E45 totalspærres i 16 timer ved Horsens på grund af bronedrivning den 21. og 22. februar
5.2.2026 14:05:41 CET | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
I forbindelse med udbygningen af E45 Østjyske Motorvej fra fire til seks spor, skal den gamle bro på Rådvedvej over motorvejen mellem Horsens V <56a> og Horsens N <55> rives ned. Det giver omkørsler og forlænget rejsetid for trafikanterne på motorvejen og i lokalområdet imens.

I weekenden lørdag den 21. februar og søndag den 22. februar river Vejdirektoratets entreprenør den gamle bro på Rådvedvej over E45 syd for Horsens N <55> ned. Det sker som led i udbygningen af E45 Østjyske Motorvej fra fire til seks spor fra Vejle til Skanderborg.
Mens den gamle bro over motorvejen rives ned, er motorvejen spærret. Motorvejen spærres lørdag den 21. februar 2026 klokken 17:00 og forventes at åbne igen søndag den 22. februar 2026 klokken 09:00.
Trafikanter på E45 Østjyske Motorvej ledes under spærringen ud på en omkørselsrute mellem Horsens V <56a> og Horsens N <55> via Silkeborgvej, Skanderborgvej og Østbirkvej. Omkørselsruten er skiltet i området, og Hjemmeværnet vil være til stede for at hjælpe til, så trafikken bliver afviklet så godt som muligt under spærringen.
Den nye bro på Rådvedvej åbner hurtigst muligt
Den nye bro på Rådvedvej er støbt, men endnu ikke taget i brug. Vintervejret, som har ramt landet i starten af 2026, betyder, at Vejdirektoratets entreprenør ikke har kunnet udføre de nødvendige opgaver, for at broen kan gøres endeligt færdig og kobles på Rådvedvej i begge ender.
”Planen var, at den nye bro og Rådvedvej skulle åbne umiddelbart efter nedrivningen af den gamle bro. Og det er rigtigt ærgerligt, at vinteren har sat en stopper for det. Samtidig kan vi ikke udskyde nedrivningen af den gamle bro, da vi ønsker at holde den samlede plan for udbygningen af motorvejen,” fortæller projektchef fra Vejdirektoratet John Kjærsgaard.
Øget rejsetid
Spærringen af motorvejen vil helt naturligt give en længere rejsetid for trafikanter på E45, og samtidig vil trafikanter i Horsens opleve øget trafik og forlænget rejsetid. Særligt i de første timer efter spærringen. Derfor har projektchef John Kjærsgaard også et særligt budskab til trafikanterne:
”Hvis du kan, så find en alternativ rute, som ikke inkluderer det spærrede område af motorvejen og de omkringliggende veje. Når vi spærrer motorvejen, sender vi flere trafikanter ud på kommunevejene, og det vil få betydning for rejsetiden i området.”
For at udbygge E45 Østjyske Motorvej hele vejen fra Vejle til Skanderborg skal i alt ni broer rives ned og erstattes af nye.
Broen på Rådvedvej er den første bro over E45, som Vejdirektoratet river ned i 2026. Fem broer er revet ned i løbet af 2024 og 2025.
Når broen på Rådvedvej er revet ned, mangler broerne på Korningvej, Silkeborgvej og Vestvejen. De tre broer vil blive revet ned i løbet af det næste halve år, så der bliver plads til at udbygge motorvejen hele vejen fra Vejle til Skanderborg.
Nøgleord
Kontakter
John KjærsgaardProjektchefVejdirektoratet
Tlf:72 44 24 65jkj@vd.dkHeidi Qvistgaard DalbjergKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:2049 3572hqd2@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Billeder

Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Nu skal støjen fra motorvejen dæmpes for borgere i Fraugde10.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet bygger en 1,2 kilometer lang støjskærm langs Fynske Motorvej ved bydelen Fraugde i Odense. Arbejdet begynder mandag den 17. august, og allerede i løbet af november står støjskærmen klar.
E45 skal have ny asfalt ved Randers7.8.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra 16. august og cirka tre uger frem bliver der udført vejarbejde på E45 ved Randers. Arbejdet bliver udført i aften- og nattetimerne.
Sønderjyske Motorvej får ny asfalt ved Christiansfeld7.8.2026 07:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag den 11. august begynder Vejdirektoratet arbejdet med at udskifte asfalten på Sønderjyske Motorvej ved Christiansfeld i sydgående retning. Arbejdet forventes at tage omkring to uger.
Rute 11 får ny asfalt ved Rejsby og Brøns7.8.2026 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 10. august begynder Vejdirektoratet arbejdet med at udskifte asfalten på Rute 11 ved Rejsby og Brøns. Arbejdet forventes at tage omkring fire uger.
Venstresvingsbane øger sikkerheden i krydset mellem Herningvej og Ravnsbjergvej ved Viborg6.8.2026 12:55:28 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet etablerer en venstresvingsbane i krydset mellem Herningvej og Ravnsbjergvej sydvest for Viborg for at øge sikkerheden i krydset. Arbejdet, som netop er gået i gang, forventes at være afsluttet inden udgangen af oktober i år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum