Grønnegades Kaserne Kulturcenter

Gadeteaterfestivalen Street Cut strikker sig farverig

5.2.2026 11:45:25 CET | Grønnegades Kaserne Kulturcenter | Pressemeddelelse

Del

I de kommende måneder får lokale strikke- og hækleglade rig mulighed for at varme op til sommerens internationale gadeteaterfestival i Næstved. Resultatet bliver en festivalplads hvor lokale frivillige kræfter er med til at pynte op med strik i lange baner.

Grønnegades Kaserne Kulturcenter og Dansk Rakkerpak, der står bag Street Cut, vil i år give festivalen ekstra kulør; når festivalpladsen åbnes for publikum den 7. august, skal den være pakket ind i fantasifulde kreationer i garn.

Et projekt af denne størrelse kræver ikke blot store mængder af garn, men også et stort antal frivillige hænder, der har lyst til at strikke og hækle sig gennem dem. Derfor inviterer arrangørerne indenfor i Officersmessen på Grønnegades Kaserne Kulturcenter til strikkecaféer, hvor frivillige kan både strikke og hygge med pinde og garn. De første er allerede afholdt og strikkeriet er i fuld gang.

Strikkecafé? Hjemmestrik? Pausestrik?
Til de fire strikkecaféer i februar og marts kan man mødes over pindene og en kop kaffe. Det er også muligt at hente garn og strikke derhjemme eller på jobbet og bidrage til projektet på den måde. Garn og pinde stilles gratis til rådighed for alle, der vil være med.

De resterende strikkecaféerne afholdes 18. februar, 4. og 18. marts kl. 17.00-19.00 i Officersmessen på Grønnegades Kaserne Kulturcenter

Donationer er velkomne
Et ambitiøst projekt som dette kræver rigtig meget garn og selvom der allerede er modtaget flere større donationer, er der brug for mere. Arrangørerne efterlyser derfor strikke- og hæklepinde i store størrelser og garn i alle farver og materialer – ufærdige strikkeprojekter har også interesse. Alt kan bruges!

Gadeteaterfestivalen Street Cut er en årligt tilbagevendende begivenhed arrangeret af Grønnegades Kaserne Kulturcenter og Næstved Internationale Egnsteater Dansk Rakkerpak. Festivalen er gratis og byder på optrædener af artister og kompagnier fra både ind- og udland. Forestillingerne spiller dels i Næstved centrum og gågader og på kulturcenteret, hvor der også er festivalplads med børneaktiviteter og events.

For yderligere informationer kan man kontakte kurator på Street Cut, Niels-Peter Kløft på mobil 40 23 03 41 eller mail nielspeter@danskrakkerpak.dk

Kontakter

Christian EhlersMarkedsføring, billetsalg og web. Stedfortræder for kulturcenterleder.Grønnegades Kaserne Kulturcenter

Tlf:25451029chehl@naestved.dk

Billeder

Om Grønnegades Kaserne Kulturcenter

Grønnegades Kaserne Kulturcenter i Næstved er Sydsjællands største kulturcenter med koncerter, teater, foredrag, stand-up samt andre arrangementer. Kulturcentret er beliggende i de tidligere kasernebygninger, der var kendt som Grønnegades Kaserne og alle de gamle bygninger er i dag blevet indrettet til en række forskellige kulturelle formål.

Følg pressemeddelelser fra Grønnegades Kaserne Kulturcenter

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Grønnegades Kaserne Kulturcenter

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye