplevelseszoner for Læring Gennem Leg i LEGO House.
- Et dansk flag på toppen af LEGO House.

LEGOLAND Billund
Verdens første LEGOLAND park er gengivet med de mest genkendelige vartegn som Ridderborgen, Observationstårnet og bygninger fra Miniland.
Blandt detaljerne er:
- Dragen fra rutsjebanen, der snor sig mellem tårnene.
- Et miniaturetog, der refererer til Minilands klassiske forlystelser.
- En hilsen til LEGOLAND garderne i mikroskala.
- Indgangsportalen med “LEGOLAND Billund”.

LEGO Campus, Ole Kirks Hus og LEGO System Huset
Dette modul samler centrale steder i Billunds LEGO historie – fortid og nutid:
- LEGO Campus med grønne taghaver og en miniatureudgave af den store minifigur ved indgangen – her gengivet med en babyminifigur som en finurlig detalje.
- Ole Kirks Hus, det historiske hjem for LEGO grundlægger Ole Kirk Christiansen, som en reference til håndværk, kvalitet og omhu. Modellen afspejler bygningens arkitektur og de karakteristiske løver ved indgangen.
- LEGO System Huset (i dag LEGO Idea House), hvor LEGO System i Leg blev udviklet.
- Kornmarken-fabrikken med en lille gul LEGO lastbil og produktionsdetaljer, der peger på LEGO klodsens oprindelse.
Et rødt LEGO fly indgår også som en reference til LEGO flyvepladsen fra 1962, der senere blev til Billund Lufthavn.
Designet med omtanke – og plads til dig
Et diskret stiforløb binder de tre moduler sammen og refererer til Billund Playline, den lege-rute, der forbinder centrale LEGO oplevelser i byen.
Sættet giver desuden mulighed for at placere sin egen minifigur eller en familieduo i modellen, så hver udgave kan få et personligt præg.

Nyt LEGO House pas-cover
I forbindelse med lanceringen introducerer LEGO House et nyt pas-cover til LEGO passet. LEGO fans vil vide, at LEGO passet er en lille bog i passtørrelse, hvor man kan samle LEGO klistermærker og stempler, når man besøger LEGO butikker m.m. Coveret, der kun kan fås i LEGO House, har en guldfinish inspireret af den kreative ånd i LEGO House og det kan gemmes som et minde om besøget i Home of the Brick™.
Man kan få fingre i coveret i forbindelse med lanceringen af I ❤️ Billund. Herefter kan gæster, der besøger Oplevelseszonerne, hente coveret i LEGO Store i LEGO House ved fremvisning af et armbånd – men kun så længe lager haves.
Det gyldne cover er endnu et håndgribeligt minde om et besøg i Billund og en mulighed for at tage en del af LEGO House med sig hjem.

Mød designerne
I forbindelse med lanceringen af LEGO House Special Edition 2026-sættet I ❤️ Billund afholder LEGO House en række designersigneringer i Billund.
Designerne bag sættet kan man møde ved særskilte signeringer på LEGO Square den 6., 13. og 20. marts 2026 kl. 15.00–16.30. Det kræver ikke billet at deltage i signeringerne.
En LEGO souvenir – kun i Billund
Ligesom de øvrige LEGO House eksklusivsæt vil I ❤️ Billund udelukkende kunne købes i LEGO House Retail Store i Billund fra 1. marts 2026. I en begrænset periode vil sættet dog også være til salg i LEGOLAND Billund, der åbner 28. marts 2026.
Sættet indeholder et samlerhæfte med historisk information om Billund samt de bygninger og attraktioner, der indgår i modellen.
I ❤️ Billund er en del af LEGO House’ ambition om at formidle historierne, designet og den fortælling, der kendetegner LEGO leg.
Produktfakta
Navn: LEGO House Exclusive 2026 – I ❤️ Billund
Varenummer: 40507
Antal elementer: 1.404
Alder: 10+
Pris: 749 kr.
Sælges: Eksklusivt i LEGO House Retail Store, Billund. I en begrænset periode dog også i LEGOLAND Billund.
Sælges fra: 1. marts 2026
Læs mere på LEGOHouse.com
Notes til redaktionen:
- LEGO House ligger fem minutters kørsel fra Billund Lufthavn (BLL), der har direkte flyforbindelser fra bl.a. København (SAS). Kør i bil fra Vejle på 30 min., fra Aarhus og Odense på ca. 1 t. 20 min., og fra København på 3 t. 30 min.
- For presseforespørgsler, interviews eller yderligere information: media@legohouse.com
Nøgleord
Kontakter
Karsten Keinicke
karsten@fday.dkBilleder






Om LEGO House
LEGO® House i Billund – Home of the Brick™ – er et must-see for LEGO fans i alle aldre. Huset på 12.000 m² er fyldt med mere end 25 millioner LEGO klodser og skabt til at inspirere til kreativitet og nysgerrighed. Her kan gæster bygge, lege og opdage nye måder at bruge LEGO klodser på gennem medrivende oplevelser.
Her er alt fra sjove byggeaktiviteter og ikoniske modeller bygget med millioner af LEGO klodser til et LEGO vandfald, kæmpestore dyr og planter fordelt i farverige, interaktive zoner. Hver eneste kvadratmeter af LEGO House er designet til at fejre byggeglæden, nære fantasien og bringe mennesker tættere sammen igennem leg.
Følg pressemeddelelser fra LEGO House
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LEGO House
LEGO House® åbner LEGO Masters Academy Niveau 1: En ny byggeoplevelse med fokus på fællesskab, leg og kreativitet4.2.2026 13:05:24 CET | Pressemeddelelse
Det helt nye Niveau 1 er udviklet med gæsteoplevelsen for øje og inviterer familier og gæster i alle aldre til at udforske LEGO® leg gennem kreative byggeudfordringer med fokus på dyreliv.
LEGO House® åbner sæsonen med 'vilde dyr' og masser af indendørs oplevelser til vinterferien27.1.2026 14:25:28 CET | Pressemeddelelse
Den 29. januar åbner LEGO House med sæsontemaet “Vilde Dyr”. Huset er fyldt med alverdens dyr i naturlig størrelse bygget af LEGO klodser, kreative aktiviteter og masser af gode grunde til at tage turen til Billund, mens vi venter på foråret.
Et job, hvor leg er påkrævet: LEGO House® søger sæsonmedarbejdere23.1.2026 10:20:05 CET | Pressemeddelelse
Når LEGO House gør klar til sæsonen 2026, er fokus ikke kun på nye oplevelser for gæsterne, men også på at byde en ny gruppe sæsonkollegaer velkommen som en del af hverdagen i Home of the Brick
LEGO® House donerer unikt LEGO juletræ til Ungdommens Røde Kors’ juletræsauktion2.12.2025 12:59:52 CET | Pressemeddelelse
LEGO® House og administrerende direktør Kathrine Kirk Muff er inviteret til at pynte et juletræ til Ungdommens Røde Kors’ årlige juletræsauktion – og under træet lægger de samtidig en række særlige gaver og oplevelser.
Kreativ pause fra kulden: Tag familien med i LEGO Masters Academy – kun i LEGO® House25.11.2025 11:07:57 CET | Pressemeddelelse
Når temperaturen falder udenfor, bliver indendørsoplevelser et velkomment supplement til kælketure og røde næser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum