Sne og blæst giver udfordringer i trafikken
6.2.2026 11:39:18 CET | Fyns Politi
En opdatering på vejr og trafik. Det forløber stadig roligt der ude i vinterlandskabet. Bilister har vist agtpågivenhed. Tak for det. Vi har det seneste døgn registreret 19 mindre færdselsuheld, der med stor sandsynlighed kan relateres til vejret. Ingen er umiddelbart kommet noget til, og der har været mindre materiel skade.
Fortsæt den forsigtige kørsel. Det er fortsat glat, og der er varsel om let isslag for hele kredsen frem til klokken 18.00.
6.2.2026 07:13:40 CET | Fyns Politi
Godmorgen. Det samlede beredskab melder om en rolig nat i det fynske. Der er kommet en del sne, som kan give udfordringer med fremkommelighed på små veje. Men ingen større hændelser eller problemer. Motorvejen bliver kortvarigt spærret om ikke så længe, da en lastbil skal trækkes fri.
Der er risiko for isslag i løbet af formiddagen, hvilket kræver ekstra opmærksomhed. Kør forsigtigt og efter forholdene.
5.2.2026 23:52:10 CET | Fyns Politi
Den sydlige del af politikredsen er hårdest ramt lige nu, så hvis du skal ud i trafikken på Sydfyn, så skal du være meget varsom. I den øvrige del af politikredsen går det bedre, men vær forsigtig alligevel og særligt ude på de små veje, kan man let køre fast. Fra i morgen er der varslet isslag, der kan ramme hele kredsen, så her skal alle være meget forsigtige: Farten ned og afstanden op.
5.2.2026 20:10:52 CET | Fyns Politi
Det sner og blæser, og det betyder udfordringer i trafikken lokalt rundt om i politikredsen. Så kør forsigtigt og følg de gode råd. Skal du ud og køre i morgen - fx på vinterferie , så orienter dig og kør i god tid.
- Husk at have strøm på telefonen
- Medbring gerne en skovl, så du kan grave dig fri.
- Husk livsvigtig medicin.
- Hvis du kører fast, så kontakt vejhjælp.
- Er du i akut nød, så ring 112.
Pas på jer selv og hinanden. / FYNS POLITI
5.2.2026 14:14:19 CET | Fyns Politi
Fyns Politi advarer om sne og glatte veje i kredsen både i dag og i morgen. Vi anbefaler borgerne at følge med i de lokale forhold og lokale udmeldinger bl.a. fra kommunerne. Vi vil løbende opdatere om om situationen her på kanalen. Husk de gode råd, som er meldt ud tidligere - og husk, at det vejr du kører ud i ikke nødvendigvis er det vejr, du skal kører hjem i. //Fyns Politi
Abonner på myndighedsmeddelelser fra Fyns Politi
Abonner på alle kommende myndighedsmeddelelser fra Fyns Politi ved at registrere din mailadresse nedenfor. Du kan altid ophæve dit abonnement igen.
Flere meddelelser fra Fyns Politi
Fyns Politi er netop nu massivt tilstede i det centrale Odense16.2.2026 02:26:29 CET | Myndighedsmeddelelse
Vi er ved at være færdige med vores undersøgelser på Ansgargade. Foreløbige undersøgelser tyder på, at der har været tale om en form for kraftigt fyrværkeri, der blev bragt til sprængning. Det er stadig vores vurdering, at sagen ikke har relation til konflikten i Odense.
Fyns Politi forlænger visitations- og skærpende strafzone i Odense15.2.2026 15:11:10 CET | Myndighedsmeddelelse
Visitationszonen og den skærpede strafzone i store dele af det sydøstlige Odense bliver forlænget. Begge zoner gælder 24 timer i døgnet og nu frem til og med den 2. marts 2026 klokken 19.00. Begrundelse for forlængelsen kan findes på nedenstående link. https://politi.dk/lov-og-information
Snevejret er gået i land - vær opmærksom12.2.2026 16:11:25 CET | Myndighedsmeddelelse
Den Lokale Beredskabsstab har igen været samlet klokken 16.00. Der er fortsat fine forhold i det fynske, hvor snevejret kun har resulteret i godt en håndfuld materielle færdselsuheld. På Ærø hjælper hjemmeværnet hjemmeplejen med fremkommelighed. Det sker med et terrængående køretøj. De kommunale beredskaber melder, at de fint kan følge med i forhold til snerydning og saltning. Kør fortsat forsigtigt og efter forholdene der ude.
Lad ikke snevejret komme bag på dig !11.2.2026 18:23:42 CET | Myndighedsmeddelelse
Fra torsdag morgen og helt frem til fredag varsler DMI snestorm på Fyn. Vurder om du skal afsted torsdag? Tager du ud, så vær forberedt på trafikale udfordringer. Kom afsted i god tid, lyt til vejr- og trafikinfo, og kør efter forholdene. Sæt farten ned og hold afstand. Medbring varmt tøj, medicin, snacks, skovl, drikkevarer og øvrige fornødenheder. Hav bil og telefon tanket helt op.
Sellerilæs væltet i rundkørsel i Assens skaber trafikale udfordringer4.2.2026 17:56:11 CET | Myndighedsmeddelelse
I Assens er et større læs selleri væltet i rundkørslen ved Østre Ringvej/Odensevej. Vi er til stede, men der venter et større arbejde med at rydde kørebanen for rodfrugterne. Pas på dem, der arbejder på stedet og kør forsigtigt!
