Alm. Brand advarer 190.000 kunder om snestorm og farlige kørselsforhold
5.2.2026 06:30:00 CET | Alm. Brand Forsikring A/S | Pressemeddelelse
DMI har onsdag varslet kraftigt snevejr og snestorm fra torsdag eftermiddag til fredag for store dele af landet. Det kraftige snevejr kan føre til meget glatte veje, snefygning, lav sigtbarhed og farlige kørselsforhold.

Forsikringsselskabet Alm. Brand har derfor aktiveret sit beredskab og sendt advarsler og forebyggende råd via sms til 190.000 kunder.
Ifølge DMI rammer snestormen Nordjylland og et kraftigt snevejr rammer store dele af Jylland, Fyn, Lolland-Falster og hele Sjælland. Samtidig falder det voldsomme vintervejr uheldigt sammen med starten på vinterferien, hvor der traditionelt er mange danskere på vejene på vej mod skiferie og på tværs af landet.
”Vintervejret viser igen tænder, og kombinationen af snestorm, snefygning og mange bilister på vejene kan være en farlig cocktail. Derfor har vi advaret 190.000 kunder med konkrete råd til, hvordan de bedst passer på sig selv og andre i trafikken,” siger Christian Johansen, direktør for Motor i Alm. Brand.
Det er tredje gang denne vinter, at et større snevejr rammer Danmark. Alm. Brand oplever, at danskerne generelt er blevet mere opmærksomme i trafikken, når vejret slår om.
”Vi kan ikke sige præcist, om bilisterne er blevet bedre til at køre i vintervejr, men henover januar har vi løbende set færre motorskader. Det tyder på, at mange danskere tager advarslerne alvorligt. Mit klare råd er at køre hjemmefra i god tid, holde ekstra afstand, tilpasse hastigheden til forholdene. Og hvis vejret viser sig voldsommere end varslet, opfordrer vi til kun at køre ud, hvis det er nødvendigt,” siger Christian Johansen.
De store mængder sne, der er varslet, kan betyde længere ventetid på vejhjælp.
”Vores vinterberedskab er aktiveret, men hvis mange bilister får brug for hjælp på samme tid, kan der opstå ventetid. Derfor kan det være en god idé også at have lidt mad og drikke med i bilen, hvis du skulle blive fanget i sneen,” siger Christian Johansen.
Alm. Brand opfordrer desuden bilister til at sikre sig, at bilen er klar til vintervejret herunder at skrabe hele forruden fri for sne og is, så udsynet er optimalt. Derved undgår du at risikere en bøde og et potentielt klip i kørekortet.
Gode råd:
- Tænk dig godt om, når du kører og sænk farten.
- Sørg for at have mad og drikke med i bilen
- Hver forberedt med tæpper i bilen, skovl samt en opladt mobiltelefon
- Medbring varmt tøj, sko og handsker
- Medbring slæbetov og sneskovl, hvis du skulle køre fast
- Medbring startkabler, værktøj, stik
- Stå tidligere op end normalt og kom afsted i god tid, så du ikke behøver at presse farten på vejen
- Hav nummeret på Vejhjælp
Kontakter
Mikkel Luplau SchmidtPressechefAlm. Brand Group
Tlf:35473501abmilp@almbrand.dkAlm. Brand Forsikring
Alm. Brand Forsikring er en dansk finansiel koncern grundlagt i 1792. I dag driver vi virksomhed inden for forsikring som en del af Alm. Brand Group og dækker sammen med vores samarbejdspartnere alle finansielle behov hos vores kunder.
Se Alm. Brand Groups nyhedsrum
Følg pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Alm. Brand: Voldsom regn rammer flere kommuner end tidligere23.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Voldsom regn rammer i dag flere kommuner end tidligere. Det viser en analyse fra Alm. Brand baseret på data fra Forsikringsvejret. Selvom antallet af dage med mindst 40 mm regn kun er steget fra 171 til 181 mellem perioderne 2014-2019 og 2020-2025, er antallet af registreringer af voldsom regn på tværs af kommuner steget med 27 pct. fra 957 til 1.212.
Alm. Brand advarer: Høsten sender arbejdsulykker i vejret11.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
August er årets mest risikofyldte måned for ansatte i landbruget. Alm. Brands skadestatistik viser, at selskabets landbrugskunder anmelder omkring 10 pct. flere arbejdsulykker i august end i årets øvrige måneder. Derfor opfordrer forsikringsselskabet landmænd og medarbejdere til at have ekstra fokus på sikkerheden, når høsten går ind i sin travleste fase.
Alm. Brand gør festivaloplevelsen tryggere på Smukfest5.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De fleste festivalgæster kommer hjem med gode minder. Med et nyt pilotinitiativ vil forsikringsselskabet Alm. Brand gøre det endnu lettere at undgå de få oplevelser, der kan overskygge festivalen. Derfor uddeler selskabet 2.500 hængelåse til gæster på Smukfest og deler samtidig her en række enkle råd om, hvordan man passer bedst på sine ejendele.
Alm. Brand: Danskere slap nådigt gennem uvejret i Norditalien16.7.2026 12:52:08 CEST | Pressemeddelelse
Trods kraftig regn, hagl og lokale oversvømmelser har ingen danskere indtil videre haft brug for akut hjælp. Feriegæster i de berørte områder tog varslerne alvorligt og beskyttede blandt andet biler og campingvogne med madrasser og tæpper.
Flest lynskader i Sønderjylland efter weekendens voldsomme uvejr29.6.2026 15:16:15 CEST | Pressemeddelelse
Efter en weekend med rekordhøje temperaturer og kraftige tordenbyger har Alm. Brand modtaget omkring 100 anmeldelser om skader forårsaget af lynnedslag. Omkring halvdelen kommer fra Sønderborg Kommune, som dermed er det område, der er hårdest ramt efter weekendens uvejr.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum