Gridturn får europæisk tech-grant for banebrydende løsning til genbrug af elbilbatterier
12.2.2026 08:45:00 CET | Energy Cluster Denmark | Pressemeddelelse
1.107 kvindelige tech-iværksættere har søgt om at modtage det prestigefyldte Women TechEU-grant.
Kun 40 startups nåede gennem nåleøjet – Louise Witt Sengeløv fra den danske deep tech-virksomhed Gridturn er en af dem.

Den danske startupvirksomhed Gridturn, som forlænger levetiden på udtjente elbilbatterier ved at omdanne dem til certificerede batterienergilagringssystemer (BESS), er blevet tildelt 75.000 EUR. i støtte fra Women TechEU-programmet.
Støtten gives til kvindeligt ledede europæiske teknologivirksomheder med potentiale til at levere markant innovation og bæredygtig omstilling – og netop den kombination gør Gridturn CEO Louise Witt Sengeløv glad:
”Der er bestemt ikke kø til dametoilettet, når man er til energirelaterede konferencer! Der er få kvinder i tech, men det er bare en barriere, der er ekstra motiverende at bryde igennem. Støtten er en dejlig anerkendelse og meget inspirerende for det videre arbejde,” siger hun.
Udfordre status quo
Gridturns løsning reducerer spild og behovet for nye materialer. Det er der brug for:
”40 procent af verdens konflikter siden 1960’erne er relateret til kampen om råmaterialer. 90 procent af vores biodiversitetstab er relateret til råstofudvinding, og vi genanvender alt for lidt. I Europa er vi på 12 procents cirkularitet, i Danmark er vi helt nede på 4%. Det skal vi lykkes med at ændre,” siger hun:
”Samtidig er det vigtigt, at vi gør det økonomisk bæredygtigt. Og ja, det kan godt være, det er svært, men vi er nødt til at gøre det bedre og udfordre status quo,” siger hun.
Gridturns løsning er at levetidsforlænge elbilbatterier, så de også har værdi, når de ikke længere er egnede til elbiler:
”Rækkevidden er afgørende på et bilbatteri, og derfor er en reduktion til 80 eller 85 procent kapacitet reelt med til at pensionere batteriet. Men selv med 80 procent kapacitet kan batteriet sagtens fungere og bringe værdi, hvis man placerer det i en anden kontekst. Batterierne vil have det rigtig godt i vores system. Det ideelle seniorliv,” siger hun.
Fra affald til infrastruktur
Gridturn genanvender batterierne til batteri-energilagringssystemer (BESS), der integreres med eksisterende energiløsninger og hjælper med at optimere forbrug og balancere elnettet.
Det er der en markant CO₂-besparelse i, og cirkulariteten er optimal: Man gør affald til energiinfrastruktur.
Gridturn går nu på markedet med en certificeret og skalérbar produktlinje. En markant udvikling for en startup, som har været en del af Beyond Beta-acceleratorforløbet i Energy Cluster Denmark.
“Vi står med en nøgle til Europas fremtidige energiselvstændighed. Ved at genbruge batterier skaber vi en løsning, der både er grønnere, integrerbar og økonomisk bæredygtig. Jeg håber samtidig, at vores rejse kan inspirere flere kvinder til at starte deep tech-virksomheder – mine to døtre er en stor del af motivationen for at gå forrest i den udvikling,” siger Louise Witt Sengeløv.
Udover finansieringen får Gridturn adgang til et europæisk mentor- og accelerationsprogram, der skal styrke forretning, teknologi og skalering.
Kontakter
Jonas Nørholm LarsenEnergy Cluster Denmark
Tlf:+4521224304jnl@energycluster.dkOm Energy Cluster Denmark:
Energy Cluster Denmark arbejder med innovative løsninger til det globale energisystem.
Som klyngeorganisation for hele energisektoren er Energy Cluster Denmark den neutrale platform for innovative partnerskaber i udviklings- og demonstrationsprojekter, der reducerer klodens CO2-udledning og øger energisektorens konkurrencekraft.
Energy Cluster Denmark har mere end 500 medlemmer, der er små og store virksomheder, videninstitutioner, forsyningsselskaber, offentlige myndigheder og andre, der vil gøre en grøn forskel gennem effektfulde innovationsprojekter.
Følg pressemeddelelser fra Energy Cluster Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energy Cluster Denmark
Grønt akademi åbner dørene til dansk-indisk innovation10.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske energivirksomheder skal i et nyt forløb dele deres kompetencer indenfor grøn energi med indiske ingeniører. Samtidig får de udvalgte virksomheder et unikt indblik i det indiske marked for innoative, klimavenlige løsninger.
Energy Cluster Denmark søger 200 mio. kroner til sikre, klimavenlige energiløsninger8.9.2026 10:00:05 CEST | Pressemeddelelse
13 projektansøgninger med et samlet budget på mere end 327 mio. kroner skal være med til at udvikle fremtidens energiteknologier. Energy Cluster Denmark har bidraget til ansøgningerne, som tilsammen søger næsten 200 mio. kroner i støtte fra EUDP.
Kunstig intelligens og realtidsdata sparer energi i Brønderslevs fjernvarmenet31.8.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Med realtidsdata, digital tvilling og AI-baseret trykstyring har RACE-projektet vist, hvordan fjernvarmen kan drives mere præcist. I Brønderslev Forsyning har løsningen forbedret energiudnyttelsen, reduceret energiforbruget og leveret mere stabil varme til forbrugerne.
Millionprojekt skal undersøge potentialet for CO₂-fangst direkte fra luften og produktion af grønne brændsler i Varde-området20.8.2026 11:06:46 CEST | Pressemeddelelse
Fonden for Retfærdig Omstilling investerer 15 mio. kroner i et nyt innovationsprojekt, der skal undersøge, hvordan CO₂-fangst direkte fra luften (DAC), grøn energi, biogas og Power-to-X kan tænkes sammen i Nybro ved Varde.
Grønt alternativ til dieselgeneratorer rykker tættere på markedet18.8.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny type generator baseret på brændselscelleteknologi er på vej til markedet og kan blive et grønt alternativ til dieselgeneratorer. Med høj fleksibilitet, markant lavere CO₂‑udledning og drift på grøn metanol, peger løsningen mod en mere bæredygtig måde at levere midlertidig strøm, både til byggepladser, events og andre steder med begrænset eller uden adgang til elnettet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum