Vi er dårlige til at afsløre fake news - men ét greb gør os bedre

Vi drukner i ’fake news’.

Immigranter, der spiser katte og hunde. 5G-netværk, der giver os COVID-19. Skovbrande startet af laser-våben.

Nogle falske nyheder er nemmere at genkende end andre. Men når medier pludselig spekulerer i, om Kate Middleton er død, eller når præsidenter skriver anklager om valgsvindel på sociale medier, kan det være svært at afkode, om det er rigtigt.

Ifølge større undersøgelser fra henholdsvis Eurobarometer og Reuters Institute i 2025, svarer 66 procent af os, at vi støder på falske nyheder mindst en gang om ugen, og måske endnu værre, at over halvdelen af os, er bekymrede for, om vi kan kende forskel på sande og falske nyheder.

Nu bekræfter ny forskning fra CBS desværre, at der er god grund til at være bekymret.

Vi mennesker er nemlig ikke helt vildt gode til at vurdere om en nyhed er sand eller falsk. I et nyt studie med omkring 1.300 forsøgspersoner rammer deltagerne i gennemsnit rigtigt cirka 60 procent af gangene, hvilket kun er lidt bedre end tilfældigt gætteri (50 procent). 

Heldigvis viser det nye studie også, at vi kan blive bedre med en lille smule hjælp.

”Med lidt hjælp viser vores forskning, at vi faktisk kan gøre noget for at blive bedre, selv når vi er nødt til at gå imod vores egne politiske standpunkter,” fortæller lektor Daniel Hardt, der er en af forskerne bag det nye studie.

Studiet er for nylig udkommet i tidsskriftet MIS Quarterly, og er skrevet i samarbejde med CBS-kollegaerne professor Abayomi Baiyere, lektor Jan M. Bauer og professor Ioanna Constantiou.

Advarsler om ’Fake News’ virker ikke – men det gør information

Det med de politiske standpunkter vender vi lige tilbage til.

I første omgang skal vi kigge nærmere på, hvad der virker, og hvad der ikke virker.

Du har måske tidligere stødt på nyheder på Facebook, hvor der har været en lille advarsel nedenunder. Tidligere har sociale medier nemlig forsøgt at mærke falske nyheder op, men det har vist sig ikke at virke efter hensigten. Sidste år valgte Meta helt at stoppe med opmærkningen.

”Tidligere forskning viser, at opmærkninger ikke virker. Vi bryder os ikke om at få at vide, hvad vi skal mene. Til gengæld viser vores forskning, at hvis vi får en lille bid information med til nyheden, som tilføjer kontekst uden at kaste dom over sandhedsværdien, så bliver vi bedre til at vurdere, om den er sand eller falsk, siger Daniel Hardt.

Det nye studie viser, at vi med denne slags hjælp rammer rigtigt i 66 procent af tilfældene.

66 procent lyder måske ikke af den store forskel sammenlignet med 60 procent, men det er faktisk en relativ forbedring på 10 procent eller en 15 procent reducering af fejl.

”Og så skal man huske på, at når det kommer til politiske nyheder, skal der altid være rum for en vis uenighed. Målet er ikke, at vi kan erklære os enige i alle nyheder, men at vi har de bedst mulige forudsætninger for at vurdere dem. Derfor er 100 procent heller ikke målet,” siger han.

Neutrale oplysninger gør os bedre til at afsløre ’Fake News’

Hvad er det så egentlig forskerne har undersøgt? Det er lidt teknisk, men her er det kort opridset:

I et forsøg har forskerne vist 1.300 forsøgspersoner en række nyheder. Nogle sande, andre falske. De kunne i gennemsnit vurdere rigtigt i 60 procent af tilfældene.

I den anden del af forsøget delte de deltagerne op i to grupper. Den ene gruppe blev præsenteret for nyheder i kombination med ’diskursiv evidens’. Det vil sige en professionel ’faktatjekker’, som forklarede nyheden.

