LOVE SHOP ANNONCERER KONCERT I VEGA
6.2.2026 10:00:00 CET | Live Nation Denmark ApS | Pressemeddelelse
Københavner-bandet udvider DK-touren og vender hjem til VEGA.

Efter en succesfuld udsolgt koncert i Falkonersalen i december sidste år, vender Love Shop nu, for første gang i mere end 2 år, hjem til det københavnske spillested.
I efteråret udsendte Love Shop albummet I Love You, Goodbye, som indeholder nogle af Unmacks hidtil mest personlige, reflekterende og kærlighedsåbne sange.
Albummet høstede 5 hjerter af Kim Skotte i Politiken og 5 stjerner i Jyllands-Posten. Den efterfølgende koncert i Falkonersalen fik flere flotte anmeldelser. Blandt andet en anmeldelse i POV med overskriften: ”Love Shop i ny inkarnation har aldrig været stærkere”
Legendariske Love Shop har gennem snart en halv menneskealder præget dansk musik med guldrandede toner og knejsende, uimodståelig poppoesi. Politiken har da også netop kåret ‘En Nat Bliver Det Sommer’ som en af de ti bedste danske sange nogensinde. Vi taler om et kompromisløst band, der altid har gjort tingene på sin egen måde og insisteret på fremadskuende og tidsrelevant musik gennem en sjælden disciplineret regelmæssighed af stærke udgivelser.
Der er lagt op til endnu en aften med storhed den 2. september, når Love Shop træder ind på scenen med følgende line-up:
Jens Unmack (vokal)
Mikkel Damgaard (keys)
Thomas Duus (trommer)
Nis Tyrrestrup (bas)
BILLETINFORMATION
- Billetpris/gebyr: 375 kr. (45). Dertil lægges et ordregebyr på 10 kr. pr. transaktion.
- Billetsalg starter fredag d. 6. februar 2026 kl. 10:00 via livenation.dk og ticketmaster.dk
- Mobile-only billetter
- Begrænsning på 10 billetter pr. køb.
OM LOVE SHOP
Love Shop er det særlige københavnske indie-rockband, grundlagt i 1986 af Jens Unmack og Hilmer Hassig. Efter en lang, og til sidst triumferende historie, består bandet i dag udelukkende af den uimodståelige Jens Unmack, assisteret af producer Mikkel Damgaard. Love Shop har en markant plads i dansk musikhistorie med en karakteristisk synth-inficeret lyd og en evne til at skrive indie-rock højt på melodi kombineret med trodsig, melankolsk rock. Live ledsages Unmack, der synger sine topmoderne danske tekster, af Damgaard (keyboards), Rune Kjeldsen (guitar), Nis Tyrrestrup (bas) og Thomas Duus (trommer). Love Shops koncerter er over tid blevet mere end almindelige shows – de er samlinger af stammen, aftener fyldt med nærvær, intensitet og frigørelse. Love Shop er helt sin egen.
FØLG LOVE SHOP HER:
Nøgleord
Kontakter
PresseLive Nation
presse@livenation.dkBilleder

Links
Følg pressemeddelelser fra Live Nation Denmark ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Live Nation Denmark ApS
THANK GOD IT’S ALMOST MONDAY: almost monday spiller i DR Koncerthuset, Studie 214.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 4. februar 2027 kommer den californiske trio til Studie 2 på turnéen THANK GOD IT’S ALMOST MONDAY. Med en førsteplads på Billboard Alternative Airplay og udsolgte koncerter i USA, Storbritannien og Europa har almost monday for længst bevæget sig ud af surfbutikken i San Diego, hvor det hele begyndte.
Malcolm Todd i K.B. Hallen 2027!14.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
MALCOLM TODD ANNONCERER 2026-2027 DO THAT AGAIN TOUR DATOER I ASIEN, EUROPA, STORBRITANNIEN OG AUSTRALIEN EFTER UDSOLGTE DATOER I NORDAMERIKA
THE WEEKND'S HISTORISKE 2026 EUROPA & STADIONTURNÉ AFSLUTTES MED MERE END 2,3 MILLIONER FANS PÅ TVÆRS AF 11 LANDE9.9.2026 14:00:00 CEST | Nyhed
Den udsolgte turné på 42 koncerter indbringer 345 millioner dollars og bidrager med over 618 millioner dollars til økonomien i Storbritannien og Frankrig alene. 2,2 millioner dollars doneret til FN's Verdensfødevareprogram (World Food Programme) og Global Citizen.
Peter Sommer indtager Gamle Scene i 2027!9.9.2026 10:25:00 CEST | Pressemeddelelse
PETER SOMMER - ALENE MED PALLE PÅ GAMLE SCENE I DET KGL. TEATER 10. JANUAR 2027!
SVANEBORG KARDYB INDTAGER DET KONGELIGE TEATER MED VERTIGO9.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag d. 8. maj 2027 indtager Svaneborg Kardyb Gamle Scene på Det Kongelige Teater i København med en særlig koncert skabt i samarbejde med kollektivet VERTIGO, der står for lys og scenografi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum