Nemlig styrker øko-andelen trods pres i markedet
6.2.2026 05:00:00 CET | Nemlig.com | Pressemeddelelse
Mens salget af økologiske varer generelt er faldet i den danske dagligvarebranche, går online-supermarkedet nemlig mod strømmen og øger sin økologiprocent fra 22,8 procent i 2024 til 23,8 procent i 2025. Dermed fastholder nemlig positionen som den dagligvareaktør i Danmark med den højeste andel af økologi i salget for andet år i træk.
Branchetal viser, at den samlede mængde økologiske varer, danskerne køber, er faldet i 2025, og at økologi-omsætningen i stigende grad drives af højere priser frem for øget volumen. Hos nemlig er udviklingen den modsatte.
“Det er bemærkelsesværdigt, at vi øger vores økologiprocent i et marked, hvor den samlede øko-andel enten står stille eller falder. For os handler det om at gøre økologi til et hverdagsvalg. Både gennem et bredt sortiment og ved at have fokus på gode hverdagspriser, også på økologiske varer,” siger Cathrina Dybdahl, ESG- og Kommunikationsdirektør i nemlig.
Ifølge Cathrina Dybdahl viser udviklingen, at mange fortsat gerne vil vælge økologisk, hvis pris og tilgængelighed hænger sammen. Nemlig har Danmarks største økologiske sortiment på både kød og frugt & grønt, hvilket sammen med en målrettet prisstrategi vinder indpas hos kunerne:
“Vi ved, at pris betyder meget i hverdagen. Derfor arbejder vi målrettet med at sikre konkurrencedygtige priser på økologi, så flere har mulighed for at vælge det oftere,” siger hun.
Efter Irmas lukning har nemlig indtaget en klar førsteplads blandt dagligvarekæder målt på andelen af økologiske varer, en position virksomheden nu både fastholder og udbygger. Undersøgelsen af dagligvarekæderne gennemføres af Økologisk Landsforening.
Kontakter
Cathrina DybdahlESG- og Kommunikationsdirektør
Tlf:51767292cdy@nemlig.comOm nemlig
nemlig er Danmarks største onlinesupermarked, der hver dag leverer dagligvarer og måltidskasser direkte til døren for tusindvis af danskere. Mere end 4 ud af 5 husstande kan i dag modtage dagligvarer og måltidskasser fra nemlig.
Med over 9.500 unikke varenumre og et stort sortiment af økologi tilbyder nemlig et bredt udvalg af dagligvarer til hverdagen, og med over 25 unikke gård- og specialbutikker er det også muligt at finde delikatesser fra bl.a. Slagter Lund, Lagkaghuset, A.C. Perch’s Thehandel og mange flere på nemlig.com.
På nemlig.com finder du også dagligvarer til den helt rigtige pris.Hver uge prismatcher nemlig mere end 1500 varer mod Rema 1000. Det er med til at gøre nemlig til Danmarks billigste onlinesupermarked, og nemlig har vundet førstepladsen i to pristjek blandt landets onlinesupermarkeder foretaget af BT i 2025.
----
Intervare A/S har mere end 25 års erfaring med levering af dagligvarer til visiterede borgere. Vi samarbejder pt. med mere end 40 kommuner landet over og servicerer 8.000 borgere hver uge. Intervare A/S er moderselskab til nemlig.
Følg pressemeddelelser fra Nemlig.com
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nemlig.com
nemlig bygger nyt varehus for at gøre online dagligvarer billigere20.8.2026 12:01:30 CEST | Pressemeddelelse
nemlig investerer et trecifret millionbeløb i et nyt automatiseret varehus. Målet er at gøre det billigere og nemmere for danskerne at købe deres dagligvarer online og få dem leveret direkte til døren.
Ét kølerum til hele Danmark: Nu vil nemlig forklare, hvorfor levering ikke gør dagligvarerne dyrere10.8.2026 13:40:43 CEST | Pressemeddelelse
De fleste tænker på varevognen. nemlig peger på, at den største forskel ligger længe før varerne kommer ud at køre.
Den klassiske købmandsleg er tilbage – denne gang med et godt formål4.8.2026 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
nemlig og Folkekirkens Nødhjælp inviterer familier til at finde forklæder, kager og gammelt legetøj frem og bruge nogle hyggelige timer sammen.
Tilbagekaldelse af Oksekebab (forstegt) 400 g/frost3.7.2026 15:26:41 CEST | Pressemeddelelse
Vare: Oksekebab (forstegt) fra producenten Heat´n Eat, 400 g. fra frost. Varen er solgt hos nemlig i perioden 2025-nu. Tilbagekaldelsen gælder alle produkter, hvor sidste anvendelsesdato ligger før d. 12/10/2027.
Slut med turbokyllinger: nemlig har fjernet dem fra hylderne1.6.2026 08:48:32 CEST | Pressemeddelelse
Tidligere i år offentliggjorde nemlig en målsætning om at udfase hurtigvoksende kyllinger fra sortimentet inden udgangen af 2026. Nu er målsætningen allerede indfriet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum