Mozarts Don Juan – gæstespil af Den Jyske Opera
16.2.2026 07:00:00 CET | Det Kongelige Teater | Pressemeddelelse
Den Jyske Opera er på turné rundt i landet med Mozarts Don Juan og gæstespiller på Det Kongelige Teaters Gamle Scene den 9. og 10 marts.

Mozarts ikoniske opera Don Juan er en fortælling om forførelse, magt og konsekvensen af et liv levet uden grænser.
”At være tro mod kun én kvinde er det samme som at være utro mod alle de andre!” Sådan synger Don Juan i Mozarts berømte opera om en af musik- og litteraturhistoriens mest omdiskuterede skikkelser. Er han den ultimative levemand, en håbløs charlatan – eller et menneske, hvis ubegrænsede frihedstrang fører til undergang?
Mozart kaldte selv Don Juan en lystig komedie, men værket rummer både komik og dyb tragedie. Med eftertidens blik står operaen som en fortælling om magtmisbrug, ansvar og menneskeligt forfald – temaer, der gør værket vedkommende også i dag.
Handlingen sætter i gang, da Don Juan forsøger at forføre Donna Anna og i en duel dræber hendes far, Kommandanten. Herefter følger en vild flugt gennem bedrag og forførelser, indtil den døde Kommandant vender tilbage for at konfrontere Don Juan. Inviteret til middag dukker han op samme aften og henter Don Juan til hans endelige dom.
Don Juan var en umiddelbar succes ved urpremieren og har siden været blandt verdens mest elskede og spillede operaer. Mozarts musik forener dramatisk intensitet, psykologisk dybde og uforglemmelige melodier i et værk, der fortsat fascinerer publikum verden over.
Medvirkende
Don Juan: Andreas Landin / Teit Kanstrup
Leporello: Simon Duus
Donna Anna: Signe Sneh Durholm / Laura Helene Hansen
Don Ottavio: Petter Moen
Donna Elvira: Sabine Bisholt / Johanne Højlund
Kommandanten: Morten Wang
Masetto: Andreas Winther
Zerlina: Tessan-Maria Lehmussaari
Den Jyske Operas Kor
Copenhagen Phil
Holdet bag
Dirigent: Gudrun Dahlkvist
Iscenesættelse: Dan Turdén
Scenografi og kostumedesign: Nina Fransson
Dansk oversættelse: Simon Duus
Don Juan gæstespiller på Gamle Scene den 9. – 10. marts 2026.
Læs mere om Don Juan HER
Nøgleord
Kontakter
Louise PedersenPR- og presseansvarlig. opera og koncerter
Tlf:+45 40 53 00 35lope@kglteater.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Kirsten Olesen-portræt af Peter Martensen overdraget til Det Kongelige Teater31.3.2026 10:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Peter Martensens portræt af Kirsten Olesen er blevet afsløret på Gamle Scene, og bliver en del af Det Kongelige Teaters permanente kunstsamling.
Det Kongelige Teater opnår det bedste billetsalg i teatrets historie27.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Publikum strømmer som aldrig før til Det Kongelige Teaters forestillinger. 545.243 tilskuere til teatrets egne forestillinger på egne scener, og samtidig er det lykkedes at øge antallet af turnéaktiviteter i hele landet.
Invitation til Snedronningen-pressemøde på Moesgaard26.3.2026 10:23:52 CET | Pressemeddelelse
Det Kongelige Teater og Moesgaard inviterer til pressemøde om udendørsforestillingen Snedronningen torsdag den 23. april kl. 11-12:30 på scenen ved Moesgaard.
New Rosenkavalier at the Royal Danish Opera24.3.2026 10:50:26 CET | Press release
The Royal Danish Opera’s Artistic Director, Elisabeth Linton, and Principal Conductor Marie Jacquot join forces to lead a new production of Richard Strauss’ opera Der Rosenkavalier.
'Dansen med Regitze' bliver til teater for første gang23.3.2026 10:19:17 CET | Pressemeddelelse
Maria Rossing og Nicolaj Kopernikus spiller ægteparret Regitze og Karl Aage i en intim forestilling om sorg og kærlighed. Martha Christensens roman Dansen med Regitze bliver for første gang iscenesat af Det Kongelige Teaters husinstruktør Anna Balslev på den intime scene Mellemgulvet i Skuespilhuset med urpremiere 11. april.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