Faktatjekkerens dom (sand eller falsk) var dog fjernet, så deltagerne selv kunne vurdere, om nyheden var sand eller falsk.

Den anden gruppe fik enten ingen ekstra oplysninger, eller ekstra oplysninger af ’lav kvalitet’ – hvilket i studiet var de oplysninger, man selv får frem i de øverste overskrifter i en Google-søgning.

Gruppen, som fik ekstra faktatjekket information, vurderede nyhederne rigtigt i 66 procent af tilfældene.  Den anden gruppe blev ikke bedre til at vurdere nyhedernes sandhedsværdi.

Det tyder ifølge Daniel Hardt på, at ekstra information, der ikke fortæller læseren, hvad de skal synes, virker bedre end en vurdering, hvor læseren advares om, at der er tale om falske nyheder.

Vi kan godt rykke os - også når nyheden går imod vores egne holdninger

Forskerne har også undersøgt, om deltagerne var villige til at ændre deres vurdering, når en nyhed gik imod deres politiske overbevisning. Det var de. I lige så høj grad som når nyheden stemte overens med deres egne holdninger.

”Det var jeg faktisk selv ret overrasket over,” siger Daniel Hardt.

Ifølge ham kan en del af forklaringen være, at deltagerne ikke får serveret en konklusion.

”Vi giver dem ikke en dom. Vi giver dem relevant information og lader dem selv vurdere nyheden. Måske er vi mere tilbøjelige til at acceptere en konklusion, når det er os selv, der kommer frem til den,” siger han.

Bare det at tænke på sandt og falsk hjælper

I en del af forsøget skulle deltagerne løse en kort sproglig opgave. De skulle blandt andet finde modsætninger til ord som ’sand’, ’ægte’ og ’korrekt’.

Bagefter blev de bedt om at vurdere sandhedsværdien af forskellige nyheder. Denne type forberedelse af underbevidstheden er en kendt metode indenfor psykologien, som kaldes ’priming.’

Øvelsen gjorde dem mere opmærksomme på, at tænke på sandt og falsk, mens de læste nyheden, og de blev bedre til at bruge den information, de fik. Træfsikkerheden steg med omkring fire procentpoint.

”Det lyder måske ikke af meget, men på den her type opgave er det en tydelig forbedring,” siger Daniel Hardt.

Ikke en mirakelkur - men et vigtigt signal

For Daniel Hardt er pointen ikke, at vi skal ende med at være enige om alt.

”Det handler ikke om, at alle skal mene det samme. Det handler om, at vi får lidt bedre forudsætninger for at vurdere den information, vi møder,” siger han.

Og netop dét er ifølge ham hovedpointen i studiet.

”Der er en udbredt opfattelse af, at mennesker alligevel ikke kan blive bedre til at vurdere nyheder. Vores resultater viser, at det faktisk ikke er rigtigt.”

Næste skridt: Kan AI hjælpe os med at vurdere nyheder bedre?

For Daniel Hardt handler det næste skridt i forskningen om at finde ud af, hvordan den type forklarende information, som i studiet har vist sig at virke, kan bringes ud til langt flere mennesker i praksis.

Da forskningsprojektet begyndte for flere år siden, vurderede forskerne ikke, at det var realistisk at levere kvalificeret ekspertinformation til hver enkelt nyhed, som vi møder på nettet og på sociale medier. Men den teknologiske udvikling har ændret det billede.

Ifølge Daniel Hardt åbner især udviklingen inden for kunstig intelligens for, at man i fremtiden kan teste løsninger, hvor brugere automatisk får kort, forklarende kontekst til nyheder uden at få serveret en konklusion.

”I dag virker det ikke længere urealistisk. Det kunne være rigtig spændende at se, hvilken løsning man kan implementere bredt og udnytte den her effekt, så vi bliver bedre til at vurdere nyheder,” siger han.