Danskerne downsizer på hundefronten
13.2.2026 06:00:00 CET | Agria Dyreforsikring | Pressemeddelelse
Antallet af nye hunde i Danmark faldt i 2025 til det laveste niveau i ti år. Ifølge en ny trendanalyse fra Agria Dyreforsikring handler det ikke om mindre kærlighed til hunde – men om valget af hunderace og en mindre fleksibel hverdag.

I 2025 blev der ifølge Dansk Hunderegister registreret 53.054 nye hunde, knap 10 procent færre end året før. Samtidig ses en tydelig bevægelse mod mindre og mellemstore hundetyper og et skifte i måden, danskerne vælger hund på.
– Hundekøb er i dag mere præget af hverdagsrealiteter end af impulser. Tid, økonomi, bolig, arbejdsliv og livsstil spiller en større rolle, og det afspejler sig tydeligt i både antal og type af hunde, siger Lotte Evers, hundeekspert og marketingchef hos Agria Dyreforsikring.
Efter coronaårenes ekstraordinært høje registreringstal har hundemarkedet fundet et lavere, men mere stabilt niveau, vurderer marketingchefen:
Flere er tilbage på arbejdspladsen, boligformer er blevet mere kompakte, og samtidig er det blevet markant dyrere at have hund: Udgifter til dyrlægebehandlinger er steget mere end den generelle inflation, og priser på foder og udstyr er også vokset siden 2020. Det gør hundehold til en større økonomisk beslutning end tidligere.
– Det betyder, at flere vælger en hund, der er mere overskuelig i størrelse og omkostninger, og derfor ser vi en forskydning mod de lidt mindre hunde; de er nemmere at have med til venner og familie, kræver ofte mindre plads, spiser mindre foder og lever generelt længere. Det virker til at være noget, der passer bedre til mange danskeres hverdag.
Pudlens skjulte popularitet
Selv om de mest populære racer fortsat tæller labrador retriever, golden retriever og bichon havanais, fylder blandingshunde stadig mere i det samlede billede. Udviklingen peger på en fortsat stor interesse for de krølpelsede små og mellemstore blandingshunde. I den bevægelse spiller pudlen en særlig rolle. Den klassiske pudel ligger højt på listen over danskernes favorithunde i 2025, men dens reelle indflydelse på de hunde, danskerne vælger, rækker langt videre, fordi dens egenskaber genfindes i mange af de mest udbredte blandingshunde:
- Pudlen gemmer sig bag mange af Danmarks allermest populære krydsninger. Når vi ser på tværs af registreringer og forsikringsdata, bliver det tydeligt, at mange i praksis vælger de pudelbaserede krydsninger ud fra en opfattelse af, at de er sundere og har et nuttet udtryk. Ønsket om en sund og social familiehund med et nuttet udseende bliver for mange lig med en “doodle” eller en “poo”. Hun understreger samtidig, at blandinger ikke automatisk er sundere end racehunde:
– Sundhed afhænger af ansvarligt avlsarbejde med sunde forældredyr – ikke af, hvilke racer hunden er en blanding af, siger Lotte Evers.
Et marked i balance
Ifølge Agria peger udviklingen mod et mere stabilt og forudsigeligt hundemarked i de kommende år.
- Antallet af nye hunde har fundet et lavere men mere bæredygtigt niveau, og antallet af nye hunde forventes at stabilisere sig med mindre og mellemstore hunde som de oftest foretrukne.
Med den nye dyrevelfærdslov er der kommet øget fokus på sundhed og avl hos en række hunderacer, hvor ekstreme træk kan give helbredsproblemer. Det understreger, at vi som helt almindelige hundeejere må se ud over størrelse, farve og udseende og i højere grad prioritere dokumenteret sundhed og ansvarlig avl, når vi vælger vores nye familiemedlem, vurderer hundeeksperten, som tilføjer:
- Udseendet spiller fortsat en væsentlig rolle i danskernes valg af hund. Den markante synlighed af krølpelsede hundetyper på sociale medier har bidraget til deres popularitet, og meget tyder på, at denne type hund er kommet for at blive, men fokus på dyrevelfærd, sundhed og ansvarlig avl er stadig langt vigtigere end pels og størrelse, vurderer Lotte Evers.
