Fra Lada til elbiler: Ulriks Auto er med hele vejen
10.2.2026 07:00:00 CET | AutoMester Danmark | Pressemeddelelse
Efter mere end tre årtier i mekanikerfaget har Ulrik Rasmussen set udviklingen af bilparken fra nærmeste hold. “Dengang jeg startede, var der én ledning til motoren. I dag er det nærmere tusind,” fortæller han. Nu bliver værkstedet AutoMester E+ for bl.a. at håndtere endnu flere el- og hybridbiler

Da Ulrik Rasmussen blev udlært mekaniker, var det hos Lada. Det siger næsten alt om, hvor længe han har været i branchen. I dag, 24 år efter at han blev selvstændig på adressen uden for Holstebro, følger værkstedet helt med tiden. Det bliver nu AutoMester E+ og er derfor helt fremme, når det gælder el- og hybridbiler.
“Da jeg startede i sin tid, var der én ledning til motoren. I dag er det nærmere tusind,” beretter han og slår fast: “Det gør det lidt mere kompliceret i dag, så man skal passe på med at sige, at man altid bare kan blive mekaniker. Det er en lidt ærgerlig fordom.”
Selvom det ikke nødvendigvis er ligetil at få svendebrevet i hånden, var beslutningen om det til gengæld let for den nu 52-årige værkstedsejer.
“Jeg har altid vidst, at jeg ville være mekaniker. Min far var det, og det har nok bare smittet af. Jeg har rodet med knallerter, siden jeg var ti år. Og jeg fik lov til at lave lidt på min mors bil i garagen. Bremser og den slags. Hun var heldigvis ikke så sart,” griner han.
Flere fordele til kunderne
Dét, der startede som en interesse efter skole, er siden blevet hans levevej. Nysgerrigheden og ivrigheden efter at lære er dog lige så stor som dengang.
“Jeg har været på elbilskursus fire gange. Mine medarbejdere er også afsted flere gange om året,” beretter Ulrik Rasmussen. Han uddyber: “Udviklingen går vanvittigt stærkt, og man er nødt til at følge med. Men det er spændende, og jeg elsker udfordringen.”
Netop udviklingen er én af grundene til, at Ulriks Auto nu har fået nye skilte, nyt arbejdstøj og ny indpakning på lånebilerne. Værkstedet bliver nemlig AutoMester E+ for at kunne håndtere endnu flere el- og hybridbiler - og samtidig give flere fordele til kunderne.
“Mange går efter det grønne E+-mærke, og så følger der også ekstra kræs med. Og alle, der kommer her, får blandt andet adgang til en fordelsklub med masser af rabatter,” fortæller værkstedsejeren.
Derudover bliver der plantet et træ efter hvert serviceeftersyn, og når der foretages service efter forskrifterne, følger der vejhjælp med. Men der er også fordele ved det for værkstedet selv, afslører han:
“Først og fremmest så står AutoMester for grundighed og kvalitet. Det er den største kæde, der er styr på sagerne, og så kan jeg godt lide, at man står sammen med nogle andre i kædesamarbejdet.”
AutoMester består af knap 400 værksteder og har fem gange vundet prisen som Årets Værkstedskæde.
Faste kunder - og plads til flere trods myter og placering
Værkstedet, der i dag består af Ulrik Rasmussen, tre ansatte og en lærling, kan bryste sig af at have mange kunder, der har været med siden starten. Cirka halvdelen er erhvervskunder, og ellers tager de sig af alle typer biler uanset mærke, model og årgang. Men der er plads til endnu flere, siger Ulrik Rasmussen:
“Mange tror, at de er nødt til at køre til mærkeværkstederne, de første år efter de har købt ny bil. Typisk fordi sælgerne bilder dem ind, at garantien ellers ryger. Men det er heldigvis ikke rigtigt. Og det opdager de fleste heldigvis og kommer igen hos os.”
Og så er tanken også, at skiftet til AutoMester E+ skal få flere til at få øjnene op for, at hans værksted er værd at køre efter.
“Når jeg møder nye mennesker i byen, ved de ikke altid, at vi findes, fordi vi ligger fem kilometer uden for byen. Jeg vil jo gerne have, at de også kigger i vores retning,” indrømmer Ulrik Rasmussen og tilføjer: “Nu er der i hvert fald kommet nye skilte - så håber jeg, det hjælper på det.”
Nøgleord
Kontakter
Lena Britt PedersenMarketing ManagerAutoMester ApS
Tlf:+ 45 63 41 89 88lena.pedersen@automester.dkBilleder

Om AutoMester
AutoMester er Danmarks største værkstedskæde med næsten 400 værksteder. Den prisvindende kæde investerer i grønnere tiltag og nye teknologier, mens de tilbyder service og reparation af alle slags biler - uanset mærke, model og årgang. Fordi det skal være enkelt at være bilejer.
Følg pressemeddelelser fra AutoMester Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AutoMester Danmark
Efter 30 år: Nu gør han værkstedet klar til næste generation14.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tommy Negendahl har haft TN Auto i Ebeltoft i hele tre årtier. Nu bliver værkstedet AutoMester E+ - ikke for at ændre det hele, men for at sikre, at det kan fortsætte i familiens hænder på samme måde i fremtiden
Købte værksted over en øl - nu fremtidssikrer han det31.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Frank Christiansen har drevet Thyholm Auto siden 2005. Nu gør han det til AutoMester E+-værksted for at være klar til fremtiden og sætte endnu større fokus på de elbiler, der allerede har fyldt meget i forretningen de seneste år
Bo's Autoservice skifter hænder: Det bliver i familien26.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter mere end 25 år bag rattet giver Bo Hansen nu nøglerne til Bo's Autoservice videre til datteren, Pernille Borring. Generationsskiftet markerer en ny begyndelse med flere fordele som AutoMester E+-værksted - og alligevel er det, som det altid har været: “Det vigtigste er ordentlighed”
29-årig mekaniker overtager det gamle Auto Ekstra: Har længe været en drøm21.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Jesper Boisen overtager AutoMester-værkstedet på Nørretorv. Det bliver et værksted for alle typer biler - og hvor det vigtigste er sikkerhed og den gode relation. Det markeres med åbent hus, hvor byen er inviteret
“Han er en af vores egne”: Ny kædechef kommer selv fra værkstedsgulvet18.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Han er 48 år, far til tre og langt fra “den klassiske direktørtype”. Det mener han selv er en af sine største styrker, nu hvor han skal lede AutoMester med ca. 370 værksteder bag sig
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
