Animationsfilm skaber arbejdspladser i Viborg
5.2.2026 09:00:00 CET | Viborg Kommune | Pressemeddelelse
Animationsfilmen Krølle Bølle, der havde gallapremiere onsdag den 4. februar i Viborg, er det ikke kun en filmbegivenhed. Den er også et tydeligt bevis på, at Viborgs stærke animationsmiljø skaber arbejdspladser og tiltrækker store produktioner.

Det er kulminationen på endnu et stort samarbejde mellem filmbranchen og Viborgs kreative kræfter, når Animationsfilmen ’Krølle Bølle’ ruller den røde løber ud til premiere i biografen på Tingvej. Filmens visuelle univers er nemlig produceret i Viborg hos det lokale produktionsselskab Hydralab Studios.
Sunit Parekh er animator og ejer af Hydralab Studios, der udover hovedkontoret i København har et datterselskab i Viborg. Han er rigtig glad for den store opbakning, ’Krølle Bølle’ har fået fra både Den Vestdanske Filmpulje, Det Danske Filminstitut, Arsenalet og Viborg Kommune.
- Det har blandt andet betydet, at vi i Viborg under produktionen af Krølle Bølle skabte 1.200 fuldtidsarbejdsdage fordelt på 12 personer. Produktionen af ’Krølle Bølle’ viser også, hvad Viborgs animationsmiljø kan. Det er et af de vigtigste steder i Danmark, når det gælder animation, fordi du finder så mange talentfulde og dygtige mennesker samlet. Når jeg møder unge, uerfarne mennesker, der ønsker at være en del af animationsmiljøet, siger jeg altid til dem: ”I skal til Viborg”, fortæller Sunit Parekh.
Han har selv været en del af animationsmiljøet i Viborg gennem flere år. Blandt andet har Sunit undervist på Animationskolen, hvor han var med til at etablere en bachelorlinje.
Sunit Parekh forventer, at der efter ’Krølle Bølle’-filmen kommer flere produktioner til selskabet i Viborg.
Viborg som kraftcenter for animation
Ifølge Lars Stentoft, direktør for Kultur og Udvikling i Viborg Kommune, er filmens tilknytning til Viborg langt fra tilfældig.
- Når Nepenthe Film, der er producent, vælger at få lavet en stor del af ’Krølle Bølle’-filmen hos Hydralab Studios i Viborg, er det fordi, de ved, at der sidder nogle virkelig dygtige folk der. Vi har en stor skov af virksomheder inden for animation og visuel kreativitet, som leverer produkter af høj kvalitet. Det er kendt i branchen, og derfor vælger mange at få produceret hele eller dele af deres film i Viborg, siger han.
Lars Stentoft fremhæver samtidigt, at det netop var denne styrkeposition, der i 2019 var med til at sikre Viborg udnævnelsen som UNESCO Creative City.
- Det er fantastisk, fordi det skaber nye arbejdspladser i byen. Og det er også derfor, at filmen har premiere her. Det er vi superglade for.
Krølle Bølle har fået støtte fra Den Vestdanske Filmpulje, som Viborg Kommune er en del af. Filmpuljen har bidraget med 3,5 mio. kr. til produktionen.
Et internationalt animationsmiljø
Premieren på Krølle Bølle er allerede den anden premiere i Viborg i 2026. For blot et par uger siden var det animationsfilmen ”Da Mumbo Jumbo blev kæmpestor”, der havde rullet den røde løber ud i biografen på Tingvej. Også den film var støttet af Viborg Kommune gennem Den Vestdanske Filmfond.
De to film er blot en del af rækken af animationsfilm, der gennem årene er blevet delvist produceret i Viborg og haft premiere i byen. Siden 2019 har seks store animationsproduktioner skabt arbejdspladser til Viborgs kreative animationsmiljø:
- Mugge & Vejfesten (2019)
- Mugge & Super Happy (2025)
- Calamity Jane – Vestens vilde datter (2021)
- Hullet i hækken (2024)
- Da Mumbo Jumbo blev kæmpestor (2026)
- Krølle Bølle (2026)
Det er også blevet til to Oscarnomineringer gennem tiden. Animationsfilmen ’Song of the Sea’, der er delvist produceret i Viborg af Nørlum film, blev i 2015 nomineret til en Oscar i kategorien Bedste animationsfilm.
I 2022 blev filmen ’Flee’ Oscarnomineret i hele tre kategorier: Bedste internationale film, Bedste dokumentar og Bedste animationsfilm. Filmens instruktør, Jonas Poher Rasmussen, fik hjælp fra The Animation Workshop til at udvikle filmen.
Og hele animationseventyret udspringer af TAW — The Animation Workshop, der åbnede dørene i 1988, og som siden har udviklet sig til et internationalt kraftcenter inden for animationsuddannelse. I dag rangerer TAW som nr. 3 på den internationale top 50-liste over animationsuddannelser, og skolen tilbyder blandt andet tre bacheloruddannelser til de 200 studerende og 70 kursister fra hele verden.
Lige over for ligger Arsenalet, der er en erhvervsklynge, hvor blandt andet en lang række virksomheder, der producerer animationsfilm, holder til. Her er i dag 60 lejere og 120 ansatte.
Nøgleord
Kontakter
Lars StentoftDirektør, Kultur & Udvikling
Tlf:23 32 02 79lkst@viborg.dkSunit ParekhAnimator og ejer af Hydralab Studios
Tlf:61 66 68 76sunit@hydralab.comBilleder



Om Viborg Kommune
Viborg Kommune er med sine knap 100.000 indbyggere Danmarks 11. største kommune og er med sine 1.474 km² den næststørste kommune målt på areal.
Følg pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Viborg Kommune hylder atter de mange SOSU-elever3.2.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Plakater, bannere og lysende budskaber i bybilledet hylder igen de nyuddannede social- og sundhedshjælpere og -assistenter. De har valgt en fremtid, hvor der er brug for dem, og håbet er, at flere vil gå samme vej.
For første gang: Borgerforslag skal for byrådet22.1.2026 16:00:00 CET | Pressemeddelelse
For første gang siden Viborg Kommune indførte borgerforslag, har et forslag samlet over 600 støttere og skal nu behandles politisk på byrådsmødet den 25. februar.
Ny formand for Ældrerådet15.1.2026 11:30:04 CET | Pressemeddelelse
Det nye Ældreråd i Viborg Kommune har på sit første møde valgt Jan Ebbesen som formand.
Millionbevilling skal give mere hjemlige rammer til socialt udsatte i Karup14.1.2026 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Pleje- og omsorgscenter Åbrinken har fået 1,8 mio. kr. fra Social- og Boligstyrelsen til at skabe roligere, varmere fællesrum for beboere med langvarigt alkoholmisbrug. Fokus er på måltider, nærvær og færre konflikter i hverdagen.
Kantinen på Viborg Rådhus opnår Svanemærket13.1.2026 11:30:00 CET | Pressemeddelelse
Det officielle miljømærke dokumenterer, at rådhuskantinen lever op til strenge krav til alt fra råvarer, affaldssortering og madspild til energi, vand og kemi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum