Nye tal: Færre offentlige udbud – men projekterne er 38% større

Antallet af offentlige udbud i Danmark er faldet markant siden 2020. Samtidig er hvert enkelt udbud blevet væsentligt større. Nye tal viser, at den gennemsnitlige projektværdi for et udbud er steget med 38 % på fem år – fra 73 mio. kr. i 2020 til 101 mio. kr. i 2025.

I samme periode er antallet af offentlige udbud faldet fra 435 til omkring 389 årligt. Alligevel investerer det offentlige samlet set mere. Den samlede udbudsværdi er steget fra 31,9 mia. kr. i 2020 til 39,2 mia. kr. i 2025 – fordelt på færre, men større projekter.

Tallene i overblik

2020: 435 udbud til en samlet værdi af 31,9 mia. kr. (gennemsnit: 73 mio. kr.)

2021: 355 udbud til en samlet værdi 25,7 mia. kr. (gennemsnit: 72 mio. kr.)

2022: 386 udbud til en samlet værdi 30 mia. kr. (gennemsnit: 78 mio. kr.)

2023: 417 udbud til en samlet værdi af 43,7 mia. kr. (gennemsnit 105 mio. kr.)

2024: 381 udbud til en samlet værdi af 38,9 mia. kr. (gennemsnit: 102 mio. kr.)

2025: 389 udbud til en samlet værdi 39,2 mia. kr. (gennemsnit: 101 mio. kr.)

*Værdien af rammeaftaler er ikke indregnet.

Et vendepunkt i 2023

Der er et før og efter 2023, hvor de offentlige byggeinvesteringer nåede et rekordhøjt niveau på 43,7 mia. kr. fordelt på 417 udbud. Siden da har antallet af udbud stabiliseret, mens prisniveauet er forblevet på et markant højere niveau. Prisstigningen i 2023 skyldes især de store fjernvarmeinvesteringer efter krigen i Ukraine.

”Projektværdierne er ikke faldet tilbage. De har stabiliseret sig på et nyt, højere leje, og det ændrer spillereglerne for tilbudsgiverne”, siger Rasmus Schulian, senioranalytiker hos Hubexo.

Udover krigen i Ukraine hænger udviklingen også tæt sammen med energikrise og inflation, som skabte stigende byggeomkostninger, flaskehalse på materialer og mangel på arbejdskraft i dele af byggeriet, hvilket forplantede sig i de offentlige udbud i de efterfølgende år.

Samme tendens ses i hele byggeriet. Antallet af igangsatte bygge- og anlægsprojekter er faldet fra 5.023 i 2020 til 3.501 i 2025. Det betyder, at konkurrencen koncentreres om færre projekter, og at hvert udbud får større strategisk betydning for tilbudsgivere.

Konsolidering i byggebranchen

Forskydningen mod større projekter hænger også sammen med: større infrastruktur-projekter (Femern forbindelsen, Varmeplan 2030, Infrastruktur 2035) og stigende byggekompleksitet (grøn omstilling, skærpede miljøkrav, herunder nye LCA-krav i 2025).

”Når udbuddene bliver færre og større, er det ikke nok at reagere, når udbuddet offentliggøres. Adgang til tidlig indsigt og et klart pipeline-overblik bliver afgørende for at kunne positionere sig rigtigt”, afslutter Rasmus.

Udviklingen har generelt ændret konkurrencesituationen og gjort timing til et afgørende konkurrenceparameter. Det handler ikke om at byde på flere udbud, men om at ramme de rigtige på det rigtige tidspunkt og vælge den rette strategi baseret på reel markedsindsigt.

Èn vækstmotor driver udviklingen

Offentlige udbud udbydes af tre grupper: offentlige bygherrer, almene bygherrer og øvrige bygherrer, herunder forsyningsselskaber og offentligt ejede selskaber.

Den markante vækst kommer fra de øvrige bygherrer. Deres samlede investeringer er steget fra 11,6 mia. kr. i 2020 til 20,3 mia. kr. – med et rekordår i 2023 på 21,9 mia. kr. Værdien af forsyningsselskabernes og de øvrige udbudspligtige bygherrer blev mere end fordoblet fra 2022 til 2023 – og gennemsnitsværdien er høj.

De almene bygherrer har været udfordret af høje byggeomkostninger, men Grøn Boligaftale, vedtaget i 2020, satte skub i flere store renoveringsprojekter. Det aftog dog udbudsmæssigt i 2025. De offentlige bygherrer stiger frem mod 2024 som følge af Infrastruktur 2035 (veje og jernbaner) med en værdi på 14,3 mia. kr. i 2024 fordelt på 208 udbud.