Samtidig håber marketingchefen, at købsbeslutningen i stigende grad bliver præget af overvejelser om, hvorvidt hunden realistisk passer ind i hverdagen:
- Min forhåbning er, at kommende hundeejere i endnu højere grad gør sig grundige overvejelser om, hvorvidt rammerne er på plads, før de byder et nyt familiemedlem velkommen. Det handler ikke kun om, hvilken hund man drømmer om, men om hvilken hund man reelt kan tilbyde et godt liv – med tid til aktivering, pleje og selskab og med økonomi til at tage ansvar hele hundens liv, siger Lotte Evers.
De 25 mest populære hunde i 2025
(ifølge Agria Dyreforsikring)
- Blandingshund
- Labrador retriever
- Bichon havanais
- Golden retriever
- Coton de tulear
- Cavalier king charles spaniel
- Schæferhund
- Cocker spaniel
- Shih tzu
- Dansk/svensk gårdhunde
- Fransk bulldog
- Border collie
- Staffordshire bull terrier
- Chihuahua
- Jack russell terrier
- West highland white terrier
- Cavapoo
- Cairn terrier
- Welsh corgi cardigan
- Shetland sheepdog
- Malteser
- Labradoodle
- Berner sennenhund
- Cockapoo
- Gravhund
Nøgleord
Kontakter
Anne OrholtKommunikationsrådgiverOrholt.dk
Tlf:28971907anne@orholt.dkLotte EversMarketingchefAgria Dyreforsikring
Tlf:2878 3270lotte.evers@agria.dkBilleder

Links
Om Agria Dyreforsikring
Agria Dyreforsikring er specialist i dyreforsikringer gennem mere end 130 år og skal, med specialistkundskab og engagement, udvikle og sælge tryghed for dyr og mennesker. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringer til heste, hunde, katte og andre smådyr som for eksempel gnavere, miniature grise, reptiler og racefugle. De fleste af virksomhedens medarbejdere er selv dyreejere, og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger er Agria med til at udvikle dyrehold, dyrehelbred og bidrager til veterinærmedicinsk forskning. Agria Dyreforsikring er en filial af Försäkringsaktiebolaget Agria (publ) (Agria Djurförsäkring). Ud over Danmark har Agria også virksomhed i Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Frankrig, Irland og England.
Følg pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Pas på hunden: Hugormen er vågnet1.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hugormen er netop kommet ud af dens vinterdvale, og fordi den stadig er sløv og derfor ikke flygter hurtigt, er risikoen for bid særligt høj lige nu – for både mennesker og hunde.
Pas på påskefarerne for hund og kat31.3.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Påskedagene nærmer sig med veldækkede påskeborde, påskepynt og forhåbentlig hyggelige stunder. Men det, der er en fornøjelse for os mennesker, kan hurtigt blive farligt for vores kæledyr. Nysgerrige snuder og legesyge poter kan nemlig føre til både uheld og dyrlægebesøg. Her får du gode råd til, hvordan du skaber en sikker påske for din firbenede ven.
Husk snoren på strandhunden27.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra og med 1. april skal hunden være i snor på stranden – og den regel gælder også, selv om du har verdens mest lydige hund, for når hunden har snuden i sporet, er ynglefugle og dyrebørn i risiko.
Alderen stiger hos vores firbenede venner25.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Flere og flere prioriterer sund kost, motion og får foretaget regelmæssige helbredstjek, hvilket har resulteret i forøget levetid blandt danskerne. Men samme tendens viser sig nu også at gælde for vores hunde. Se her hvilke hundetyper, der lever længst:
Hundens rolle i samfundet til debat23.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hunde fylder i stigende grad i det offentlige rum, og det kan skabe både nye muligheder og øget debat. Et nyt forskningsprojekt fra Göteborgs Universitet skal nu undersøge, hvordan vores syn på hunden har udviklet sig – og hvilken betydning hundeejerskab har for både fællesskab og samfund.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum