Aflytning af marsvin viser fødeforstyrrelser ved skibsstøj

Marsvin er små hvaler med et højt stofskifte og de spiser næsten konstant. Derfor kan reduceret fødesøgningsaktivitet have store konsekvenser.

Marsvinenes ”buzz-lyde” - korte klik-lyde de bruger, når de spiser og socialiserer - bliver næsten halveret i perioder med den travleste skibstrafik. Det viser et studie, som netop er blevet udgivet i det videnskabelige tidsskrift Marine Mammal Science.

"Vores resultater tyder på, at kronisk bådtrafik kan begrænse marsvins evne til at spise og socialisere effektivt i vigtige kystnære levesteder," siger Jonas Teilmann, professor på Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet, der var projektleder på studiet.

Lyttestation i Lillebælt
Forskerne har brugt lyttestationen, der blev udlagt ved Middelfart i Lillebælt i 2017, til at kortlægge marsvinelyde og skibstrafik.

Lyttestationen består af to hydrofoner til at optage lyde fra henholdsvis marsvin og støj fra skibe, undervandskameraer og en AIS-modtager, der indsamler positioner og hastighed for primært større skibe der sejler gennem Lillebælt.

Marsvinenes fødesøgning faldt mest markant i løbet af sommerens dagtimer, hvor der både er flest marsvin i Lillebælt og flest skibe der sejler gennem Lillebælt.

"Når der ikke var nogen fartøjer til stede, steg marsvineaktiviteten. Vi ved fra andre studier, at forstyrrelse af fødesøgning kan påvirke marsvins sundhed og kropskondition og i sidste ende reproduktion og overlevelse”, siger Jonas Teilmann

Marsvin kan ikke bare flytte
Forskerne mener derfor, at bevaringsforanstaltninger som reduceret bådhastighed kunne sænke støjen og hjælpe med at beskytte marsvinene.

"Selvom vi ikke direkte vurderede indvirkningen af bådtrafik på marsvinepopulationen, vil den forstyrrelse, vi fandt, sandsynligvis også påvirke deres evne til at klare andre miljømæssige stressfaktorer, som f.eks. forurening og fødemangel.

"Det er også vigtigt at bemærke, at marsvin ikke bare kan flytte et andet sted hen – da andre områder ofte ikke vil have de rigtige livsbetingelser eller allerede er optaget af andre marsvin."

Et gennemsnit på ca. 4.500 større fartøjer sejler hvert år gennem Lillebælt, som er en vigtig sejlrute mellem Østersøen og Kattegat. Desuden er Lillebælt et yndet mål for lystsejlere.

Marsvinene i Lillebælt er en del af den såkaldte ”Bælthavspopulation”, der har været kraftigt faldende i de sidste 20 år formentlig på grund af det ødelagte havmiljø i de indre danske farvande og en høj bifangst hvor marsvin drukner i fiskernes garn.

Fremtidens forvaltning af havstøj
Dette studie bidrager til den voksende forståelse af, hvordan undervandsstøj og den stigende skibstrafik påvirker vores miljø og især en støjfølsom art som marsvinet.

”Vores håb er, at resultaterne af dette studie vil blive brugt i fremtidig forvaltning af antallet af fartøjer, hvor hurtigt man må sejle og skibes udbredelse i beskyttede områder”, siger Jonas Teilmann.

Studiet blev udført af Aarhus Universitet i samarbejde med engelske partnere fra University of Exeter og industripartneren Seiche Limited. Projektet er en del af Bælt i Balance, der ledes af Naturpark Lillebælt og finansieres af Velux Fonden.

Artiklen er netop udgivet i tidsskriftet Marine Mammal Science med titlen: "Seasonal and diurnal patterns of harbor porpoise (Phocoena phocoena) behavior and the disruptive effects of vessel presence in a high-traffic coastal habitat".

Link: DOI: 10.111/mms.70123

For yderligere oplysninger, kontakt venligst Aarhus Universitet, institut for Ecoscience ved professor Jonas Teilmann på  jte@ecos.au.dk eller tlf. 21424291.