Emballageafgift: Administrationen koster langt mere end selve afgiften
10.2.2026 08:20:54 CET | FødevareDanmark | Pressemeddelelse
Små og mellemstore fødevarevirksomheder bruger seks til syv gange flere ressourcer på at administrere den nye emballageafgift end på selve afgiften. Det vidner om et klart behov for forenkling, lyder det fra FødevareDanmark.

I december nedsatte miljøminister Magnus Heunicke et virksomhedsforum, der skal komme med forslag til, hvordan de administrative byrder og ressourceforbruget kan reduceres i forbindelse med implementeringen af producentansvaret for emballage.
Og det arbejde er nødvendigt og haster, lyder det nu fra brancheorganisationen FødevareDanmark, der repræsenterer et bredt udsnit af danske fødevarevirksomheder på tværs af hele værdikæden fra jord til bord.
- Det her er en af de udfordringer, der fylder mest hos vores medlemmer lige nu. Vi bakker op om intentionen bag afgiften og har egentlig heller ikke et problem med afgiftsstørrelsen. Problemet er implementeringen af afgiften, som er blevet så administrativt tung og bøvlet, at danske fødevarevirksomheder spilder uforholdsmæssigt mange ressourcer på bureaukrati frem for på deres kerneforretning, siger Leif Wilson Laustsen.
Ude af proportioner
Leif Wilson Laustsen fremhæver blandt andet en medlemsvirksomhed, der betaler beskedne 0,22 procent af sit overskud i emballageafgift, mens udgiften til at administrere ordningen er seks-syv gange større end selve afgiften. Samtidig kigger virksomheden ind i at skulle bruge et helt års overskud på et nyt IT-system, der kan håndtere ordningen.
- Det er fuldstændig ude af proportioner og viser, at den nuværende model for udvidet producentansvar er blevet unødigt bureaukratisk og ineffektiv. Når en virksomhed skal bruge markant flere penge på at administrere en afgift end på selve afgiften, er der noget grundlæggende galt, siger Leif Wilson Laustsen.
Rammer de små hårdest
Ifølge FødevareDanmark rammer afgiften særligt de små og mellemstore virksomheder, som ikke har den administrative kapacitet til at håndtere al den registrering, som følger med emballageafgiften på samme måde som store koncerner.
- Små virksomheder drukner i dokumentationskrav, mens de større aktører har flere administrative ressourcer til at håndtere kravene. Men alt i alt giver afgiften dyrere fødevarer, svækket konkurrenceevne og mindre tid til at udvikle gode fødevarer og arbejde med de genbrugsløsninger, der rent faktisk gavner miljøet, siger Leif Wilson Laustsen.
FødevareDanmark opfordrer derfor miljøministeren til at justere den nationale implementering, så ordningen bliver mere enkel og proportionel. Organisationen peger blandt andet på behovet for en bundgrænse for mindre virksomheder på 50 tons, en forenklet model for B2B-virksomheder eller alternativt én samlet opkrævning i værdikæden.
- Hvis politikerne vil have opbakning til producentansvaret, skal ordningen stå mål med indsatsen. Det giver ingen mening, at virksomheder bruger mere energi på at administrere emballage end på at reducere den, siger Leif Wilson Laustsen.
Nøgleord
Kontakter
Leif Wilson LaustsenDirektør i FødevareDanmark
Tlf:23 25 14 06leif@wlaustsen.dkOm FødevareDanmark
FødevareDanmark er brancheorganisation for fødevarevirksomheder på tværs af hele værdikæden fra jord til bord – fra slagtere, bagere samt oste- og fiskehandlere til producenter, grossister og slagterier.
FødevareDanmark repræsenterer blandt andet 90 procent af landets slagterier, som tilsammen står for 60 procent af alle danske svineslagtninger og 45 procent af alle danske kreaturslagtninger. Organisationen repræsenterer desuden primærproducenter i landbruget, da et stærkt dansk fødevareerhverv forudsætter et solidt råvaregrundlag og strategisk autonomi på fødevareområdet.
FødevareDanmarks medlemmer er drivkraften i dansk fødevareproduktion og madkultur og bidrager med kvalitet, faglighed, innovation og lokale arbejdspladser i både byer og landdistrikter. Organisationen varetager medlemmernes erhvervs- og branchepolitiske interesser og arbejder blandt andet for bedre rammevilkår for danske fødevarevirksomheder.
Følg pressemeddelelser fra FødevareDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FødevareDanmark
FødevareDanmark ansætter erfaren kvalitetsprofil3.7.2026 10:21:39 CEST | Pressemeddelelse
Tidligere koncernkvalitetschef i Delika Food Group, Anette Frølund, er tiltrådt en stilling som fødevarekonsulent hos brancheorganisationen FødevareDanmark.
FødevareDanmark: Supermarkederne skal tage større ansvar for dansk kød12.6.2026 09:35:14 CEST | Pressemeddelelse
FødevareDanmark opfordrer nu landets supermarkedskæder til at tage et større ansvar for at prioritere dansk kød. Opfordringen kommer, efter at nye tal viser, at importen af svine-, okse- og kyllingekød er næsten tredoblet siden årtusindskiftet.
Danmarks Fiskehandlere indgår ny aftale med FødevareDanmark10.6.2026 08:33:32 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Fiskehandlere og FødevareDanmark har indgået en ny treårig samarbejdsaftale. Dermed fortsætter fiskehandlerne som en del af Danmarks største branchefællesskab for specialfødevarehandlen.
Ny fødevarealliance advarer mod politisk pres på landbruget3.6.2026 12:18:49 CEST | Pressemeddelelse
Bekymringen over udviklingen i dansk landbrug breder sig nu til resten af fødevareerhvervet. Virksomheder på tværs af branchen frygter, at nye politiske indgreb vil koste arbejdspladser og investeringer. De har derfor samlet sig i Fødevarealliancen.
FødevareDanmark: Regeringen undervurderer betydningen af dansk landbrug3.6.2026 08:15:39 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens planer om lavere fødevaremoms og mindre bureaukrati får ros af FødevareDanmark. Til gengæld er brancheorganisationen dybt bekymret for regeringens kurs på landbrugsområdet, som risikerer at ramme hele fødevareklyngen hårdt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum