Fra poolkanten til padelbanen: Danskerne træner på ferien
9.2.2026 14:19:58 CET | Apollo Rejser | Pressemeddelelse
Næsten halvdelen af danskerne (48%) kan tænke sig at tage på træningsrejse eller bo på sportshotel under ferien. Hovedmotiverne er egentid, at holde formen og socialt samvær, viser en ny undersøgelse fra Apollo Rejser.

Træningsrejser er ikke længere et nicheprodukt for de mest interesserede. I Apollos nordiske undersøgelse* fra januar 2026 svarer 48 procent af danskerne, at de kunne tænke sig at tage på træningsrejse eller tilbringe ferien på et sportshotel.
– Vi har set denne trend vokse over flere år: danskerne ønsker ikke kun at slappe af på ferien, men også at kombinere ferie med aktivitet, sociale oplevelser og tid til sig selv. Træningsrejser er blevet en populær måde at gøre netop det på, siger Glenn Bisgaard, salgsdirektør hos Apollo Rejser.
Ferie på egne præmisser
For danskerne handler træningsrejser først og fremmest om egentid (32,7%) og at holde formen (29%). Samtidig skiller danskerne sig ud i Norden, da 28,4% fremhæver det sociale som en vigtig motivationsfaktor. 11% ønsker at rejse alene.
– Mange danskere ser træningsrejser som en mulighed for at fortsætte gode vaner, udfordre sig selv fysisk og nyde både egentid og fællesskab, siger Bisgaard
Næsten 30% af danskerne oplyser, at de er mere aktive på ferien end derhjemme.
Egentid, venner og familie
Træningsrejserne opfylder forskellige behov: 11% vil rejse alene, 16,7% foretrækker venner, mens 20% vil tage familien med.
– Sportshotellerne bliver i stigende grad et sted, hvor både sociale oplevelser og egentid kan kombineres. Her kan alle dyrke deres interesser og samtidig nyde kvalitetstid sammen – ved poolen, på stranden eller på padelbanen efter middag, siger Daniel Giray, sportschef hos Apollo Rejser.
Kvinder former træningsferien
Også kvinderne står for en markant del af udviklingen. Apollos egne salgstal viser nemlig, at hele 7 ud af 10, som holdt ferie på et af rejsearrangørens sportshoteller i 2025, var kvinder. Samtidig udgør kvinderne næsten 80 procent af deltagerne på rejsearrangørens rene træningsrejser.
– Træningsrejser handler i stigende grad om at finde noget; et fællesskab, ny energi eller tid til sig selv, og kvinderne er helt klart de, som går forrest, siger Giray.
For at følge udviklingen har Apollo Sports øget antallet af kvindelige gæsteinstruktører med over 30 procent i 2025, samtidig som udbuddet af træningsrejser særligt tilpasset kvinder øges med 15 procent i år.
Nøgle-tal fra undersøgelsen
-
48% af danskerne kan tænke sig en træningsrejse eller at bo på et sportshotel
-
32,7% motiveres af egentid
-
29% motiveres af at holde formen
-
28,4% motiveres af socialt samvær
-
11% ønsker at rejse alene
-
16,7% vil rejse med venner
-
20% vil rejse med familien
-
Næsten 30% er mere aktive på ferien end derhjemme
*Undersøgelsen er gennemført af Inqvita på vegne af Apollo i januar 2026 og omfattede i alt 4 180 respondenter i Norden, heraf over 1 000 i Danmark.
Nøgleord
Kontakter
Glenn Bisgaard
glenn.bisgaard@apollorejser.dkBilleder
Om Apollo Rejser
Apollo Rejser er en af Nordens førende rejsearrangører med en million rejsende om året. Vi arrangerer traditionelle pakkerejser, træningsrejser, cruise, storbyferier og fleksible pakkerejser, hvor du selv vælger rejsemål, rejselængde og hotel. Sammen med specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtrabel samt træningsresortet Playitas er Apollo en del af DER Tour Nordic AB. Vi arbejder aktivt med bæredygtige rejser og har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på Apollorejser.dk.
Følg pressemeddelelser fra Apollo Rejser
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Apollo Rejser
Hver tredje dansker har oplevet eller jagtet kærligheden på ferien17.7.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerferien byder ikke kun på sol, strand og lange middage – den skaber også kærlighedshistorier.
Apollo åbner sportshotel i Thailand1.7.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Apollo fortsætter udviklingen af aktive feriekoncepter og lancerer nu Varana – The Wellcation Experience i Krabi, Thailand. Hotellet er målrettet rejsende, der ønsker at kombinere træning, velvære og restitution i tropiske omgivelser.
Hver fjerde danske mand springer solcremen over29.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Solcremen har fået fast plads i mange danske strandtasker, men mændene halter stadig efter. Det viser en ny landsdækkende undersøgelse gennemført af Apollo.
Nyhed: Apollo lancerer ny direkterute fra Aarhus23.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra kridhvide strande og idylliske kystbyer til spektakulære bjerglandskaber og den albanske riviera. Næste sommer får rejsende fra Aarhus adgang til et helt ferieunivers, når Apollo åbner en ny direkte rute til Ioannina i Grækenland.
Danskerne slipper sig mest løs i ferien22.6.2026 08:33:40 CEST | Pressemeddelelse
De bliver mere spontane, siger oftere ja til et ekstra glas vin – og topper den nordiske statistik, når det gælder lysten til at slippe tøjlerne. Det viser en ny landsdækkende undersøgelse gennemført af Apollo.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



