Alm. Brand: 358 bilister har fået hjælp på under et døgn
6.2.2026 17:06:04 CET | Alm. Brand Group | Pressemeddelelse
Glatte veje, frostgrader og vinterføre har det seneste døgn givet store udfordringer for mange bilister landet over. Langt størstedelen af assistancerne har handlet om biler, der ikke kunne komme videre i det glatte føre.

Alm. Brand Group har i samarbejde med deres samarbejdspartner SOS Dansk Autohjælp hjulpet i alt 358 bilister, der har haft brug for hjælp på grund af vintervejret siden torsdag eftermiddag.
”Status fredag eftermiddag er, at vi sammen med vores samarbejdspartner SOS Dansk autohjælp har haft rygende travlt med at hjælpe nødstedte bilister. Det vi særligt ser, er fritrækninger, bugseringer og starthjælp som står for 8 ud af 10 assistancer, vi har udført siden torsdag eftermiddag,” siger Christian Johansen, direktør for Motor i Alm Brand Group.
Det store antal henvendelser vidner om, at vintervejret er meget usædvanligt, og særligt hovedstadsområdet er blevet ramt af de massive mængder sne.
”Det voldsomme vintervejr har givet nogle usædvanligt travle dage. Fredag har vi haft 50 pct. flere assistancer end på normal fredag,” siger Christian Johansen og fortsætter:
”Vores vigtigste opgave er at få danskerne sikkert frem eller hjælpe dem hurtigt videre, hvis uheldet er ude. Der kan opstå ventetid, da der sker mange uheld på vejene. Derfor skal du sørge for at have tæpper, mad og drikke med i bilen.”
Det voldsomme vintervejr falder sammen med starten på vinterferien, hvor der traditionelt er ekstra mange trafikanter på vejene.
“Når mange danskere er på vej på ferie eller rejser på tværs gennem landet samtidig med masser af sne og glatte veje, stiger risikoen for farlige situationer. Derfor er det vigtigt at være ekstra agtpågivende og tage højde for, at der er flere trafikanter end normalt,” siger Christian Johansen.
Alm. Brand Group aktiverede onsdag sit vinterberedskab og sendte SMS’er til 190.000 kunder i stort set hele landet med konkrete råd om at sikre sig bedst muligt forud for den varslede snestorm og det kraftige snefald torsdag
Direktøren oplyser også, at koncernens kundecenter er bemandet til at håndtere både skadesanmeldelser og spørgsmål om dækning, og der er taget højde for et øget pres i forbindelse med det voldsomme vintervejr.
Gode råd:
- Tænk dig godt om, når du kører og sænk farten.
- Sørg for at have mad og drikke med i bilen
- Hver forberedt med tæpper i bilen, skovl samt en opladt mobiltelefon
- Medbring varmt tøj, sko og handsker
- Medbring slæbetov og sneskovl, hvis du skulle køre fast
- Medbring startkabler, værktøj, stik
- Stå tidligere op end normalt og kom afsted i god tid, så du ikke behøver at presse farten på vejen
- Hav nummeret på Vejhjælp
Kontakter
Mikkel Luplau SchmidtPressechefAlm. Brand Group
Tlf:35473501abmilp@almbrand.dkOm Alm. Brand Group
Alm. Brand Group er en af Danmarks største forsikringskoncerner med 800.000 kunder. Vi består af fire brands Alm. Brand, Codan, Privatsikring og Erhvervssikring.
Sammen har vi flere hundrede års erfaring med at tage vare på danskerne og deres behov for at være godt og ordentligt forsikrede, og vi leverer forsikringer til privatkunder, landbrug og virksomheder i alle størrelser.
Se Alm. Brand Forsikrings nyhedsrum
Se Codan Forsikrings nyhedsrum
Følg pressemeddelelser fra Alm. Brand Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alm. Brand Group
Alm. Brand Group tilbyder ekstraordinær hjælp til kunder i Mellemøsten1.3.2026 19:36:08 CET | Pressemeddelelse
Forsikringskoncernen Alm. Brand Group har iværksat ekstraordinære tiltag for at hjælpe kunder, der opholder sig i berørte områder i Mellemøsten.
Alm. Brand Group ansætter ny brand- og marketingdirektør27.2.2026 08:00:12 CET | Pressemeddelelse
Jacob Weinreich, en erfaren profil inden for brand- og marketing, tiltræder som ny CMO i Alm. Brand Group fra april 2026.
Alm. Brand: 166 danskere har fået assistance under snestorm torsdag5.2.2026 20:30:26 CET | Pressemeddelelse
Snestorm og snefygning har torsdag ramt store dele af landet og skabt særdeles vanskelige kørselsforhold. Hos Alm. Brand og deres samarbejdspartner SOS Dansk Autohjælp har vintervejret givet en travl – men forventelig – dag på vejene.
Alm. Brand Group henter ny økonomidirektør til nyoprettet stilling5.2.2026 10:05:41 CET | Pressemeddelelse
Alm. Brand Group henter profil til nyoprettet stilling som økonomidirektør. Det sker i skikkelse af Kim Borau, som kommer fra Danske Bank. Han starter 2. marts 2026 og bliver en del af ledelsen i Finance & Portfolio.
Privatsikring sikrer kunders betalinger på boliglån3.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Privatsikring, der er en del af Alm. Brand Group, lancerer ny forsikring til kunder, der får svært ved at betale ydelsen på deres boliglån, hvis de mister deres indtægt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum