Dansk forsker: Kvinders risiko for stroke ved atrieflimren undervurderes
11.2.2026 06:00:00 CET | Aalborg Universitet | Pressemeddelelse
Nyeste europæiske retningslinjer har fjernet køn som risikofaktor for stroke ved atrieflimren. Ifølge dansk forsker hvilede beslutningen på et spinkelt datagrundlag og kan få alvorlige konsekvenser for håndteringen af kvinders behandling. Nu skal et nyt forskningsprojekt give mere præcise svar.

Atrieflimren er den hyppigste hjerterytmeforstyrrelse blandt personer over 65 år. Faktisk kan hver tredje af os forvente at blive ramt, og hvert år bliver over 20.000 nye tilfælde diagnosticeret.
Og det er langt fra ufarligt. Levetidsstudier har vist, at hver femte med atrieflimren bliver ramt af stroke, der er en fælles betegnelse for hjerneblødninger og blodpropper i hjernen. I årtier har forebyggelse af stroke derfor været centralt i behandlingen af atrieflimren.
Tidligere har forskning vist, at kvinder med atrieflimren har højere risiko for stroke end mænd og oftere rammes af mere alvorlige slagtilfælde. På den baggrund blev køn for 15 år siden indarbejdet i de europæiske risikoscorer. Alligevel valgte man i 2024 igen at fjerne køn.
Og det er problematisk. Det mener lektor Peter Brønnum Nielsen fra Klinisk Institut på Aalborg Universitet:
”Efter min vurdering har man ikke haft et tilstrækkeligt solidt datagrundlag til at fjerne køn som risikofaktor. Især ikke når nyere studier fortsat peger på en højere risiko for stroke blandt kvinder, og vi samtidig ved, hvor vigtig forebyggelse er.”
Med en bevilling på 3,2 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond vil Peter Brønnum Nielsen og kollegerne på Aalborg Universitet nu forsøge at give et mere præcist svar på, hvorfor forskellen mellem mænd og kvinder opstår, og om den bør have konsekvenser for behandlingen.
Er forskellen gemt i genetikken?
I det nye projekt vil forskerne undersøge, om kønsforskellen har genetiske forklaringer, eller om den i højere grad skyldes forskelle i behandling, præget af en historisk opfattelse af hjertekarsygdomme som en sygdom, der oftest rammer mænd.
For at komme tættere på et svar har Peter Brønnum Nielsen og kollegerne fået adgang til genetiske data, som kan kobles med omfattende registerdata. Dermed råder de over et sjældent datagrundlag, der kombinerer detaljerede sygdomsprofiler, behandlingshistorik og genetisk sekventering fra patienter med atrieflimren.
På den måde håber de at komme tættere på en egentlig kausal forståelse af forskellen mellem kønnene.
”Er det sådan, at kvinder med bestemte risikofaktorer er mere udsatte end mænd med de samme risikofaktorer? Mænd har jo også forhøjet blodtryk, diabetes og andre klassiske risikofaktorer – men slår de hårdere eller anderledes igennem hos kvinder?” siger Peter Brønnum Nielsen og slår fast, at han håber, at resultaterne på sigt kan føre til mere individualiseret behandling, alt afhængig af hvad resultaterne selvfølgelig viser.
”Hvis kvinder reelt har en dokumenteret højere risiko, så bør det naturlig afspejles i behandlingsvejledningerne. Ellers risikerer vi, at en hel patientgruppe systematisk underbehandles.”
Kontakter
Peter Brønnum NielsenLektor, Klinisk Institut, Aalborg Universitet
Tlf:2369 2836pbn@rn.dkNina HermansenJournalist, AAU Kommunikation og Public Affairs
Tlf:22940459ninah@adm.aau.dkFølg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Socialt udsatte rammes hårdest af oversvømmelser i Danmark9.10.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
En kortlægning fra Aalborg Universitet viser, at sårbare borgere er markant mere udsatte ved kystoversvømmelser og stormfloder. Kystsikring beskytter primært økonomiske værdier og infrastruktur men overser sociale konsekvenser.
Ikke alle har samme ret til at vise vrede8.10.2026 09:20:00 CEST | Pressemeddelelse
Køn og etnisk baggrund har betydning for, hvem der føler sig nødt til at holde vreden tilbage, og dermed også for, hvem der har mulighed for at reagere på uretfærdigheder. Det viser ny forskning fra Aalborg Universitet.
Ambulanceforbruget blandt ældre falder5.10.2026 09:53:48 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne bliver ældre, men antallet af ambulanceudrykninger pr. ældre borger falder. Det viser en analyse af tre millioner ambulanceudrykninger i Danmark. Årsagen bag bør undersøges yderligere, fastslår forskere.
Aalborg Universitet investerer i AI-kompetencer for alle undervisere1.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aalborg Universitet indfører som det første universitet i Danmark systematisk kompetenceudvikling som livslang læring for universitetets undervisere.
Aalborg Universitet er et af Europas bedste ingeniøruniversiteter28.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Igen er Aalborg Universitet (AAU) i toppen af europæiske ingeniøruniversiteter ifølge en internationalt anerkendt bedømmelsesinstitution.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum